Jobrotation styrtdykker: Kontrolkrav skræmmer firmaer væk

STRAKSOPBREMSNING: Nye regler og skærpede krav har medført brat fald i antallet af ledige i jobrotation. Københavns Kommune vil nu lette dokumentationsbyrden for at få flere virksomheder til at benytte ordningen.

Skærpede dokumentationskrav har gjort det for besværligt at anvende jobrotation, mener erhvervslivet.
Skærpede dokumentationskrav har gjort det for besværligt at anvende jobrotation, mener erhvervslivet.Foto: Lars Helsinghof
Søren Elkrog Friis

Send en medarbejder på efteruddannelse, og sæt en ledig til at passe jobbet så længe. Virksomheden får opkvalificeret sin medarbejder, og den ledige får værdifuld erfaring at søge job på.

I al sin enkelthed lyder jobrotation som et nærmest genialt beskæftigelsespolitisk redskab.

Men i øjeblikket styrtdykker antallet af ledige i jobrotation, viser en opgørelse, som Altinget har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Siden højdepunktet i 2014, hvor 5.873 fuldtidspersoner var i jobrotation i første kvartal, var antallet i fjerde kvartal 2015 faldet til 1.863 - eller omkring en tredjedel.

Fakta
  • Jobrotation betyder, at en ledig passer jobbet for en fastansat, der er på efteruddannelse. 
  • Det offentlige dækker udgifterne til løn med en såkaldt jobrotationsydelse, som udgør 176 kr. i timen.
  • I 2014 viste en analyse fra KORA, at ledige kommer hurtigere i job, når de har deltaget i jobrotation, og at det for ufaglærte øger sandsynligheden på længere sigt for fast job og højere løn.

"Jobrotation er en idé, som er fremragende i teorien, men som har vist sig vanskelig at praktisere. Hvis regelsættet gør det for let at anvende, bliver det hurtigt for dyrt, men hvis det er for besværligt, står arbejdsgiverne af. Det sidste lader til at være tilfældet i øjeblikket," siger Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. 

Nyrups opfindelse
Jobrotation har levet en omtumlet tilværelse, siden det blev 'opfundet' af Nyrup-regeringen i 1990'erne.

Ordningen blev genintroduceret under Thorning-regeringen, som betragtede det som en hjørnesten i bestræbelserne på at knække ledighedskurven i kølvandet på finanskrisen.

Men selv om jobrotation anerkendes som et effektivt beskæftigelsespolisk redskab - hvilket senest blev bekræftet i en KORA-analyse i 2014, er det dyrt sammenlignet med andre former for aktivering.

Det blev hurtigt tydeligt under den tidligere regering, som måtte foretage flere regelstramninger for at bremse voldsomme budgetoverskridelser som følge af jobrotation.

Det skyldtes ikke mindst et hul i loven, som indtil 2013 gjorde det muligt for virksomheder at modtage dobbelt statsstøtte ved at lade lærlinge og elever indgå i rotationsforløb med de ansatte.

Firmaer malkede kommuner for millioner
Beskæftigelsesreformen indeholdt yderligere regelstramninger, som trådte i kraft 1. januar 2015. Men kort efter rullede skandalen, da TV 2-programmet Operation X afslørede omfattende misbrug af ordningen, hvor firmaer høstede millioner i jobrotationsydelse, selv om de reelt ikke havde nogen ansatte, som kunne erstattes.

Som konsekvens af fup-sagerne blev reglerne for administration af ordningen kraftigt indskærpet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Blandt andet i form af markant strengere krav til virksomhederne, som nu skal dokumentere, at medarbejdere har deltaget i uddannelse, før der kan udbetales jobrotationsydelse.

Københavns Kommune var centrum for den største misbrugs-sag, hvor callcenter-firmaet 24Native uberettiget fik udbetalt 35 millioner kroner i jobrotationsydelse.

Her er antallet af arbejdstimer, som der er udbetalt jobrotationsydelse til, faldet fra 400.000 i andet halvår 2014 til omkring 100.000 i andet halvår 2015.

Dokumentationskrav skræmmer firmaer væk
Ifølge beskæftigelsesforvaltningen har de skærpede dokumentationskrav medført, at mange virksomheder har droppet jobrotation, fordi det er for besværligt at benytte ordningen.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i Borgerrepræsentationen har derfor pålagt forvaltningen at lempe dokumentationsbyrden for virksomhederne.

"På trods af den negative omtale er det vores erfaring, at det kan være et godt redskab til at få ledige i job. Vi kommer ikke til at slække på nogen krav, men vi kommer til at gøre lidt mere reklame for, at ordningen findes, og hvordan vi kan hjælpe virksomhederne med at gøre det mere smidigt," forklarer Michael Baunsgaard Schreiber, der er direktør i Beskæftigelsesforvaltningen.

Dansk Erhverv: Ordningen er for bureaukratisk
Initiativet fra Københavns Kommune falder i god jord hos Dansk Erhverv. Her har mange af medlemmerne helt droppet at bruge ordningen.

"Kontrollen i sig selv er ikke et problem, men på nogle områder er reglerne for ufleksible, særligt for vores større virksomheder. Derfor så vi gerne, at det blev mindre bureaukratisk, så det blev mere attraktivt for virksomhederne at bruge ordningen igen," siger uddannelseskonsulent Stine Bech Josefsen.

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til denne artikel, men tidligere i år udtalte han til Børsen, at virksomhederne fortsat har gode grunde til at benytte sig af jobrotationsordningen.

Dokumentation

Jobrotation - et beskæftigelsespolitisk columbusæg

Jobrotation blev 'opfundet' af Nyrup-regeringen i 1990'erne, som på højdepunktet havde 6.000 ledige i jobrotation hvert år.

Ordningen blev relanceret i 2006, da Claus Hjort Frederiksen (V) var beskæftigelsesminister, men levede i mange år et stille liv.

S-R-SF-regeringen skruede fra regeringsskiftet i 2011 op for brugen af jobrotation. Især S og SF så det som en oplagt del af løsningen på den høje arbejdsløshed i kølvandet på finanskrisen.

Selv om jobrotation anerkendes som et effektivt beskæftigelsespolisk redskab, er det en dyr ordning sammenlignet med andre former for aktivering.

I 2013 løb udgifterne til jobrotation op i 1,2 mia. kr - næsten tre gange højere end budgetteret.

De høje udgifter hang tæt sammen med et hul i loven, som gjorde det muligt for virksomheder at misbruge ordningen ved at lade lærlinge og elever indgå i rotationsforløb med de ansatte.

Hullet blev lukket, men også i 2014 sprængte udgifterne til jobrotation budgettet med 750 mio. kr.

Reglerne for jobrotation blev ændret med beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2015. De nye regler betyder, at:

  • Varigheden af arbejdsløses vikariater i jobrotation afkortes fra 12 til 6 måneder.
  • Kravet til forudgående ledighed for jobrotationsvikarer hæves fra tre til seks måneder.
  • Statens refusion af kommunens udgifter mindskes fra 100 til 60 procent.

I foråret 2015 afslørede TV 2-programmet Operation X, at firmaer har misbrugt jobrotationsordningen til at høste offentligt tilskud ved at ansætte ledige i jobrotation, selv om der ikke fandtes fastansatte, som skulle på efteruddannelse.

Alene callcenter-firmaet 24Native har uberettiget modtaget 35 mio. kr. i jobrotationsydelse, mens web-portalen Playnation har modtaget 16 mio. kr.

Det omfattende misbrug af ordningen medførte omgående strengere krav til dokumentation, som blandt andet betyder, at virksomheder skal dokumentere, at medarbejdere har deltaget i uddannelse, før der kan udbetales jobrotationsydelse.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Baunsgaard Schreiber

Sekretariatschef, Socialdemokratiet
master i politisk teori (Essex 2003), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

0:000:00