Debat

Finanssektoren: Vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere…

DEBAT: Modstandere af en højere pensionsalder stikker skatteborgerne blår i øjnene med den ene hånd og sender en stor regning afsted til de kommende generationer med den anden. Nedslående, mener FA-direktør Mariane Dissing.

Administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Mariane Dissing er bekymret over, at et flertal af Christiansborgs politikere ikke løfter deres ansvar, når det gælder fremtidens pensionssystem.
Administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Mariane Dissing er bekymret over, at et flertal af Christiansborgs politikere ikke løfter deres ansvar, når det gælder fremtidens pensionssystem.Foto: Pressefoto/FA
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mariane Dissing
Administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening

”Vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere,” lyder et slogan fra en af landets butikskæder. Et slogan, som landets politikere passende kunne låne som overskrift til en kommende pensionsreform.

Det er nemlig helt nødvendigt, at de, der kan, tager nogle måneder mere på arbejdsmarkedet. 

Jeg er helt med på, at nogle mennesker er nedslidte efter et langt arbejdsliv. De skal naturligvis ikke tage en ekstra tjørn. Tværtimod skal de tilbydes gode tilbagetrækningsmuligheder. Det siger sig selv. 

Hovedparten af os kan godt bidrage lidt mere til fællesskabet ved at udskyde vores pensionstidspunkt en smule.

Mariane Dissing
Administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Men hovedparten af os kan godt bidrage lidt mere til fællesskabet ved at udskyde vores pensionstidspunkt en smule. For det er i virkeligheden det, der er tale om. Et beskedent bidrag fra dem, der kan. 

Nej, de nedslidte skal ikke arbejde mere
Alternativet er at tørre en betragtelig og stigende økonomisk regning af på vores børn og børnebørn. Alligevel er der stadig politiske aktører og meningsdannere, som fornægter problemstillingen og nærmest rituelt skyder forslag om at hæve pensionsalderen ned. 

Argumentet er i øvrigt altid det samme, nemlig at nogle lønmodtagere er nedslidte og derfor ikke kan holde til en udskydelse af pensionsalderen.

Men der er ingen, som mener, at mennesker, der er nedslidte, skal arbejde mere. Tværtimod. Af regeringsgrundlaget fremgår det jo netop, at personer, som er nedslidte, skal have tilbagetrækningsmuligheder. Det samme fremgik i øvrigt også af den nu skrinlagte 2025-plan.

Derfor er det politisk profilering på et stærkt tvivlsomt grundlag, når argumentationen om nedslidte køres frem igen og igen. Reelt stikker man blår i øjnene på landets skatteborgere med den ene hånd samtidigt med, at man udstikker en stor regning til de kommende generationer med den anden. Det er nedslående.

Der er mangel på politisk ansvarlighed
Jeg er overbevist om, at trekløverregeringen vil komme med et ambitiøst udspil til en pensionsreform, hvor der gøres op med samspilsproblemerne og skabes mere fleksible rammer for dem, der gerne vil være pensionist på deltid og samtidig have tilknytning til en arbejdsplads. 

Og som også gør det mere attraktivt for den enkelte dansker at spare op til sin alderdom.

Men jeg er samtidig stærkt bekymret på mine yngre medborgeres vegne for, at et flertal på Christiansborg ikke løfter ansvaret, men i stedet vælger at lade nutidens børn betale regningen i fremtiden.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mariane Sandal Dissing

Fhv. adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00