Hegelund og Mose: Spinkontor i en ha-ha-regering

MANDAGSTRÆNEREN: Efter kommunikationsmæssigt kaos i Thorning-tiden er det foreløbig lykkedes et lille kontor i Løkke-regeringen at koordinere Slotsholmens dagsordner, så ministrene ikke kommunikerer i munden på hinanden. Januar kiksede, og den afgørende test ligger forude.

Regeringen på seminar på Fyn. 
Regeringen på seminar på Fyn. Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix
Susanne HegelundPeter Mose

Ministerierne blev op til regeringsseminaret forrige weekend udstyret med mundkurv; regeringen var kommunikationsmæssigt gået ind i ”rød zone”, forlød det i dagspressen. Intet udspil måtte forstyrre de officielle udmeldinger fra Tøystrup Gods på Fyn, hvor regeringsholdet med statsministeren i spidsen havde indlogeret sig under to-dages seminaret.

Statsministeriets kommunikationsenhed har i et års tid sikret, at alle ikke taler i munden på én gang, som det var tilfældet i Helle Thorning-Schmidts regeringstid, ikke mindst de første par år. Det virtuelle udstillingsvindue over for offentligheden er www.regeringen.dk, i baglokalet sørger fem mennesker ikke bare for at ”lægge på”, men også at koordinere regeringens større udspil på næsten bogholderagtig vis.

Regeringens newsroom
Som i et newsroom – omend et lidt gammeldags og småt et af slagsen – planlægger enheden større satsninger, så ministrenes udspil hver især får den fornødne spalteplads uden at skulle konkurrere med hinanden om forsiden.

Der var måske en vis lokal frygt for at skulle indgå i et større kommunikationssystem, da projektet gik i gang, men rundt omkring har man kunnet se fidusen i at koordinere indsatsen, eksempelvis så pressemøder ikke lægges oven i hinanden.

En ikke-rigid styring er formentlig en del af forklaringen på, at koordineringsfunktionen foreløbig er blevet vel modtaget rundt om i ministersekretariaterne. Potentielle forsidehistorier og kandidater til top-indslag i tv-nyhedsudsendelser planlægges centralt for at undgå støj. Men koordineringen foregår lavmælt og ikke alt for initiativkvælende, så hverdagens pressemeddelelser og mindre historier, der dagligt fyres af fra ministerierne, får lov at leve deres eget liv.

Som et ekstra plus kan kommunikations-lidende ministerier, der har svært ved at nyhedstviste deres stof, få tips og tricks til bedre at komme ud over rampen. Her og der er det stadig ikke-journalistiske embedsmænd, der udformer pressematerialet, hvad ikke altid gør stoffet nemt tilgængeligt for et publikum uden for djøf-standen.

Rent praktisk mødes ministeriernes pressechefer en gang om ugen og byder ind med stof, hvorefter Statsministeriet i en 14-dages plan – ikke omfattet af offentlighedsloven – forsøger at fordele sol og vind lige i kommunikationskalenderen. Hvis skemaet pludselig bugner med tre større udspil en given dag, har villigheden til at flytte presselanceringen en dag eller to vist sig stor. Fordelen er indlysende for alle involverede.

Fra forstoppelse til tomt trug
Både dag-til-dag- og 14 dagsplanlægningen fungerer forholdsvis gnidningsløst, mens langtidsplanlægningen har voldt problemer. Regeringen har endnu ikke fået indarbejdet et årshjul med en skabelon for høj- og lavsæsonsnyheder; et lanceringsbogholderi, der – som i et rigtigt newsroom – stort set kan genbruges år efter år, hvis ellers den politiske vilje er der.

Forårsmånederne er højsæson, nyhederne står i kø, også fra regeringen. I maj gav det næsten lancerings-forstoppelse, mens kalenderen i den forgangne januar var så godt som tom. I hurlumhejet med at danne regering med Konservative og Liberal Alliance var der i julemåneden ikke politisk fokus på, at der også skulle være stof til de lange vinteraftner, hvis regeringen ville signalere handlekraft med andet end statsministerens nytårstale.

I mangel af bedre kom placeringen af den ny politiskole derfor til at præge mediebilledet; ikke ligefrem den opløftende historie, regeringen og især Venstre vel havde håbet på, ville indlede året.

Danmark er da også fortsat langt fra det veldrevne kommunikationsmaskineri, en række regeringer rundt omkring i Europa som Holland, Storbritannien og Tyskland arbejder med. I Berlin er det effektive system fortsat baseret på den post-nazistiske, føderale kommunikationsenhed, som kansler Konrad Adenauer i 1949 grundlagde som et modtræk til det tredje riges propagandaminister Joseph Goebbels’ indoktrineringsmaskineri.

Video: Så glade var vi – måske
Klogt var det formentlig – 67 år efter Tyskland – at etablere kommunikationsenheden, mens Lars Løkke Rasmussen endnu kun var regeringsleder for sit eget parti. Med flere partier i regeringen er risikoen øget for, at der opstår uenighed om, hvordan der skal prioriteres mellem lanceringerne. Det kan indebære presselæk i utide. Fristelsen kan være stor, hvis en minister øjner en god forsidemulighed uden om regeringens kommunikationsenheds kalender.

Her og der i regeringskontorerne må man op til regeringsseminaret i forrige uge da også have løftet et øjenbryn. Kommunikationsplanen lå helt klar: Bandepakken – hvor justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var tiltænkt plads til at fremstå initiativrig – skulle lanceres på seminaret, mens regeringens planer om boligbeskatning skulle breake senere, var det aftalt.

Sådan kom det ikke at gå; allerede inden seminaret på Fyn kunne medierne berette om regeringens påtænkte, flade boligskat. Resultat: Papes budskab druknede til dels i en disput om, hvordan og hvornår boligejerne skal beskattes. Måske en enlig svale; regeringen gør meget for at fremstå samlet.

Sin store test kommer koordineringssystemet til at stå over for, når de tre regeringspartier efter hvedebrødsdagene får behov for særprofileringer, eksempelvis hen mod det som oftest anspændte politiske efterår.

Foreløbig gør regeringen sig umage for at fremstå, som var vi tilbage i statsminister Poul Schlüters første regeringsår, hvor ministersamarbejdet var en fest. VLAK-ministrenes næsten maniske latteroptræden på regeringsseminaret, der er lagt ud på regeringen.dk, vel optaget af kommunikationsenhedens videojournalist, skal formentlig sandsynliggøre, at vi har med et helt fantastisk sammenspillet hold at gøre. ”Stop, nu kan vi ikke mere”, afbryder udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) forgrint ha-ha-ministerkoret på videoen. Måske første spæde forsøg på et fælles kampråb a la det islandske vikingebrøl ved EM-slutrunden i fodbold. Kampråbet bragte vulkanøen et pænt stykke, men ikke hele vejen. Dertil var overmagten for stor.


Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. I marts udkommer ”Flyt magten”. Se www.hegelundmose.dk. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00