Finanslovsritual om Arbejdstilsynet: Send flere penge

Af Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening
 
Det er samme mantra om Arbejdstilsynet, man hører fra partierne på venstrefløjen og fagbevægelsen, hvert år op til Finanslovsforhandlingerne: Send flere penge!
 
Man prøver her at udbrede en forestilling om, at Arbejdstilsynet år efter år er skåret massivt ned, at der ikke er ressourcer at prioritere af, og at ingen virksomheder vil sikre deres ansattes arbejdsmiljø, medmindre der står en tilsynsførende og ånder dem i nakken.
 
Sådan forholder det sig naturligvis ikke. Vi har i Danmark et af verdens og EU's største arbejdsmiljømyndigheder i forhold til antallet af beskæftigede, langt større end for eksempel det svenske Arbejdstilsyn.
 
Arbejdstilsynet i Danmark har dertil langt færre udfordringer at se til med at føre tilsyn.

En række internationale institutioner for eksempel OECD, der sammenligner arbejdsmiljøet på tværs af lande, finder, at danske ansatte har noget af det mindst belastede arbejdsmiljø og er blandt de mest tilfredse med deres arbejde. 
 
Udløb af midlertidige bevillinger er ikke nedskæringer 
Til at løse den opgave har Arbejdstilsynet grundlæggende de samme ressourcer at føre tilsyn for, som de havde i starten af 00'erne. I de mellemliggende år har tilsynet haft en række midlertidige bevillinger, som nu er ved at udløbe, sådan som det hele tiden var tænkt.
 
Midlertidige bevillinger udløber i sagens natur på et tidspunkt, men det forhindrer ikke en række aktører i at dramatisere disse planlagte udløb som massive nedskæringer.  
 
Senest har COWI - med en ensidig og usædvanlig politisering - meldt sig i koret, der mener at arbejdsmiljøet går en dyster fremtid i møde, hvis ikke Arbejdstilsynet får større bevillinger. 
 
COWI finder i en ny rapport, at der er faldende bevillinger til Arbejdstilsynet og kalder dette "bekymrende".

COWI sammenligner udviklingen fra år 2000 frem til 2016, men at bruge år 2000 som udgangsår, hvor den faste bevilling til Arbejdstilsynet var historisk høj, grænser til manipulation.

Havde COWI valgt ethvert af årene fra 2003 og frem, ville bevillingerne have svinget stabilt omkring 350 millioner kroner årligt.
 
På samme måde vælger COWI året 2008 som udgangspunkt for sammenligning af udviklingen i Arbejdstilsynets påbud til virksomhederne.

Tal, som Arbejdstilsynet har forelagt Folketingets Beskæftigelsesudvalg, viser, at selv når Arbejdstilsynet målretter deres tilsyn mod de virksomheder, hvor de forventer at finde problemer, er der på 8 ud af 10 tilsyn ikke noget at komme efter.

Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

2008 var et år med historisk mange påbud. Det var det år, Arbejdstilsynet fokuserede hele sin indsats i de tungeste industri- og anlægsbrancher. Det har forskellige politiske aftaler forhindret siden. 
 
"Cherry-picking" hedder det: Et trick, der tit er påpeget af DR's Detektor, hvor man plukker et helt atypisk udgangspunkt i en udvikling, der går op og ned, og så viser udviklingen derfra. Med den metode kan man få verden til at se ud, lige som man ønsker, hver gang. 
 
Arbejdsmiljøet fejler ingenting
Det ville være langt mere reelt at se på årene fra 2012, hvor Arbejdstilsynet startede på en helt ny tilsynsstrategi med et bredt risikobaseret tilsyn i alle brancher og sektorer.
 
Her viser det sig, at vi generelt har et godt arbejdsmiljø i Danmark. Tal, som Arbejdstilsynet har forelagt Folketingets Beskæftigelsesudvalg, viser, at selv når Arbejdstilsynet målretter deres tilsyn mod de virksomheder, hvor de forventer at finde problemer, er der på 8 ud af 10 tilsyn ikke noget at komme efter. Arbejdsmiljøet er i orden på langt de fleste virksomheder. 
 
Tallene viser dermed også, at godt 20.000 virksomheder ud af de 25.000 virksomheder, Arbejdstilsynet besøger hvert år, ikke har nogle problemer i arbejdsmiljøet.
 
Hvis man ud fra Arbejdstilsynets egne tal skønner, at et enkelt tilsynsbesøg koster Arbejdstilsynet ca. 6.000 kr., bruger Arbejdstilsynet i omegnen af 120 millioner kroner hvert år på at kontrollere virksomheder, som der ifølge deres egne tal ikke er grund til at føre tilsyn med.

Hvem sagde, der ikke kunne prioriteres bedre?
 
Mon ikke disse penge kunne bruges bedre til gavn for arbejdsmiljøet, hvis Arbejdstilsynet målretter deres tilsyn, så de i højere grad rammer de virksomheder, hvor risikoen for et dårligt arbejdsmiljø er størst?
 
Det lader til at være en generel tendens, når talen falder på Arbejdsmiljøet, at sætte kikkerten for det blinde øje, og på forhånd at have bestemt sig for, at udviklingen i Arbejdstilsynet går den forkerte vej, uanset hvad tallene faktisk viser.
 
Der er brug for en stabil bevilling
To ting er jeg dog enig i: For det første, at det aldrig skal kunne betale sig at konkurrere på et dårligt arbejdsmiljø i Danmark.
 
For det andet vil det være en fordel for alle med en stabil bevilling til Arbejdstilsynet over flere år, så både tilsynet, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter sammen kan arbejde efter en langsigtet strategi for arbejdsmiljøindsatsen.
 
Vi har alle en interesse i et fagligt stærkt og effektivt Arbejdstilsyn, der kan slå ned på det mindretal af virksomheder, der konkurrerer på dårligt arbejdsmiljø til skade for en fair konkurrence og til skade for de ansattes helbred og sikkerhed.