Gulerod til ledige får bred opbakning i Folketinget

JOBPRÆMIE: Regeringens forslag om at give langtidsledige bonus på op til 45.000 kr. for at komme i job modtages positivt. A-kasserne tvivler dog på effekt af den 800 mio. kr. dyre ordning.

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Trekløver-regeringen får næppe problemer med at få vedtaget det lovforslag om jobpræmie til langtidsledige, som netop er sendt i høring.

Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale oplyser, at de umiddelbart er positivt stemt for at belønne ledige med en skattefri bonus på op til 45.000 kroner, hvis de kommer i arbejde.

"Det er en god ide at give folk en gulerod for at komme igang," siger Leif Lahn Jensen, der er beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet.

Dokumentation

Det foreslår regeringen

Jobpræmieordningen kommer til at gælde i to år fra 1. april 2017. Jobpræmien udgør 10 pct. af arbejdsindkomsten, dog maksimalt 2.500 kr. pr. måned og kan udbetales i højest 18 måneder.

Jobpræmien er målrettet ledige, der pr. 1. december 2016 har haft et langvarigt og sammenhængende forløb på offentlig forsørgelse: 

  • For personer, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse og ledighedsydelse, er kravet, at de har modtaget offentlig forsørgelse i et helt år – svarende til 47 uger ud af de seneste 52 uger.
  • For personer, der modtager dagpenge og feriedagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse er kravet halvandet års sammenlagt ledighed – svarende til 71 uger ud af de seneste 78 uger.

Det er usikkert, om ordningen vil have en signifikant positiv beskæftigelseseffekt.

I udkastet til lovforslaget skriver Beskæftigelsesministeriet følgende om de forventede effekter:

International forskning peger på, at der generelt er der evidens for positive beskæftigelsesvirkninger af jobpræmieordninger. De udenlandske erfaringer kan imidlertid ikke direkte oversættes til danske forhold, da de typisk handler om større jobpræmier på baggrund af betydeligt lavere ydelsesniveauer end det danske.

Erfaringerne med de to tidligere forsøg med jobpræmieordninger i Danmark, er således usikre. Endvidere adskiller den foreslåede ordning sig ved at have en bredere målgruppe og en større præmie.

På den baggrund er der i de skønnede økonomiske konsekvenser af forsigtighedshensyn ikke indregnet en beskæftigelseseffekt af ordningen, da der ikke er tilstrækkelig evidens på området i forhold til de langsigtede virkninger.

Læs hele lovforslaget på høringsportalen


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00