Hegelund og Mose: Kontrol skal sikre fremmøde

MANDAGSTRÆNEREN: Udvalgsarbejdet i Folketinget har længe vist demokratiske krisetegn. Nu er præsidiet og Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, på vej med forslag, der skal sikre større fremmøde i udvalgene. 

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Peter MoseSusanne Hegelund

Man har iført sig sit stiveste puds og sat en hel dag af til turen, som går til hovedstaden – til selveste Folketinget – hvor deputationen har fået foretræde for et udvalg. Men forventningen kan hurtigt blive vekslet om til skuffelse, når deputationen efter at have taget elevatoren til 2. sal bliver kaldt ind: Ganske få Christiansborg-politikere sidder bænket i udvalgsværelset; udvalgsformanden undskylder febrilsk med et pinagtigt ”travlhed i Folketinget”, før deputationen forelægger sit ærinde over for den decimerede forsamling af folkevalgte.

Efter et kvarter går turen hjemover igen; i røret er der måske en lokaljournalist, der er blevet forhåndsvarslet om de lokales vigtige møde med magten: Udadtil fortæller deputationen ikke om den nedslående oplevelse, man skal jo fremstå indflydelsesrig i den lokale sprøjte. Indadtil er tonen nedslået, mens politikerleden har fået endnu en tak.

Overraskelse for toplobbyist
Også for nye folketingsmedlemmer kan det første udvalgsmøde vise sig som en nedtur. Den tidligere konservative leder, Lars Barfoed, fortæller i Lobbyistens Lommebog, hvordan han som mangeårig top-lobbyist udmærket vidste, at det ikke var i Folketingssalen, at det vigtige arbejde foregik. Det, mente han, måtte være i udvalgene. Men også Barfoed blev skuffet, da han siden selv blev valgt ind og begyndte at deltage i udvalgsarbejdet. Heller ikke her skete der noget synderligt.

Der er - dels med tiden-  sket en gradvis magtforskydning fra Folketinget til Finansministeriet. Dels laves der – som senest Bo Smith-udvalget har peget på – stadig flere politiske forlig, der flytter de politiske diskussioner over i mere eller mindre lukkede processer i forligskredsen og væk fra udvalgene. Det mærkes blandt andet på fremmødet på udvalgsmøderne.

Folketingets præsidium med den nye formand Pia Kjærsgaard (DF) i spidsen har indkaldt udvalgsformændene til møde senere på måneden for at diskutere, hvordan udvalgsarbejdet kan revitaliseres.

Hegelund og Mose

Derfor har Folketingets præsidium - med den nye formand Pia Kjærsgaard (DF) i spidsen - indkaldt udvalgsformændene til møde senere på måneden for at diskutere, hvordan udvalgsarbejdet kan revitaliseres.

Lykketoft: ”Drilledemokrati”
Det sker som opfølgning på en konference om udvalgenes arbejde tidligere på året. Her blev der brugt begreber som ”det vilde vesten”, ”postkassemodtagelse og -afsendelse” og ”drilledemokrati” om Folketingets udvalgsarbejde. Ikke af frustrerede borgere, der har mistet respekten for folkestyret. Men af tingets egen ledelse ved daværende formand Mogens Lykketoft (S) og landets fremmeste eksperter udi jura og politik.

Den nye formand er på samme linje. Hun finder det blandt andet pinligt for folkestyret, at så få medlemmer står klar til at modtage deputationerne. En måde at løse problemet på kan være at registrere de ikke-fremmødte folketingsmedlemmer, hvad p.t. er under overvejelse i præsidiet: Risikoen for at komme i udvalgssekretærens sorte bog skal motivere flere til at troppe op.

Siden skal ”problembørnene” diskuteres med de respektive gruppeformænd. Eventuelle sanktioner over for synderne er herefter overladt til ledelsen i hvert parti.

Fortsat 27 i hvert udvalg
Udefrakommende må ikke mindst undre sig over, at der kun sidder tre-fire politikere i lokalet, når man i Folketingets udvalgsoversigt kan se, at udvalget har hele 27 medlemmer. På konferencen tidligere på året blev det da også diskuteret, om Christiansborg med fordel kan skære ned på antallet – ikke mindst for at skabe større ansvarsfølelse over for udvalgsarbejdet.

Imidlertid ønsker et flertal i Folketinget at holde fast i den nuværende, velpolstrede bestykning; ikke mindst i de store partier kan det således knibe med at finde på noget meningsfuldt at lave for alle medlemmer, hvorfor udvalgene kan være en slags beskæftigelsesmæssig parkering.

Udvalgsformanden lægger snittet for udvalgsarbejdet. Men det job er ikke længere så attråværdig en platform, som da seniorpolitikere af den gammeldags skole som SFs Steen Gade i mange år udnyttede posten til stor proaktivitet – høringer om morgendagens udfordringer og nye tværpolitiske dagsordener.

Et hold-kæft-bolsje
Nu kan selv en folketingsdebutant få posten, der i et vist omfang opfattes som et hold-kæft-bolsje: Der er zero point i at knokle med et ændringsforslag sammen med andre partier for at forbedre et lovforslag, mens der er masser af point i at være ude med hurtige kommentarer i den ny turbo-medievirkelighed. Derfor er en ordførerpost i Christiansborg-hierarkiet gerne mere efterspurgt end en formandspost.

Alligevel er den dygtige udvalgsformand ikke uden indflydelse, men langt fra alle udnytter muligheden: Her og der består udvalgsarbejdet – ud over samråd – i en punkt-for-punkt oplæsning af dagsordenen: For, imod, videre. Udvalgsformanden er her ikke meget mere end en bogholderagtig ordstyrer.

Men hvordan skal formanden nødvendigvis vide bedre? Han er måske nyvalgt i Folketinget, kastet direkte ind på posten og er af udvalgssekretæren måske blevet oplært i ”procedure” – fremfor i ”ledelse”.

Ligesom Lars Løkke Rasmussen har arbejdet med sit personlige lederskab og derfor i dag angiveligt arbejder mere struktureret med regeringsarbejdet end sidst, kan også udvalgsformænd gøre sig ledelsestanker.

Årshjul og høringer
Det kan være noget så simpelt som at udarbejde et årshjul med relevante politiske temaer samt at identificere aktuelle og kommende samfundsdagsordener, indkalde eksperter og lave høringer, der klæder udvalget på – " uden at man nødvendigvis behøver få sit navn bøjet i neon i medierne".

Socialdemokraten Flemming Møller Mortensen satte som formand i Sundhedsudvalget ”aktiv dødshjælp” på agendaen, mens René Christensen (DF) fik MRSA på dagsordenen i Fødevareudvalget – i begge tilfælde med det formål at klæde udvalgsmedlemmerne på i emner af stor folkelig interesse. Christine Antorini (S) planlægger som ny formand for Uddannelses-og Forskningsudvalget at arrangere høringer med fagfolk, herunder eksperter med international viden.

God ledelse kan også bestå i at sætte grænser for, hvor længe et åbent samråd med snurrende tv-kameraer bør vare: Kan alle relevante spørgsmål til en minister ikke klares på en time?

Og så er der det med at tage deputationerne alvorligt og måske være rundhåndet med et par tips og tricks: Send på forhånd en kort, skriftlig fremstilling af jeres sag. Brug de første fem minutter af mødet på at forklare jer – og de sidste 10 minutter på spørgsmål og dialog.

Eller man kan gøre som en tidligere formand, der altid stod klar ved døren og gav hånd, når en ny delegation betuttet anduvede – en varm velkomst, der delvis kunne kompensere for det lave fremmøde blandt hans Christiansborg-kolleger.

 

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Kjærsgaard

MF (DF), fhv. formand for Folketinget, fhv. partiformand, DF
kontor (Købmandsskolen København, 1965)

0:000:00