Lars Løkke sparker trepartsforhandlinger om efteruddannelse i gang

SÆTTEMØDE: Næste runde trepartsforhandlinger sættes i gang torsdag med fokus på voksen-, efter- og videreuddannelse. De egentlige forhandlinger kommer til at ligge efter sommerferien.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Kasper Kaasgaard

Torsdag starter trepartsforhandlingerne om voksen-, efter- og videreuddannelse.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager imod arbejdsmarkedets parter til sættemøde i Statsministeriet klokken 9. Her skal de tage hul på, hvordan de kan sikre, at danskerne i højere grad fortsætter med at uddanne sig gennem deres arbejdsliv.

”Alle danskere skal kunne se en lys fremtid foran sig. Det kræver, at ingen læner sig tilbage, når eksamensbeviset er i hus, men indstiller sig på at lære hele livet. Vi skal kunne omstille os, når nogle jobfunktioner forsvinder, andre ændrer sig og nye opstår, f.eks. som følge af ny teknologi,” siger statsministeren i en pressemeddelelse.

Mens sættemødet finder sted i Statsministeriet, kommer de egentlige forhandlinger, som ligger efter sommerferien, til at foregå i Beskæftigelsesministeriet.

Disruptionsrådet skal understøtte
Her skal politikere forhandle med repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere med udgangspunkt i de anbefalinger, som en ekspertgruppe for nyligt afleverede.

Læs også: ”For det første skal danskerne tage efteruddannelse mere alvorligt”

”Sammen skal vi skabe et stærkere og mere fleksibelt voksen- og efteruddannelsessystem, der bedre svarer til virksomhedernes og medarbejdernes behov. Vi vil sideløbende i Disruptionrådet drøfte, hvordan vi også herfra kan understøtte uddannelse, der får alle med ind i fremtiden,” udtaler Lars Løkke Rasmussen.

Det bliver statsministerens tredje runde trepartsforhandlinger. I de to foregående er der indgået aftaler om integration og praktikpladser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00