Debat

HK Privat: Lavere beløbsgrænse er et risikabelt forsøg på at løse mangel på arbejdskraft

Debatten om mangel på arbejdskraft er blevet en forhastet diskussion om, hvorvidt beløbsgrænsen skal sænkes. Vi bør i stedet lade striben af søsatte initiativer virke og optimere de eksisterende ordninger i fælleskab, før vi tyer til skrappe midler, der går ud over samfundets svageste, skriver Simon Tøgern.

Vi skal have en fælles dialog og mere nuanceret tilgang til at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft, mener Simon Tøgern, sektorformand i HK.
Vi skal have en fælles dialog og mere nuanceret tilgang til at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft, mener Simon Tøgern, sektorformand i HK.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Simon Tøgern
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten om manglen på arbejdskraft er blevet til et spørgsmål om for og imod sænkning af beløbsgrænsen. Men lad os have en mere nuanceret tilgang til at løse udfordringerne. Og lad os gøre det sammen.

For nylig havde jeg en snak med en erhvervsleder. Som så ofte lige for tiden handlede den om manglen på arbejdskraft. Men denne gang blev jeg overrasket, praktisk talt chokeret. Vedkommende kendte ikke rigtig til "det der Jobnet".

Portalen, hvor ledige har pligt til at lægge deres cv online og aktivt søge job. En national job- og cv-bank med over to millioner besøgende hver måned, og hvor arbejdsgivere i øvrigt med ét ekstra klik kan slå deres job op i hele Europa.

Oplevelsen illustrerer noget af det, der bekymrer mig allermest ved den aktuelle diskussion om at sænke beløbsgrænsen: Udnytter arbejdsgiverne de muligheder, der allerede er for at ansætte udenlandsk arbejdskraft godt nok? Min oplevelse er desværre, at svaret er nej.

Den omstridte bekæbsgræne

Med statsministerens nytårstale er der skudt nyt liv i debatten om manglen på arbejdskraft. Skillelinjen i diskussionen er blevet beløbsgrænsen: Er man for eller imod at sænke den?

En sænkning af den grænse vil presse løn- og ansættelsesvilkår blandt de i forvejen lavtlønnede i vores samfund

Simon Tøgern
Sektorformand, HK Privat

Senest har Mette Frederiksen (S) under Radikales nytårsstævne i starten af januar bekræftet, at regeringen er klar til at diskutere en sænkelse af den. Men kære Mette Frederiksen, lad nu være med at hoppe med på vognen og tro, at det vil løse udfordringerne.

Beregninger fra blandt andre DA og DE peger på, at den lavere beløbsgrænse vil give cirka 1.000 flere fuldtidsansatte i år og cirka 300 til 500 personer i 2025. Med andre ord ikke et vidundermiddel, der knipser manglen på arbejdskraft væk.

Til gengæld vil arbejdsgivere nemmere kunne hente billig arbejdskraft uden for EU, hvilket vil presse lønnen ned for hundredtusindvis af danske lønmodtagere. Husk dette, folketingspolitikere, inden I indgår en aftale, der risikerer at gøre mere skade end gavn.

Det er indiskutabelt vigtigt for både arbejdsgivere og arbejdstagere, at danske job bliver besat. Men skal vi gøre det nemmere for virksomheder at ansætte udenlandsk arbejdskraft, skal det gøres klogt og socialt ansvarligt.

Læs også

Systemerne findes – brug dem

Det er langt fra umuligt at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Faktisk har udlændinge aldrig fyldt mere på det danske arbejdsmarked, end de gør nu.

I efteråret nåede antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge herhjemme 266.000. Det er rekordhøjt og svarer til 10,5 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse.

Der findes i dag 20 forskellige ordninger, som udenlandske arbejdstagere kan få opholds- og arbejdstilladelse igennem. Kan ordningerne blive bedre? Ja, men lad os snakke om det.

Lad os ikke gøre udfordringen med manglende arbejdskraft til en ideologisk skyttegravskrig og en reduktion af beløbsgrænsen til den eneste mulige løsning

Simon Tøgern
Sektorformand, HK Privat

I efteråret blev der desuden indgået en trepartsaftale, hvis formål er at få flere ledige i Danmark i job på den korte bane. Vi har i dag cirka 24.000 ledige seniorer herhjemme og 15 millioner ledige inden for EU.

Fokus i trepartsaftalen er blandt andet en særlig indsats for at få ledige seniorer i job og hjælp til virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft.

Striben af initiativer i aftalen er trådt i kraft ved årsskiftet. Skal vi ikke lade dem virke i lidt mere end et par uger, før vi tager skrappere midler i brug? For det er netop, hvad en sænkning af beløbsgrænsen er: Et skrapt middel.

Vækst på bekostning af de svageste

I dag kan en virksomhed hyre en person fra et ikke-EU-land, hvis lønnen er mindst 37.000 kroner om måneden, inklusiv pension og feriepenge vel at mærke.

En sænkning af den grænse vil presse løn- og ansættelsesvilkår blandt de i forvejen lavtlønnede i vores samfund. Vi risikerer med andre ord at lade arbejdsmarkedets svageste grupper betale for virksomhedernes vækst.

Ingen har interesse i at for mange job står ubesatte, og at væksten bliver bremset. Men på samme måde, som vi siger til den arbejdsløse dimittend, at de ikke kan regne med, at drømmejobbet står og venter på dem, så snart de er færdige med deres uddannelse, så må nogle arbejdsgivere tåle, at drømmemedarbejderen heller ikke nødvendigvis tripper uden for døren lige for tiden.

Derfor: Lad os ikke gøre udfordringen med manglende arbejdskraft til en ideologisk skyttegravskrig og en reduktion af beløbsgrænsen til den eneste mulige løsning.

Lad os afsøge muligheder og finde løsninger i fællesskab. Min linje er i hvert fald åben for drøftelser af, hvordan vi løser udfordringerne sammen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Simon Tøgern

Fhv. sektorformand, HK/Privat
reprokopist (KTS. 1983)

0:000:00