Af Katia K. Østergaard
Administrerende direktør i Horesta

Det er nogle år siden, at vi som borgere, forbrugere og erhvervsdrivende trådte ind i det digitale samfund. I dag gennemsyrer digitalisering alle aspekter af vores tilværelse. 

Derfor er det helt afgørende, at dansk lovgivning er indstillet på dette. Nøjagtigt som EU-Kommissionen anbefaler i sit udspil for platformsøkonomi. 

Det betyder ikke overregulering, men blot at vi som samfund ikke lukker øjnene for en digitaliseret sort økonomi.

De danske politikere skal følge EU-Kommissionens anbefalinger. De skal trække en klar streg i sandet mellem private forhold og erhvervsdrift. Og der skal stilles krav til de platformsøkonomiske virksomheder.

Katia K. Østergaard
Administrerende direktør i HORESTA

En platformsvirksomhed er ikke anderledes end butikken i det lokale indkøbscenter. Og derfor skal der selvfølgelig også stilles krav og være forpligtelser, som sikrer, at disse virksomheder rent faktisk bidrager til samfundet ligesom de traditionelle erhverv.

Klare grænser og lige forhold
Der er ingen, der ønsker petitesselovgivning eller dyneløfteri hos danskerne. Derfor skal vi finde frem til den ægte deleøkonomi og definere grænsen mellem private forhold og erhvervsdrift.

Landets mange andelsboligforeninger har kæmpet med netop denne udfordring. 

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation har så sent som i sidste måned vedtaget en klar tidsmæssig skillelinje for beboernes udlejning af deres lejlighed til ferie- og fritidsformål. Her skal hver enkelt fremlejeperiode minimum vare tre dage og sammenlagt højst udgøre tre uger om året.

Det er et klart og præcist bud på, hvordan privat deleøkonomisk udlejning kan afgrænses i forhold til erhvervsudlejning.

De danske politikere skal følge EU-Kommissionens anbefalinger. De skal trække en klar streg i sandet mellem private forhold og erhvervsdrift. Og der skal stilles krav til de platformsøkonomiske virksomheder om indberetning til SKAT, om at erhvervsdrift ikke skal foregå på private vilkår, om arbejdsforhold med mere. Og det er uanset om platformen formidler bolig, tøj eller services.

Politikkerne skal i arbejdstøjet
Folketinget skal udfordre rammerne for den eksisterende skattelovgivning. I en digitaliseret verden kan vi ikke bygge vores lovgivning på fysisk tilstedeværelse. Det er netop det, som Kim Simonsen påpeger i sit indlæg fra 8. juni. 

Det er i øjeblikket ikke muligt at pålægge virksomhederne indberetning til SKAT uden, at virksomheden rent faktisk er fysisk tilstede i landet. 

Det er derfor helt afgørende, at politikkerne ændrer på forudsætningerne i lovgivningen.

Og imens vi venter på det, gælder det om at gribe den fremstrakte hånd fra virksomheder som Gomore og Uber. Gomore har sagt, at de sagtens kan se sig selv i en model som sommerhusudlejningsbureauerne, der indberetter udlejningsaktivitet til SKAT. Uber har senest lagt op til en forhandling med skattemyndighederne om at videregive informationer om deres kørere. Og samtidig kan vi se, at Airbnb i andre lande samarbejder med myndigheder om skatteinddragelse.

Det bør derfor være en politisk forpligtelse at afsøge muligheden for frivillige aftaler med de virksomheder, der opererer i platformsøkonomien. Der er ingen grund til at vente, særligt ikke når vi ved, at det kan lade sig gøre.

Find den ægte deleøkonomi
Regeringens deleøkonomiske strategi er på trapperne. 

Vi kan kun kalde på, at regeringen følger Kommissionens anbefalinger og finder frem til den ægte deleøkonomi. 

Og ikke mindst sikrer, at alle virksomheder, udenlandske som danske, deleøkonomiske som traditionelle, konkurrerer på lige vilkår og dermed også under de samme forudsætninger bidrager til det danske samfund.