Hegelund og Mose: Find det dumme svin

MANDAGSTRÆNEREN: Et ydre fjendebillede – eksempelvis Uber, Finansministeriet eller DI – kan være effektivt på de indre mobiliseringslinjer. Pres udefra er et virksomt middel til at skabe opbakning til aktiv interessevaretagelse, der dokumenterer høj samfundsværdi.

Der er næppe noget så mobiliserende som et ydre fjendebillede. ”Et dumt svin” kan samle tropperne og få baglandet til at gå i takt.

For taxabranchen – herunder 3F – har den samlende fjende i et stykke tid været kørselstjenesten Uber, der lukkede og slukkede i den forløbne uge.

For Anders Bondo Christensens skolelærere har det længe været excel-tyrannerne i Finansministeriet, der har ødelagt lærerværelserne og pædagogikken.

For Danmarks Naturfredningsforening har det i årevis givet mobiliseringskraft at se firkantet på landmændenes gøren og laden. Til gengæld kan landbrugets folks forenes ved at kalde naturfrederne for kratluskere.

Efterskoleforeningen – talerør for landets efterskoler – har også et selverklæret fjendebillede til indvortes brug: Ledelsesgrebet er at udpege Dansk Industri som den ydre fjende, der truer efterskolernes levebrød.  

Landets største erhvervsorganisation foreslår med jævne mellemrum, at 10. klasse – en særdeles givtig indtægtskilde for landets efterskoler – kun skal være for unge med særlige behov. De skarpe og velfungerende bør efter DI's mening straks efter 9. klasse ekspederes videre i undervisningssystemet i stedet for at hygge sig med et efterskoleår.

Læs mere: Dansk Industri: Lad os få en ordentlig evaluering af 10. klasse

Da erhvervsorganisationen i påsken relancerede en storstilet økonomisk 2025-saltvandsindsprøjtning til Danmark, var den gamle uddannelsestraver med i den milliarddyre investeringsplan, der skal få Danmark til at klare sig bedre i den globale konkurrence: DI genfremsatte sit forslag om at sætte 10. klasse på en kraftig slankekur.

Dermed truer DI atter det marked, som de forældre-og elevpopulære skoler har bygget op. På de indre ledelseslinjer i Efterskoleforeningen opfattes det imidlertid som en fordel, at medlemmerne med jævne mellemrum bliver mindet om, at det frie skolevæsens tid, hvor sektoren kunne være i fred for ekstern indblanding, for længst er forbi: Der skal soves med støvlerne på.

Øvet sig siden Fogh
Efterskolerne har haft det ledelsesheld, at 10. klasserne har været under beskydning i hvert fald siden nullerne, hvorfor sektoren har haft mere end et årti til at øge krisebevidstheden og få baglandsaccept til at opnormere lobbyaktiviteterne. I ”Javel, hr. minister” beskrev vi, hvordan Fogh-Venstres regeringstop længe kæmpede for at få afskaffet 10. klasse, uden at det lykkedes de to V-undervisningsministre Ulla Tørnæs og Bertel Haarder at komme igennem med lukningen: Venstre var selv splittet mellem højskolefolket og handelshøjskoledrengene.

Imidlertid har den løbende politiske torden fået efterskolerne til at erkende, at der ikke er nok slagkraft i at argumentere med de dannelses- og læringsbegreber, som dele af undervisningssektoren gerne læner sig opad. Man skal også tale excel-arkenes sprog og demonstrere kontant samfundsværdi.

Efterskoleforeningen nåede da også at overhale DI's påskeoffensiv indenom, da foreningen kort forinden kunne offentliggøre en analyse, der viser, at unge med et efterskoleår bag sig klarer sig bedre på ungdomsuddannelserne og i det videregående undervisningssystem end de unge, der ikke har tilbragt et dyrt skoleår langt væk fra far og mors kødgryder.

Den såkaldte ”løfteevne” illustrerer, at der er value for money i sektoren

Det ledelsesmæssige greb er således ikke blot at formulere et mobiliserende fjendebillede, men også erkende, at der skal leveres data om klare samfundsgevinster, hvis man vil gøre det sværere for – i sidste ende – Finansministeriet at få excelvind i sejlene. Nedskærings-problematikken forsvinder ikke af sig selv, man må tilpasse sig tidens indflydelsessprog.

Taxafolkets bitre fjendebillede
Hvor efterskolerne har haft god tid til at lobby-omstille sig til nye tider, fik en mere slumrende og traditionelt arbejdende taxabranche et kontant wake up call, da Uber i 2014 pludselig dukkede op i Københavns gader og skabte lobbyforvirring. Ganske vist var det amerikanske foretagende et perfekt fjendebillede, ikke mindst for taxachaufførerne, men kunne de vinde opinionens og dermed Christiansborgs gunst?

Skal en presset sektor være sikker på sejr, kræver det som minimum, at forbrugerne/vælgerne/politikerne mener, at man kæmper for den rigtige sag, og at man har sine alliancer på plads.  

Mens stribevis af ressourcestærke forældre og elever bakker op om efterskolerne, er opbakningen blandt taxakunder måske mindre, irriterede som mange er over ringe service, og hvad der opleves som for høje priser.  

Se mere: Uber lukker i Danmark

Imidlertid havde de danske taxafolk denne gang det held, at amerikanerne på det kommunikationsmæssige plan viste sig som elendige lobbyister, der ikke formåede at vinde kampen om den offentlige mening, for eksempel ved én gang for alle at undgå enhver tvivl om skatte-fiflerier.

Måske var en af nederlagsforklaringerne, at Ubers lokale lobbyister ikke havde prokura fra det amerikanske hovedkvarter til at tilpasse forretningsmodel og lobbystrategi til danske forhold; herunder at skære ud i pap, at skat – det er noget, også Uber-chauffører betaler.

Men kun den halve sejr er foreløbig vundet. Samme dag, som Uber officielt forlod landet, meldte tre udfordrere sig på banen: Ha-bil, Haxi og Avanti er de muntre navne på spillere, der er klar til at tilbyde billig kørsel til danskerne.

De forbitrede taxachauffører må således i gang med at nydefinere, hvem der nu er ”de dumme svin”, men bør nok samtidig gøre sig klart, at de nye fjender selv ser en klar PR-værdi i at blive lagt for had: ”Jeg vil blive skuffet, hvis jeg ikke bliver meldt til politiet. Det vil være kanon reklame,” udtalte Avantis stifter i den forgangne uge til dagbladet Børsen. Markedet er der, den ny teknologi udvikler sig hele tiden – måske hurtigere end taxalovs-partierne kan følge med.

Værst – Amazon eller Dansk Supermarked?
Også inden for butiksområdet arbejder man med fjendebilleder, for tiden eksempelvis Amazon. Dele af detailhandlen har noteret sig, at Amazon lige op ad landegrænserne har erobret store markedsandele. Derfor har Dansk Supermarked taget det usædvanlige skridt at invitere danske netkonkurrenter ind i sin webbutik Wupti – store som især små – inden den amerikanske kæmpe for alvor sætter angrebet ind.

Dermed oplever endnu en branche, hvordan eksterne spillere tvinger hjemlige aktører til at forlade vanetænkningen og trodse interne gniderier. Spørgsmålet er imidlertid, om Amazon er et tilstrækkeligt stærkt fjendebillede – eller om det amerikanske brand i virkeligheden er stærkere end Dansk Supermarkeds og Wuptis?

Bedre rustet i meningsdannelsen synes efterskolerne at være. De kan lyn-mobilisere et tusindtalligt ambassadørkorps af såvel tidligere som nuværende elever og forældre, hvis der krummes et hår på 10. klasserne. På sociale medier vil der rejse sig en sand shitstorm, der massivt vil udpege regeringen til et dumt svin. Og hvilken minister har – uanset partifarve – mod til at få det vælgerstempel på sig?

......

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver organisationer og offentlige og private virksomheder om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister”, ”Lobbyistens Lommebog” og ”Flyt magten”. Se www.hegelundmose.dk.

 

Forrige artikel Hegelund og Mose: Roadshow-lobbyistens drejebog Hegelund og Mose: Roadshow-lobbyistens drejebog Næste artikel Hegelund og Mose: Sig SIRI til din fremtid Hegelund og Mose: Sig SIRI til din fremtid