Debat

Hedegaard: Selvfølgelig skal vi diskutere velfærd i EU

DEBAT: Jeg afviser på ingen måde, at debatten om børnechecken er legitim. Tværtimod har jeg selv rejst spørgsmålet om velfærdsydelser til EU-borgere internt i Kommissionen flere gange, skriver EU-kommissær Connie Hedegaard.
Vi skal forstå, at EU er en normal politisk kampplads, lyder det fra EU-kommissær Connie Hedegaard.
Vi skal forstå, at EU er en normal politisk kampplads, lyder det fra EU-kommissær Connie Hedegaard.
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Connie Hedegaard
EU's klimakommissær

Flere ledende borgerlige politikere følte sig i påsken foranlediget til at erklære sig uenig i noget, de mente, jeg havde sagt. Desværre lader det ikke til, at de rent faktisk har hørt, hvad jeg sagde i Presselogen Special 2. påskedag.

Venstres Claus Hjort Frederiksen mente ligefrem, at jeg måtte have fjernet mig for langt fra dansk politik, hvis jeg ikke kunne se, at der er et problem med velfærdsydelserne, der skal håndteres, og han anførte, at andre lande er enige. Jamen, det var da også lige præcis en af mine pointer, så hvor er uenigheden? Er problemet snarere, at Claus Hjort kom for skade at kommentere mine svar uden overhovedet at hørt dem?

Den mistanke bestyrkes i hvert fald af, at han kommenterede interviewet allerede dagen FØR det blev bragt på TV2 News. Men enhver kan gå på nettet og forvisse sig om, at jeg bl.a. sagde sådan her i Presselogen:

Fakta
Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

"Det egentlige problem er måden, vi i Danmark diskuterer EU på, og det er måden, de nationale politikere diskuterer EU på. Velfærdsdiskussionen er et godt eksempel. Der kan fint være nogle ting, som man synes, skal laves om. Jamen så gør det. Opfat EU som noget, man har indflydelse på. Både de nationale politikere og medierne dækker tit EU som noget, der er de andre, men nu har vi altså været medlem af foreningen i godt 40 år. Det er noget, vi kan præge og noget, vi kan påvirke. Hvis der er noget vi er utilfredse med, så skal vi tage det op i EU for at få det ændret. Vi skal forstå, at EU er en normal politisk kampplads."

Er det ikke præcis hvad oppositionen har opfordret regeringen til? At rejse spørgsmålet politisk i EU? Jeg fortsatte:

Claus Hjort har ret, når han konstaterer, at jeg i nogle år ikke haft min daglige gang på Christiansborg. Men jeg håber da stadig, at det er god latin i dansk politik, at sætte sig ind i sagens rette sammenhæng, inden man kommenterer.

Connie Hedegaard
EU's klimakommissær

"Jeg synes, at det er en totalt skæv debat. V, K og S - de traditionelt EU-positive partier - har peget fingre af EU, jeg vil tro nogle af dem mod bedre vidende, for de har været ministre og ved, hvordan det fungerer. De Radikale har også villet profilere sig politisk på det. Jeg synes, at det er ærgerligt, for jeg tror godt, at man kan finde løsninger på det. På børnechecken og på de mange andre ting, for vi er jo ikke de eneste i Europa, der siger,  arh... skal der ikke være lidt ret og rimelighed i tingene."

Jeg afviser altså på ingen måde, at diskussionen er legitim. Tværtimod nævner jeg i interviewet, at jeg selv har rejst spørgsmålet internt i Kommissionen allerede sidste sommer og igen her i foråret. 

Claus Hjort har ret, når han konstaterer, at jeg i nogle år ikke haft min daglige gang på Christiansborg. Men jeg håber da stadig, at det er god latin i dansk politik, at sætte sig ind i sagens rette sammenhæng, inden man kommenterer. Eller hur?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00