Hegelund og Mose: Skibet sejler under nyt navn

Mandagstræneren: Med et navne- og logoskift har traditionsbundne Danmarks Rederiforening foreløbig afsluttet sin forandringssejlads hen mod nutidig interessevaretagelse. Flere organisationer har med mere eller mindre held bokset med navneændringer – en anledning til at fintune måden at arbejde politisk på.

Matadors enkefru Fernando Møhge var stadig i sin bedste alder, da Dampskibsrhederi-Foreningen som en af landets første lobbyorganisationer i 1884 så dagens lys.

Inspireret af erhvervsmanden C.F. Tietgen var trenden på det tidspunkt, at byerhvervene skulle lobby-samarbejde som modspil til det hidtil så enerådende landbrugserhverv. Man skulle ”verve selve Landets Lovgivningsmagt til virksom Kampfælle i den det danske Erhvervsliv forestaaende Konkurrence-Kamp,” som Tietgen opmuntrende formulerede det.  

Siden i torsdags har redernes interesseorganisation sejlet under nyt navn: Danmarks Rederiforening er blevet til Danske Rederier. Med det nye navn kan lobbyisterne sætte den foreløbig sidste streg på søkortet i de senere års fornyelsesstrategi, hvis formål har været at fremtidssikre en af de historisk set mest indflydelsesrige interesseorganisationer herhjemme.

Foreningens pompøse lokaler i Amaliegade taler fortsat fortidens traditionelle magtsprog, men det hidtidige symbol på storheden, fyrskibet i foreningens logo, er pist væk som en del af det nutidige udtryk, der blev vedtaget ved redernes generalforsamling forleden.

De sendte en dame

Den slags maritime symboler kan være hjerteblod i et gammelt erhverv, hvor en og anden traditionalist da også kan synes, at omvæltningerne er foregået vel hurtigt.

Fire år er det siden, direktør Anne Steffensen entrerede redernes domicil som ny topfigur, hentet ind fra udenrigstjenesten. I familien Varnæs ville en kvinde i spidsen for et så traditionelt erhverv formentlig have krævet en lille én for Hans Christians vedkommende og et sengebesøg, hvad angår Maude, mens Elisabeth Friis tørt ville konstatere, at kvindelig ledelse nok var kommet for at blive.

Rederne følger femi-trenden i erhvervsorganisationerne, hvor tidligere kvindelige politikere og embedskvinder på række har sat sig i direktørstolene som selve symbolet på ”nye tider”. 

Redernes politiske fornyelsesintentioner har været at signalere erhvervets samfundsnytte; et populært valg i mange erhverv oven på finanskrisen. Det giver ikke længere politiske point alt for tydeligt at rage til sig, hvis man vil sikre sit erhverv en bid af den fælles kage.

Danmarks Rederiforenings gamle logo til venstre – og det nye, hvor prikkerne symboliserer 'Danmark' med morsetegn.

En branche og et fag skal tydeliggøre, hvordan man bidrager og hjælper med samfundets store udfordringer. Sådan lyder mantraet hos toneangivende organisationer i vore dage – i mere nedtonet sprogbrug end i Tietgens tid.

Navneskiftet har som sidste brik i fornyelsesprocessen været på vej i halvandet år og har formentlig også været en måde at holde gang i fornyelses-samtalen i rederiforeningens bestyrelse og hos nøglemedarbejderne i sekretariatet.

”Forening” og ”forbund” er yt

For rederne lugtede ordet ”forening” måske efterhånden vel rigeligt af fortidens søulkeforsamlinger, og ordet er derfor røget ud af organisationens nye navn. Her lægger Danske Rederier sig i slipstrømmen af andre i organisationsverdenen.

Således blev den ærværdige Rektorforeningen i 2014 til Danske Gymnasier med formand Anne-Birgitte Rasmussen i spidsen. Med navneskiftet ville gymnasiernes forening tydeliggøre, hvad man egentlig gik og beskæftigede sig med, samt slippe af med sproglige misforståelser a la ”rejseforeningen”.

Navneskiftet var som hos rederne en del af en proces hen mod stærkere interessevaretagelse, hvor gymnasierektorerne i en periode ikke havde haft det gennemslag på Slotsholmen, de følte, de havde krav på. Et frisk navn skaber ikke i sig selv fornyelse, men kan være med til at understrege og tydeliggøre en mere nutidig indflydelseslinje.

I offentligheden giver navnet mening, ligesom journalister hurtigt har taget det nye foreningsnavn til sig, mens Rektorforeningens navn stadig hænger ved i dele af embedsværket på Slotsholmen, skønt man ikke nødvendigvis i ministerierne med lyst mindes det såkaldte dødemandsbord ved foreningens årsmøde, hvor de afgående rektorer ærefuldt var samlet.

Dansk Farmaceutforening skiftede i 2007 navn til PharmaDanmark i takt med, at fagforeningen udvidede medlemsskaren med højtuddannede med anden naturvidenskabelig baggrund, og at flere og flere blev ansat i medicinalindustrien frem for på apotekerne. Det nye navn blev ikke i første ombæring fulgt op med PR og ekstern synlighed, hvorfor man her og der fejlagtigt forestillede sig, at PharmaDanmark var en medicinalvirksomhed og ikke den politiske aktør, foreningen er i gang med at udvikle sig til.

Erhvervssprogligt Forbund skiftede i 2004 navn til Kommunikation & Sprog. Forklaringen var også her ønsket om at udvide sit medlemsspænd, en kendskabsøvelse der formentlig er lykkedes på uddannelsesstederne. Den brede befolkning kan fortsat føle sig ladt hen i det uvisse om foretagendets virke, hvis man støder på navnet.

Bibliotekarforbundet var lidt i samme boldgade for en halv snes år siden ved at omdøbe sig til Viden & Kultur efter forslag fra forbundets privatansatte medlemmer. En række nye medlemmer så ikke sig selv som ”bibliotekarer”, men en medlemsafstemning afgjorde sagen: Der skulle ikke laves noget om!

Territorieafmærkning giver navnekiks

Nye, knap så forståelige navne kan også være opstået efter fusioner, hvor bestyrelsen måske er gået mere op i at afmærke gamle territorier end at give foreningen en tydelig profil udadtil.

Indimellem kan et navneskifte derfor skabe så meget irritation i omgivelserne, at foreningen måske burde overveje ved næstkommende lejlighed at ændre det til mundret, forståeligt og skrivbart dansk.

I 2011 sagde medlemmerne af FSR, Dansk Revisorforening og Revifora ja til at fusionere og dermed skabe den ny forening: FSR – danske revisorer. Hvis revisorerne vil tydeliggøre deres foreningsbrand, omdøber de sig selv til ”Danske Revisorer” med et entydigt signal, der dels beskriver, hvem de er – også for ikke-revisorer.

Dels gør det det nemt for journalister og andre at skrive og berette om foreningen uden at blive sprogforvirrede over hele to betegnelser samt manglende versaler. Ønsker man derimod mest kendskab til foreningen blandt egne medlemmer og kerneinteressenterne i Erhvervs- og Skatteministeriet, gør FSR – danske revisorer vel ingen skade som stammesprog.

Søren Gade løste problemet

Danske Rederier kommunikations-integrerer med et nyt logo samtidig et par andre foreninger i søfartsfamilien: Rederiforeningen af 2010 og Bilfærgernes Rederiforening. Et flaglignende logo med DK i morsetegn skal binde foretagenderne tættere sammen også udadtil.

Også da Landbrug & Fødevarer opstod i 2009 efter en fusion mellem de stærke brands Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug og dele af Mejeriforeningen, var der problemer med kendskabsgraden til den ny organisation selv blandt samarbejdspartnere: ”Landbrugs- og Fødevarestyrelsen” og ”LandbrugFødevarer” var blandt de mest benyttede ord for Axelborg-organisationen, indtil tidligere forsvarsminister Søren Gade i 2012 under stor mediebevågenhed blev hentet ind som direktør og i løbet af 48 timer gjorde organisationen landskendt.

Også Dansk Industri er et eksempel på, at det kan være svært at skifte navn. Erhvervsorganisationen blev i 2008 omdøbt til DI, et allerede dengang veletableret bogstav-brand i beslutningsdanmark. Hjemme i stuerne forbandt dog kun de færreste DI med en stærk erhvervsorganisation, hvorfor Dansk Industri igen måtte føjes til navnetrækket.

En sådan kommunikationsusikkerhed slipper rederne formentlig for med det diskrete navne- og logoskifte, der udadtil hverken signalforvirrer eller støjer, fuldstændig som Det Blå Danmark – og måske både familien Varnæs og Skjern – kan lide det.

......

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver organisationer og offentlige og private virksomheder om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister”, ”Lobbyistens Lommebog” og ”Flyt magten”. De har tidligere løst opgaver for Danske Gymnasier og PharmaDanmark, ligesom Hegelund har været kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer. Se www.hegelundmose.dk.

Forrige artikel Hegelund og Mose: Sig SIRI til din fremtid Hegelund og Mose: Sig SIRI til din fremtid Næste artikel Hegelund & Mose: Hallo, folkemøde – den store leder taler! Hegelund & Mose: Hallo, folkemøde – den store leder taler!