Årets højdepunkter på arbejdsmarkedet: Overenskomst, trepart og pensionsalder

ÅRET, DER GIK: Der kom et snævert ja til en ny overenskomstaftale, trepartsaftale om praktikpladser og et disruptionsråd. Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen samler op på det forgangne års arbejdsmarkedspolitik.

Søren Kaj Andersen spår aktørerne en kort sommerferie, inden der skal landes endnu en trepartsaftale.
Søren Kaj Andersen spår aktørerne en kort sommerferie, inden der skal landes endnu en trepartsaftale.Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Kasper Kaasgaard

Folketingsåret 2016/2017 bød på en række store aftaler på beskæftigelsesområdet.

De er både et udtryk for længerevarende tendenser og et vindue til, hvad kommer til at ske i de kommende år.

Søren Kaj Andersen, arbejdsmarkedsforsker og leder for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, kommer her med sin vurdering af årets højdepunkter.

Han kigger også frem mod, hvad der venter i det kommende år med blandt andet ny ferielov og offentlige overenskomstsforhandlinger.

Private overenskomster: Kontinuitet og stabilitet

”Der blev igen leveret en løsning på løn og vilkår på arbejdsmarkedet, som sikrer fred og stabilitet omkring både virksomheder og jobsituation.

Vi har ikke haft en storkonflikt siden 1998. Nogle af mine kolleger opererede ellers med en regel om, at cirka hvert tolvte år kom der en stor konflikt, for sådan så det ud historisk. Nu er der gået snart 20 år uden storkonflikt. Man skal ikke glemme konflikter omkring sygeplejersker og skolelærere, men vi har ikke set storkonflikt.

Denne gang opstod der usikkerhed om, hvorvidt det kunne ende i en storkonflikt. Der var kritiske røster i forhold til aftalen, men det endte så med et smalt ja. Mange ser det som en lige-ved-og-næsten-historie, men hvis vi kigger tilbage, har vi set mange ja’er, der har været lige så smalle.

Efter en 10-årig periode præget af krisestemning var der forventninger til overenskomsten denne gang. I sådanne situationer bliver det ofte svært, men det lykkedes at få den landet. Det er ikke nogen enkelt øvelse, men det lykkedes igen-igen.”

Læs mere: Enighed om ny overenskomst: Pæne lønstigninger på vej

Trepartsforhandlinger: Et hurtigt comeback

”Det er blevet, som Lars Løkke-regeringen med Jørn Neergaard Larsen som beskæftigelsesminister havde tænkt det. Dengang var det overraskende, at statsministeren annoncerede, at han ville satse på trepartsforhandlinger.

Det skete på bagkant af sammenbruddet i 2012 under Thorning-regeringen, hvor der var lagt op til en stor aftale med mange spørgsmål. Det faldt på afskaffelsen af en helligdag, og dengang var der ikke rigtigt nogen, der troede på, at trepartsforhandlinger ville blive en del af dansk politik foreløbig.

Med Neergaard Larsen ved roret skabte regeringen en rullende model, hvor man bed det op og startede med flygtningeaftalen i foråret 2016. I efteråret handlede det om lærlinge og praktikpladser, og nu er man nået til videre- og efteruddannelsessystemet.

Villigheden og evnen til at lukke aftaler i trepartskredsen til at lave store aftaler om problematikker, der også bevæger sig ud over arbejdsmarkedet, har vist sig. Det er værd at notere.

Læs mere: Trepartsaftale på plads: Sikrer tusindvis af nye praktikpladser

Et lettere forsinket udvalgsarbejde er blevet præsenteret, og der er afholdt første møde for nylig. Der er lagt op til kort sommerferie til de involverede aktører, som kort efter sommerferien skal forsøge at lande en aftale omkring VEU-systemet.

Der er bred enighed om, at det skal fungere, og at det ikke kører tilfredsstillende i øjeblikket. Det er blevet kaldt en bunden opgave, og det tyder på, der kommer en aftale.”

Læs mere: Lars Løkke sparker trepartsforhandlinger om efteruddannelse i gang

Digitalisering: Det nye store tema

”Vi har nogle store temaer, der fylder i debatten om arbejdsmarkedet. For nogle år tilbage var det flexicurity, så blev det østarbejdere og social dumping. I løbet af det seneste arbejdsår er det blevet slået fast med syvtommersøm, at tidens store tema er digitalisering.

Det får forskellige udløbere som disruption, platformsøkonomi eller andre ting. Det skaber markante forandringer på arbejdsmarkedet i forhold til, hvilke job der vil være, og hvordan de vil være organiseret.

Læs mere: Her er Løkkes Disruptionråd

Det har megen opmærksomhed med disruptionsrådet, men også centrale aktører på arbejdsmarkedet er meget optaget af det. Der bliver også snakket om en deleøkonomisk strategi fra regeringen, som også er en udløber af digitaliseringen.

Her skal det undersøges, hvad man skal foretage sig for at udnytte potentialet. Omvendt vil de faglige organisationer gerne sikre sig, at man er opmærksom på de problemstillinger, der kan opstå i forhold til job, indtjeningsmuligheder og sikkerhed for lønmodtagere.”

Tilbagetrækningsaftale: En vendt trend

”I det lidt større perspektiv er det interessant, at vi har været igennem 100 år, hvor det har handlet om at reducere vores arbejdstid. Det er sket ved kortere arbejdsuger og flere feriefridage.

Men i de senere år, tilbage til 2012-sammenbruddet, har det handlet om at få os til at arbejde mere. Det har den glædelige indgang, at vi lever længere, og så er det logisk, at vi arbejder til en højere alder. Fremskyndingen af den hævede pensionsalder er så lagt død nu.

Men tilsyneladende er vi nået til et smertepunkt, hvor vi ikke bare kan leve længere og samtidig tildele os selv mere fritid. Det giver anledning til nogle overvejelser.

Læs mere: Regeringen lander pensionsaftale med Dansk Folkeparti

Samtidig er der stemmer i debatten, der taler om, hvor mange job der vil forsvinde til digitaliseringen for at komme tilbage til det. Inden længe kan det handle om, hvordan vi sikrer, at der er beskæftigelse til alle.

Mens vi diskuterer, hvordan vi får folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, har vi samtidig diskussioner om, hvad vi gør, når der ikke længere er job til alle. Problemerne på den korte bane om mangel på arbejdskraft bliver måske allerede på den mellemlange bane anderledes, hvis de nye teknologier slår igennem, som nogen forestiller sig, så mange job bliver overflødige.”

Læs mere: Robotterne kommer: Flere danskere er begejstrede end skræmte

Ny ferielov: Komplekst og kontroversielt

”Det kan lyde som en banal øvelse at ændre ferieloven, men der er mange interesser i spil, og det er både komplekst og kontroversielt.

Det kræver et voldsomt stort arbejde i maskinrummet, som ikke ret mange danskere vil gå særligt højt op i.

Mit bedste bud er, at det lander. Der ligger et krav fra EU, så det er mere eller mindre en bunden opgave. Det ændrer ikke ved, at det kan blive komplekst, og at mange interesser skal tilgodeses, inden der kan nikkes til det.”

Læs mere: Troels Lund udsætter besværlig reform af ferieloven

Offentlige overenskomster: Kølig luft på det statslige område

”I disse år ser det offentlige arbejdsmarked mere konfliktramt ud end det private – igen i forhold til, hvad vi har set omkring sygeplejersker og skolelærere. Den tendens kan vi også se i landene omkring os.

Dermed ikke sagt, at vi ender i konflikt til foråret. Men man kan konstatere, at der har været kølig luft særlig på det statslige område mellem Moderniseringsstyrelsen, der repræsenterer staten, og de faglige organisationer.

Det statslige område er på mange måder vigtigt, selvom det kommunale er det største. Den ro og stabilitet, som man finder på det private arbejdsmarked, genfinder vi ikke på de statslige områder. Så det bliver spændende at se.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Kaj Andersen

Centerleder, Forskningscenter for arbejdsmarkeds og organisationsstudier, Københavns Universitet
mag.art. i kultursociologi (Københavns Uni. 1993), ph.d. sociologi (Københavns Uni. 2001)

0:000:00