Langtidsledigheden falder markant
Jørgen Skadhede
JournalistAug. 2013: 40.195
Dec. 2012: 47.321
Aug. 2012: 45.532
Dec. 2011: 47.359
Aug. 2011: 47.396
Dec. 2010: 51.105
Aug. 2010: 44.801
Dec. 2009: 29.633
Aug. 2009: 18.826
Dec. 2008: 13.741
Aug. 2008: 14.966
Dec. 2007: 23.987
Aug. 2007: 28.955
Jan. 2007: 41.893
Opgjort som antal bruttoledige fuldtidspersoner, som har været ledige i mere end 80 procent af det foregående år. Denne definition bruges af Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet.
Den dårlige nyhed er, at det store fald primært skyldes, at mange langtidsledige er faldet helt ud af statistikkerne, fordi de har mistet retten til dagpenge og heller ikke er berettiget til kontanthjælp eller andre offentlige ydelser.
"Det særligt store fald i langtidsledigheden på det sidste skyldes især dem, som er hældt helt ud af statistikken. Det piller lidt af glæden ved faldet i langtidsledigheden," siger Verner Sand Kirk, direktør i A-Kassernes Samvirke.
40.000 langtidsledige
Siden årsskiftet er langtidsledigheden ellers faldet med godt 7.000 personer, så den i august var nede på cirka 40.000 svarende til et fald på 15 procent på lidt over et halvt år. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database jobindsats.dk.