Hegelund og Mose: Data trumper stadig det meste

MANDAGSTRÆNREREN: Nok fremhæves USA's kommende præsident som den post-faktuelle tidsalders sejrherre: Lyv og vind! Men for den almindelige danske lobbyist er analysekraft og dokumentation stadig den hårde valuta.

Foto: Simon Læssøe / Scanpix
Susanne HegelundPeter Mose

Mens næsten alle herhjemme over én kam udtrykker deres bekymring over, at showmanden og de sociale mediers manipulationsmester, Donald Trump, bliver præsident for USA, og mere end antyder, at han kommer til magten på baggrund af løgne og usandheder, må Mandagstræneren stilfærdigt minde om, at politisk lederskab faktisk indimellem handler om at gå en anden vej end eksperternes.

”Nu er jeg jo heller ikke videnskabsmand. Jeg er politiker,” sagde sundhedsminister Nick Hækkerup, da han et stykke inde i Helle Thorning-Schmidts regeringstid afviste eksperters kritik af regeringens nye helbredstjek af kortuddannede mænd. Den socialdemokratiske minister håbede på, at initiativet ville resultere i flere leveår for udsatte danskere, men det kunne forskningen ikke dokumentere.

”Du må vel støtte dig op ad videnskaben?” spurgte journalisten. ”Næh, jeg er jo holdningsmenneske,” svarede Hækkerup og signalerede dermed, at evidenskrav ikke altid hænger logisk sammen med de beslutninger, som politikere træffer. At være på konfliktkurs med vedtagne sandheder hos eliten er således ikke noget nyt politisk fænomen, selvom stadig flere med rædsel taler om det 'postfaktuelle samfund'.  

Også Lars Løkke Rasmussens regering har udnyttet sin politiske ret til at have egne holdninger frem for altid at tage beslutninger, der baserer sig på rationelle og oplyste valg. ”Statsfup” kritiserede Information, da regeringen sidste år ville flytte statslige arbejdspladser ud for at please utilfredse vælgere, der frygter at falde af i globaliseringssvinget – Make udkants-Denmark great again, kunne Trump have tweetet.  Det virker ikke, fastslog hele 34 økonomiske eksperter i Berlingske. På trods af manglende dokumentation fastholdt regeringen, at beslutningen ikke var til diskussion.

Politisk personalegode
Politikerens personalegode består således i at kunne tale sit politiske projekt op og træffe valg, der går stik mod eksperterne – og måske også mod de lobbyister, der forsøger at overbevise med faglige argumenter.

Så hvad stiller man op, hvis man blot er en jævn, dansk gennemsnitslobbyist uden politikerens non-faktuelle frynsegode? Er det overhovedet umagen værd at fokusere på fakta, hvis løgnen har bidt sig fast i meningsdannelsen? Postfaktuelle politikertyper – Nigel Farage, Marine le Pen, Boris Johnson og Donald Trump for at nævne en lille håndfuld udenlandske – skærer delvirkeligheder ud efter eget forgodtbefindende og serverer fakta-fiflerier som de nye kendsgerninger.

Til det er der kun at sige: Landets hundredvis af lobbyorganisationer har sjældent den valgmulighed. Fakta er og vil stadig være grundpillen i nutidig interessevaretagelse, medmindre man er med i en populistisk bevægelse med postfaktuel vind i sejlene og derfor har en forretningsmodel, hvor man kan nøjes med at spille på følelser, frygt og foragt for 'eliten' eller på, at Gud nok skal klare paragrafferne.

Livet i påvirkningsdanmark går da også videre, som var intet hændt på den anden side af Nordsøen og Atlanten og på Venstres landsmøde for den sags skyld: På socialområdet har såvel den forrige som den nuværende regering været uhyre optaget af, om de mange milliarder, der postes i den sociale indsats, er investeringen værd; en faktakurs, den kommende regering givet vil følge.

Kvantespring udi evidens
Mens resten af Danmark havde blikket stift rettet mod valgkampsslutspurten i USA, kunne social-og indenrigsminister Karen Ellemann (V) meddele, at der var indgået et bredt forlig om at sætte et trecifret millionbeløb af til en social investeringsfond, der skal sikre, at ”socialpædagogen, socialrådgiveren og andre socialarbejdere systematisk kan anvende dokumenterede metoder i arbejdet med udsatte borgere”. Et kvantespring, lød ministerens skudsmål. ”Fonden vil betyde, at vi i langt højere grad får viden om, hvad som virker.”

Netop 'evidens' har et stykke tid været det nye mantra i Social-og Indenrigsministeriet, der ikke alene har analyse- og datagearet sin egen embedsmandsbestykning, men også kræver af sociallobbyisterne, at de møder op med krav og forslag, der dokumenteret har en reel, positiv effekt. Organisationsverdenen har opdaget de nye evidensvinde, der blæser i skiftende regeringstoppe. ”Vi går fra fornemmelser og trosbekendelser til at satse på det, vi ved, der virker,” bakkede socialpædagogernes formand, Benny Andersen, fluks Ellemann op.

En faktafunderet formandstilkendegivelse og et nej til trosbekendelser, der satte tingene i dansk hverdagsperspektiv i forhold til udmeldingerne fra USA: ”Vi skal ikke have Gud over på vores side, vi er på Guds,” som Mike Pence, republikansk vicepræsidentkandidat og dermed en del af Trump-duoen, tordnede i slutspurten mod Hillary Clinton.

Dokumenter samfundsværdi
På et andet blødt samfundsområde – kulturen – lader man sig heller ikke mærke af, at verden tilsyneladende er af lave. ”Der er profit i de danske museer,” skrev chefen for Den Gamle By i Aarhus på bagkant af præsidentvalget i dagbladet Børsen. Han argumenterede for, at kultur er meget mere end offentlige udgifter.

Dermed slog han ind på en anden vigtig påvirkningsbane i disse transformationsår, hvor Danmark trimmes som 'konkurrencestat': Enhver sektor eller branche skal sandsynliggøre – og allerbedst – dokumentere sin samfundsværdi. For hver investeret offentlig krone skaber de 15 museer i Foreningen for Specialmuseer i Danmark en omsætning på godt tre kroner plus mange penge til hoteller og restauranter; en overskudsforretning, lød museumsmandens kalkule i Børsen, vel vidende at dokumentation af samfundsværdi er vejen til politisk kapital, blandt andet i en finanslovsslutspurt.

Heller ikke det faktatjekkende insiderdanmark er lammet af den postfaktuelle syge. Analyserapporter bliver stadig nærlæst, og er de for firkantede, bliver det for det meste opdaget – og kritiseret. Ikke altid under bred mediebevågenhed, men fejlagtighederne noteres rundt om i beslutningsmiljøerne: Den anerkendte forskningsenhed under Rockwool-fonden fik i den forgangne uge ridser i analyselakken, da en aarhusiansk økonomiprofessor fandt fejl i en højteksponeret fattigdomsrapport, som gav ny politisk luft til kritikerne af regeringens kontanthjælpsloft, men viste sig ikke have dokumentationen helt i orden.

Faktafortumlet pressekorps
For socialpædagogerne, danske museer og analysemiljøerne er det således business-as-usual på tærsklen til en ny borgerlig-liberal trekløvergering: Korrekte data trumper stadig det meste, hvis man vil påvirke beslutningerne.

Når alt kommer til alt, er det således næppe hverdagens påvirkningsdanmark, der er i metodekrise, men snarere pressen. Mediehusenes analytiske støttekorset, meningsmålingerne, har tilsyneladende igen fejlet, de fanger ikke 'disruptive' understrømme i vælgerhavet, hverken herhjemme eller i USA, hvilket er med til at svække mediernes troværdighed.

Dagen efter det amerikanske valg lavede Mandagstræneren en uvidenskabelig mikro-demonstration af, hvor galt det kan gå, når man lader meningsmålinger stå alene og undlader at tjekke virkeligheden. Vi bad rygerne til et foredragsarrangement om at række labben op. Tre ud af omkring 50 mødedeltagere meldte sig. Godt gået, kunne vi konstatere, at man også i fagbevægelsen – hvor vi befandt os – havde nedsat rygningen dramatisk.

At sandheden var en ganske anden, viste sig, da mere end 10 deltagere i pausen skyndte sig ud for at ryge. Vel det, man i disse post-Trump-tider kan kalde den rygende pistol.

 

 


Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre", ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Andersen

Forbundsformand, Socialpædagogernes Landsforbund, præsident, AIEJI
(Aalborg Katedralskole 1981)

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

0:000:00