Fagbevægelsen savner gulerødder i aftale om arbejdsmiljø

AFTALE: Et nyt forlig høster roser fra både arbejdsgivere og lønmodtagere for at gå målrettet efter virksomheder, der har problemer med arbejdsmiljøet. Fagbevægelsen savner dog en belønning, der skal tilskynde arbejdspladserne til at gøre en ekstra indsats.

Mens fagbevægelsen roser store dele af ny aftale om arbejdsmiljø, så savner både LO og FTF initiativer, der belønner arbejdspladser, der gør en ekstra indsats for det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø.
Mens fagbevægelsen roser store dele af ny aftale om arbejdsmiljø, så savner både LO og FTF initiativer, der belønner arbejdspladser, der gør en ekstra indsats for det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø.Foto: Colourbox
Michael Hjøllund

Vi var alle sammen meget optagede af at gøre den her aftale udgiftsneutral. Derfor endte det sådan her. Men, der er ingen tvivl om, at det er et forslag, Venstre stadig har på blokken.

Peter Juel Jensen (V)
Ordfører på aftalen
Fakta
Sådan lød aktørernes anbefaling til belønning af et godt arbejdsmiljø

I det rådgivende Arbejdsmiljøråd enedes parternes i marts 2014 om en række anbefalinger til en ny indsats for arbejdsmiljøet.

Her skrev parterne blandt andet:

"Et godt arbejdsmiljø betaler sig. Der er behov for at belønne og anerkende de arbejdspladser, der tager et godt arbejdsmiljø alvorligt. Der bør her være fokus på de virksomheder, der gør en ekstraordinær indsats for at skabe et godt arbejdsmiljø. Det kan gøres på to måder:

1. Den ene måde er ved at etablere en belønningsordning, hvor virksomheder får en økonomisk belønning, hvis de gør en særlig indsats for at forebygge arbejdsmiljøproblemer og/eller fastholde medarbejdere, der på grund af nedsat arbejdsevne risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter har tidligere fremsendt et konkret forslag til en belønningsordning til beskæftigelsesministeren.

2. Den anden måde er ved at anerkende virksomheder, der har et dokumenteret godt og systematisk samarbejde om arbejdsmiljø, ved at inddrage høj egenindsats som et positivt element i Arbejdstilsynets indeksmodel i det risikobaserede tilsyn."
 

Læs hele teksten her

Målrettet kontrol, tidligere tilsyn, og større bøder til virksomheder, der gentagende gange viser sig at have problemer med arbejdsmiljøet.

Det er nogle af hovedelementerne i en ny aftale, som et politisk flertal indgik torsdag. Målet er at skabe et bedre arbejdsmiljø på de danske virksomheder.

Aftalen får mange rosende ord med på vejen af arbejdsmarkedets aktører, men spørger man fagbevægelsen, mangler der alligevel noget.

Dokumentation

Tre nedslag i aftalen

Risikobaseret
Den del af kontrollen, som baserer sig på en risikovurdering - i modsætning til tilfældige stikprøver - øges fra ca. 55 procent til 80. Dermed vil kun hver femte kontrol fremover være tilfældig. Det skal målrette kontrollen mod de virksomheder, og brancher, hvor problemerne er størst, lyder argumentet.

Større bøder
De forhøjelser af bøderne, der følger ved skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, bliver sat op. Samtidig udvides området for "særligt skærpende omstændigheder" til også at gælde gentagende grove overtrædelser, der ikke ligger inden for samme forhold. Bliver en virksomhed taget i en grov overtrædelse inden for det psykiske arbejdsmiljø og har virksomheden inden for de sidste fire år fået en bøde for eksempelvis en overtrædelse af det fysiske arbejdsmiljø, så falder hammeren nu hårdere.

Toårsreglen sløjfes
Nystartede virksomheder skal ikke længere fredes fra det risikobaserede tilsyn de første to år. Det skal forhindre virksomheder i at omgå arbejdsmiljøreglerne ved for eksempel at lukke ned for blot at åbne under et nyt CVR-nummer. Samtidig betyder det, at udenlandske virksomheder ikke længere er fredet de første to år, de kommer til landet. Det skal føre til, at udenlandske firmaer ikke kan konkurrere på dårligt arbejdsmiljø, når de kommer til Danmark.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00