Glemte anbefalinger om dagpenge kan blive genoplivet

Regeringens Dagpengekommission skal aflevere sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem i efteråret 2015. Men kommissionens medlemmer behøver ikke nødvendigvis at opfinde den dybe tallerken på alle områder.

De kan meget vel tænkes at skæve en del til Arbejdsmarkedskommissionens rapport fra 2009. Heri var der hele ti anbefalinger om ændringer af dagpengesystemet, og siden er kun to af dem blevet gennemført.

Det var de store stramninger med en halvering af dagpengeperioden og en fordobling af genoptjeningskravet, der begge var med til at skaffe markante besparelser i VK-regeringens genopretningspakke fra 2010.

Stramninger for unge i spil
Men kommissionens øvrige anbefalinger er i vidt omfang blevet glemt af politikerne. De kan nu vise sig at blive genoplivet af Dagpengekommissionen.

Dagpengeperioden for dimittender bør være lidt kortere end for dem, der har haft beskæftigelse. Der er jo det særlige ved nyuddannede, at de går væsentligt op i ydelse, fordi dimittendsatsen er markant højere end SU.

Jørgen Søndergaard
Formand for Arbejdsmarkedskommissionen

Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger bestod ikke kun af stramninger, men også lempelser. Der var forslag om langt billigere a-kasse-kontingent og et konjunkturafhængigt dagpengesystem, hvor dagpengeperioden bliver automatisk forlænget med et halvt år, når ledigheden kommer over henholdsvis 7 procent og 9 procent.

På strammersiden er der også glemte anbefalinger nok at tage af for den nye kommission. Der er eksempelvis forslag om skære i dagpengene for nyuddannede og at hæve aldersgrænsen for de særligt lave dagpengeydelser for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse under 25 år til unge under 30 år.

Det er allerede sket for de unge på kontanthjælp med reformen af kontanthjælp fra 2013. Det var i øvrigt også en af Arbejdsmarkedskommissionens gamle anbefalinger, og derfor ligger det umiddelbart på den flade hånd, at denne stramning også bliver overført til de unge på dagpenge.

Det kan meget vel ende med at ske, vurderer økonomen Jørgen Søndergaard, der var formand for Arbejdsmarkedskommissionen.

”Det er den slags ting, som Dagpengekommissionen kommer til at forholde sig til. Hvis man skal finde penge til at lave dagpengesystemet dyrere andre steder, så må man eksempelvis se på, om man bør udvide aldersgrænsen for de særligt lave ungeydelser, sådan som vi foreslog,” siger Jørgen Søndergaard, der til daglig er forskningsleder på SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Stramninger for nyuddannede
Han påpeger, at Dagpengekommissionen har fået besked på af regeringen at komme med nogle anbefalinger, som ikke gør systemet dyrere samlet set. Hvis kommissionen vil bruge flere penge et sted, skal den finde pengene et andet sted i dagpengesystemet.

Dermed er den nye kommission pisket til også at pege på stramninger, for fagbevægelsens ønskeseddel til lempelser er både dyr og lang.

Derfor kan Arbejdsmarkedskommissionens forslag om at skære i dagpengene for nyuddannede også blive genoplivet. Kommissionen foreslog at skære dagpengeperioden for dimittender helt ned til 1 år og stille krav om, at de skal have været medlem af en a-kasse i et helt år forud for afslutning af uddannelsen for at være berettiget til dagpenge.

”Dagpengeperioden for dimittender bør være lidt kortere end for dem, der har haft beskæftigelse. Der er jo det særlige ved nyuddannede, at de går væsentligt op i ydelse, fordi dimittendsatsen er markant højere end SU,” siger Jørgen Søndergaard.

Dimittendsatsen er cirka dobbelt så høj som SU, men Jørgen Søndergaard pointerer, at et sådant tiltag bør kombineres med at gøre A-kasse kontingentet langt billigere for de unge.

Den danske model ude af balance
Et andet medlem af den daværende Arbejdsmarkedskommission er økonomen Michael Svarer, der i dag er en vismændene i Det Økonomiske Råd.

Han peger på, at Dagpengekommissionen er nødt til at se på, om det nuværende dagpengesystem har fået for meget fleksibilitet og for lidt sikkerhed i forhold til den danske model.

”Kommissionen bør se på, hvordan balancen i systemet kan forbedres i forhold til flex-security modellen. Balancen er udfordret i forhold til tidligere. Generøsiteten i systemet er blevet reduceret, fordi perioden er forkortet, og fordi dagpengesatsen er blevet lavere for mange grupper. Vi risikerer simpelthen et pres for mere jobbeskyttelse eksempelvis i form af længere opsigelsesvarsler med det nuværende system,” siger Michael Svarer.

Han peger på, at man eksempelvis kan sænke kontingentet til a-kasserne eller følge Det Økonomiske Råds seneste forslag om en fleksibel dagpengesats, hvor man hæver satsen i de første tre måneder af ledighedsperioden mod til gengæld at sænke satsen derefter.

Det vil ifølge vismændene øge den forsikringsmæssige fairness i systemet, så kernetropperne på arbejdsmarkedet, der har lav ledighedsrisiko, får mere ud af deres arbejdsløshedsforsikring.

Jørgen Søndergaard er ikke lige så bekymret for balancen i den danske model.

”Reglerne for unge er det felt med størst grund til at se på balancen. De rettigheder, de unge opnår ved at forsikre sig er jo særligt begrænsede, fordi de får en særlig lav ydelse. Hvis der skal være balance i det, så bør man også gøre kontingentet til a-kassen for de unge væsentligt lavere, end det er nu,” siger Jørgen Søndergaard.

Stor opgave i at forenkle
De er dog begge enige om, at en af den nye kommissions vigtigste opgaver er at komme med forslag til et mere simpelt og gennemskueligt dagpengesystem.

”Kommissionen skal især se på, om systemet er unødigt kompliceret. Om man kunne få noget, der var enklere. Og så er det en vigtig opgave at finde frem til et mere stabilt system, så der ikke hele tiden er en politisk diskussion om indretningen af systemet,” siger Michael Svarer.

”Kommissionen skal se på hele teknikken i systemet. Derfor kan alt i princippet komme i spil. Det er et meget detaljeret og vidt forgrenet system, som i sig selv godt kunne fortjene noget oprydning,” siger Jørgen Søndergaard.

Kommissionens anbefalinger bider sig fast
Da Arbejdsmarkedskommissionen i sin tid kom med sine anbefalinger til reformer, blev de lodret arkiveret og afvist af både rød og blå blok.

Daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde endda den frækhed at skyde kommissionens forslag ned i pressen allerede dagen inden, de blev offentliggjort i august 2009.

Men i dag er over halvdelen af kommissionens anbefalinger blevet gennemført med reformer af dagpenge, efterløn, pensionsalder, førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og reformen af beskæftigelsesindsatsen.

Det fik Jørgen Søndergaard til at sige følgende i et interview med Altinget for et par år siden, da Thorning-regeringen havde linet sine mange reformer op i det nye regeringsgrundlag.

”Virkeligheden indhenter politikerne på et tidspunkt.”