EU-eksperter: Danmark og Finland taber sag om dagpenge

DAGPENGE: Den danske regering vil støtte Finlands sag ved EU-domstolen. Men den kamp er tabt på forhånd, mener EU-jurister. De slår fast, at alle unionens borgere har ret til dagpenge fra dag ét.
Jørgen Skadhede
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kan glemme alt om, at Danmark og Finland kan vinde en sag ved EU-domstolen om de to landes optjeningsprincip for dagpenge til EU-borgere fra andre lande.

Danmark kan ikke fortsætte med som i dag at nægte andre EU-landes borgere dagpenge fra dag ét. Det er den klare vurdering fra en række uafhængige eksperter i EU-jura, skriver Berlingske.

Danske regler skrappere end de finske
Statsministeren gav ellers tirsdag sin uforbeholdne støtte til Finland, som står på tærsklen til et retsligt opgør med EU-Kommissionen på grund af en finsk regel om, at unionsborgere skal have arbejdet mindst fire uger i landet for at få adgang til dagpenge.

I Danmark er optjeningsreglerne endnu mere skrappe. Borgere fra andre EU-lande skal have arbejdet 296 timer svarende til to måneders fuldtidsarbejde inden for de seneste tre måneder, før de er berettiget til danske dagpenge.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00