Udsigten til lave ydelser vil motivere mennesker til at tage en uddannelse eller finde sig et arbejde. Sådan lyder den underliggende præmis for Ydelseskommissionens anbefalinger til et fremtidigt kontanthjælpssystem.

Jo bedre du er uddannet, og jo mere du har arbejdet, jo hurtigere kan du få en højere ydelse. Det virker måske for de mennesker, hvor motivationen er den største hindring for at få en uddannelse eller et job.

Men det vil ikke hjælpe de mange mennesker, der på trods af både motivation og vilje har umådeligt svært ved at gennemføre en uddannelse og få et job på det danske arbejdsmarked.

Behov for nyt system

Kontanthjælpssystemet er en grundpille i det danske velfærdssamfund. Det skal sikre, at alle kan leve et værdigt liv.

Men med Ydelseskommissionens forslag er der en risiko for, at den gruppe af borgere, der befinder sig allerlængst fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, bliver efterladt på den lave grundsats i mange år og bragt ud i en endnu mere udsat position. Det er ikke godt nok.

I stedet skal vi lære af det, vi allerede ved om mennesker med handicap og skrue et kontanthjælpssystem sammen, der fremmer lige muligheder for mennesker med handicap. Samtidig skal der på uddannelser og arbejdspladser skabes større inklusion.

Systemiske barrierer

Flere undersøgelser viser, at den lavere uddannelses- og beskæftigelsesgrad for mennesker med handicap sammenlignet med mennesker uden handicap kan tilskrives barrierer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet – og altså ikke kun funktionsnedsættelsen eller manglende vilje hos den enkelte.

Ved Institut for Menneskerettigheder undersøgte vi eksempelvis i 2019 rammerne for ligebehandling af elever med handicap på erhvervsskoler. Vi fandt frem til, at elever med handicap både i skole- og praktikperioder på erhvervsuddannelserne savner bedre støttemuligheder og større fleksibilitet, såsom mulighed for at kunne tage skoleforløbet på nedsat tid.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, undersøgte i 2019 beskæftigelsessituationen for mennesker med handicap og kom blandt andet frem til, at hver femte personaleleder i høj grad havde betænkeligheder ved at ansætte en person med handicap, hvis vedkommende har behov for skånehensyn, arbejder langsommere eller måske har flere sygedage.

Hos 14 procent af lederne gjaldt betænkelighederne også for personer med handicap, som ville kunne varetage et job på sædvanlige vilkår. Undersøgelsen viser også, at flere personer med handicap oplever, at deres adgang til arbejdsmarkedet hæmmes af, at de ikke får tilstrækkelig vejledning og hjælp fra jobcentrene.

Konsekvenser

Hvis det fremtidige kontanthjælpssystem ikke tager højde for de barrierer, mennesker med handicap oplever på uddannelser og arbejdspladser, risikerer vi, at samfundets sikkerhedsnet bliver endnu dårligere til at gribe de allermest udsatte borgere.

Nikolaj Nielsen og Mette Gaardsted Frandsen
Ligebehandlingschef og fuldmægtig, Institut for Menneskerettigheder

Konsekvensen af manglerne kan aflæses i kontanthjælpssystemet, hvor mennesker med handicap er overrepræsenterede. 15 procent af borgerne i kontanthjælpssystemet har fået stillet en diagnose, der kan være forbundet med et handicap sammenlignet med fire procent af alle borgere i den arbejdsdygtige alder.

Samtidig har 41 procent i kontanthjælpssystemet fået stillet en diagnose, der kan være forbundet med en psykisk lidelse, mens det gælder for 12 procent i den samlede befolkning. Særligt udtalt er andelen af unge med psykiske lidelser i kontanthjælpssystemet.

Vi ved også, at mennesker med handicap allerede lider større økonomisk afsavn end resten af befolkningen. Mennesker med handicap oplever i højere grad, at de ikke har råd til basale ting som for eksempel medicin eller et nyt køleskab, når det gamle går i stykker. De må også oftere sige nej til aktiviteter, der har betydning for deres trivsel, fordi pengene ikke rækker.

Krav til nyt ydelsessystem

Som erstatning for det nuværende ydelsessystem foreslår Ydelseskommissionen, at der kun skal være én ydelse med to forskellige satser. Grundsatsen skal ligge på 6.600 kroner, mens en forhøjet sats skal være på 10.450 kroner. Hertil kommer et fast børnetillæg og et fast tillæg til enlige uden børn.

Som del af den forenklede pakke foreslår kommissionen blandt andet at fjerne de satser og tillæg, der giver en højere sats til unge med visse psykiske lidelser og unge, der har andre udfordringer at slås med end ledighed.

I dag er satsen for disse unge på 11.698 kroner, hvis de er enlige og uden børn. Efter kommissionens forslag vil den tilsvarende sats falde til 7.600 kroner.

Hvis det fremtidige kontanthjælpssystem ikke tager højde for de barrierer, mennesker med handicap oplever på uddannelser og arbejdspladser, risikerer vi, at samfundets sikkerhedsnet bliver endnu dårligere til at gribe de allermest udsatte borgere.