Boligjobordning på belgisk: Køb rengøring for statens billige checks

INPUT UDEFRA: Regeringen diskuterer lige nu at omlægge boligjobordningen til kun at gælde serviceydelser. Altinget har kigget nærmere på den belgiske model, hvor staten sælger checks til lavpris, som borgerne blandt andet kan købe rengøringshjælp for.

Foto: /ritzau/Lasse Kristensen
Kasper Kaasgaard

For at komme sort arbejde til livs giver den belgiske stat tilskud til rengøringshjælp og andre huslige småjob til private. Det fungerer ved hjælp af checks, som borgere kan købe til lavpris og bruge til at købe hjælp hos eksempelvis et rengøringsfirma.

Titres Services, som ordningen hedder, består af en lang række godkendte firmaer eller enkeltpersoner, som borgerne kan bruge deres check hos. For 9 euro kan en belgisk familie købe en times rengøring hos et af firmaerne. Staten betaler resten af omkostningerne for firmaet og sørger for, at der bliver betalt skat af lønnen, og at arbejderne er forsikrede og generelt har ordnede forhold.

Helt så billigt vil det næppe kunne gøres i Danmark, hvor vi har et højere lønniveau. En del af idéen bag konceptet er også at skabe arbejde til personer, der er på kanten af arbejdsmarkedet, samtidig med at travle familier eller ældre mennesker kan få adgang til hjælp til huslige gøremål. Altinget har spurgt et fagforbund, et rengøringsfirma og en skatteordfører, om vi kan lade os inspirere af belgierne.

Louise Schack Elholm, skatteordfører for Venstre
"Den belgiske ordning lyder væsentligt mere bureaukratisk end den ordning, vi har. Det vil indebære, at det offentlige skal certificere en lang række leverandører. Det vil kræve et stort apparat at gennemgå forholdene på de enkelte steder.

På samme måde vil systemet med check kræve et stort apparat at styre. Det virker som et kompliceret system, hvor både den danske og svenske model er væsentligt mere enkel. Fordi det er så kompliceret, vil nogle folk formentlig stadig gå uden om ordningen. Derfor risikerer man, at der kører et parallelsystem ved siden af, så man ikke kommer sort arbejde til livs."

Victor Ipsen Pedersen, direktør i Hilfr
"Det er vigtigt at bekæmpe sort arbejde. Vores vision i Hilfr er at trække rengøring ud af skyggeøkonomien. En ordning som den belgiske vil give platforme som vores mere fokus. Det vil være en blåstempling.

Jeg tror helt bestemt, det vil hjælpe med til at bekæmpe sort arbejde. Hilfr er stiftet, fordi det var svært og ugennemsigtigt at finde rengøring og vide, om det foregår på lovlig vis. Mange danskere benytter sig i dag af sort rengøring og bruger måske ikke deleøkonomiske platforme, fordi de er i tvivl om, hvorvidt det er lovligt.

Der er stort behov for politisk handling. Det er ikke et læs, som vi platforme kan trække alene. Skat og Skatteministeriet skal på banen og gerne sammen med fagbevægelsen. Det er afgørende, at vi finder en holdbar løsning for både udbydere og købere af rengøring, der harmonerer med vores danske model."

Tina Møller Madsen, gruppeformand i 3F Privat Service, Hotel og Restauration
"Titres er spændende, fordi borgerne kun får støtte til godkendte firmaer. Herhjemme kunne det betyde, at kun virksomheder med overenskomst ville være omfattet. På den måde sikrer man, at staten kun støtter gode virksomheder, der ikke dumper lønnen. Det kunne vi lære noget af i Danmark.

Svindel er altid en bekymring, det er det også herhjemme, og der kan sikkert svindles med checks og andet i Titres. Jeg tror bestemt, det vil hjælpe med at bekæmpe sort arbejde. Hvis staten støtter, så priserne kan holdes nede, og hvis der er ordnede løn- og ansættelsesforhold for de ansatte, og der kommer flere penge i statskassen, er det en fremragende ordning.

Hvis man tog den nuværende danske ordning med servicefradrag, stillede lovkrav om ordentlige løn- og ansættelsesvilkår og udførte noget mere kontrol, så tror jeg, vi er tæt på en effektiv løsning."

Dokumentation

Håndværkerfradragets historik

Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for Hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.

Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.

Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede S-R-SF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 - et år tidligere end planlagt.

I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 jobs - eller halvdelen af det forventede antal.

I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen (V) til valg på at genindføre fradraget i en permanent form - denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015-2017 - støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I sin seneste form har ordningen fået en mere grøn profil. Det er sket ved at splitte fradraget i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til serviceydelser er på 6.000 kroner, mens der gives fradrag for håndværksydelser med et grønt sigte på op til 12.000 kroner.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

Siden 2011 er der ifølge Finans givet fradrag til en skatteværdi af 8,8 milliarder kroner.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Schack Elholm

MF (V), fhv. kirkeminister, minister for landdistrikter og for nordisk samarbejde
cand.polit. (Københavns Uni. 2006)

Tina Møller Madsen

Gruppeformand, Privat service, Hotel og Restauration, 3F

0:000:00