Københavns socialborgmester: Vi skal finde en løsning på de farlige knive

Af Jesper Christensen (S)
Socialborgmester i Københavns Kommune

Knud Kristensen fra SIND og jeg har siden det tragiske drab på Lindegården i påsken kæmpet side om side for opnå større sikkerhed for beboere og medarbejder i socialpsykiatrien.

Og vi har opnået meget.

Og vi har opnået flere fremskridt. Personligt er jeg glad for, at regeringen er på vej med en lovændring, som sikrer et nyt tilbud til dem, der er for farlige til at bo blandt helt almindelige beboere på de kommunale bosteder.

Og det glæder mig, at Socialministeriet har lyttet til mine bekymringer om knive på de socialpsykiatriske bosteder, og derfor nu har nedsat en arbejdsgruppe, som skal finde en løsning på netop knivproblemet.

Derfor er det også ærgerligt, at Knud Kristensen bruger sit indlæg i Altinget 10. januar til at problematisere et forbud mod knive på de psykiatriske bosteder. Han skriver i stedet, at vi skal forbedre behandlingen af sindslidende.

Det er derfor ikke et enten-eller. Men et både-og. Vi kommer ikke uden om at finde en løsning for knivene. Og det bliver bedst, hvis vi gør det sammen.

Jesper Christensen (S), socialborgmester i Københavns Kommune

Jeg er enig – men vi skal også have forbedret sikkerheden. Det er derfor ikke et enten-eller. Men et både og. Vi kommer ikke uden om at finde en løsning for knivene. Og det bliver bedst, hvis vi gør det sammen.

Flere farlige beboere
For mig er tryghed for såvel ansatte som beboere på de socialpsykiatriske bosteder afgørende, og derfor forstår jeg til fulde, når FOA, medarbejdere og beboerne råber vagt i gevær og kræver handling nu.

De seneste år er der kommet flere farlige borgere på vores åbne socialpsykiatriske botilbud. Det skyldes blandt andet flere behandlingsdomme og færre sengepladser i psykiatrien. Den udvikling har medført et udbredt stofmisbrug og en forråelse og utryghed, som ikke kan fortsætte.

Og det er jo absurd, at Arbejdstilsynet kan konstatere, at der er for farligt på visse bosteder, og vi derfor låser knivene inde i fælleskøkkenerne – men at vi intet kan stille op med de hundredvis af knive, som beboerne har på deres private værelser i samme bygning.

Knive som endda i flere tilfælde er blevet brugt som drabsvåben, senest da en ansat på Lindegården i marts måned sidste år blev stukket ihjel af en psykotisk beboer. Og en farlig kniv er en farlig kniv, uanset om den er kommunal eller privat.

Jeg er sikker på, at du kan se paradokset, Knud Kristensen, og er du ikke enig i, at det derfor er sund fornuft at forbyde skarpe knive på de bosteder, hvor Arbejdstilsynet i forvejen har vurderet at fritliggende knive i fælleskøkkenerne er for farlige?

Stor respekt for frihed til madder
Og lad mig så understrege, at jeg har stor respekt for den individuelle frihed til at smøre sig to halve med pølse og leverpostej i egen bolig, og den mulighed skal alle fortsat have. Derfor skal vi selvfølgelig ikke forbyde almindeligt bestik, som Knud Kristensen ellers polemisk foreslår.

Men de store, skarpe køkkenknive, som kan bruges som våben, er for farlige. De bør derfor fjernes fra de steder, hvor de samme slags knive i fælleskøkkenerne er låst inde. På den måde kan vi undgå, at konflikter udarter sig til farlige situationer – og i værste fald får fatale konsekvenser for beboere og ansatte.

Et forbud kommer derfor alle til gavn, også de beboere, som aldrig ville gøre en flue fortræd.

Knud Kristensen bruger også som argument for at være imod et forbud, at det vil være vanskeligt at håndhæve i praksis. Men jeg er overbevist om, at vores personale med et forbud i ryggen kan indsamle og motivere beboerne til at aflevere knivene frivilligt.

Og insisterer en beboer alligevel på at have farlige knive på sig, så vil et forbud gøre det muligt at anmelde beboeren til politiet.

Og så skal vi selvfølgelig fokusere på at tilbyde vores borgere med sindslidelser en bedre behandling. I Socialforvaltningen i København har vi allerede igangsat en handlingsplan med 23 punkter, som skal gøre hverdagen bedre for både borgere med sindslidelser og de ansatte.

Det gælder også et forbud mod knive, men kun på de bosteder, hvor risikoen for vold ifølge Arbejdstilsynet er størst. Derfor siger jeg både-og.

Det kan vi vel godt blive enige om, Knud Kristensen?