LO: DA må organisere arbejdsgiverne i platformsøkonomien

Af Arne Grevsen og Nanna Højlund
Næstformænd i LO

Frie fugle eller digitale daglejere?

Før man kan svare endegyldigt på ovenstående spørgsmål, må vi lige have begreberne på plads. Det er vigtigt at skelne mellem dele-økonomi og platforms-økonomi. For man bruger normalt ikke ordet ”dele” om ting, man tjener penge på. Det nye fænomen er derimod de digitale platforme – og her er det særligt de profitsøgende, som er vigtige, at vi får snakket om.

Platformene nødvendiggør øget tempo hos lovgivere og ordensmagt
I modsætning til normale ”analoge” virksomheder er der næsten ingen marginalomkostninger for platformene – altså, det er praktisk talt omkostningsfrit for Happy Helper at servicere en ny kunde i modsætning til, når en fabrik får en ny ordre i bogen. Det betyder, at platformene kan vokse sig store meget hurtigt. Det gør det svært for lovgiverne at følge med, men også for ordensmagten at sikre, at lovgivningen bliver håndhævet over for de aktører, for eksempel Uber, som ikke vil overholde den.

Den manglende automatiske indberetning til SKAT fra de digitale platforme og deres brugere gør kun den unfair konkurrence værre ved at opfordre til systematisk sort arbejde – alt imens man tærer på den offentlige service og infrastruktur, som lovlydige virksomheder og lønmodtagere finansierer.

Derfor er det vigtigt, at de store platforme ikke får lov at omgå de love, vi har vedtaget på demokratisk vis.

Den manglende automatiske indberetning til SKAT fra de digitale platforme og deres brugere gør kun den unfair konkurrence værre ved at opfordre til systematisk sort arbejde – alt imens man tærer på den offentlige service og infrastruktur, som lovlydige virksomheder og lønmodtagere finansierer.

Arne Grevsen og Nanna Højlund
Næstformænd i LO

Mange platforme er reelt arbejdsgivere
Platformsøkonomi bør være til gavn for forbrugere og arbejdstagere. Ikke en metode til at omgå de regler, vi har opbygget for arbejdsmarkedet med den danske model.

Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiverne får organiseret de platforme, som reelt har et arbejdsgiveransvar, og sikrer, at de indgår en overenskomst. Det er helt afgørende for vores medlemmer og de mennesker, der fratages deres overenskomstsikrede rettigheder som løn under sygdom samt bedre barsel, pension, ferie og uddannelse. En høj pris for platformsarbejderne, men også for de offentlige kasser og skatteyderne, der i stedet må træde til.

DA gør deres medlemmer en stor bjørnetjeneste, når de her på Altinget giver indtryk af, at alle, der arbejder via platforme, er selvstændige. For det er ofte ikke tilfældet. Fx har en domstol i UK slået fast, at Uber er at betragte som en arbejdsgiver – og der bliver ikke lagt fingre imellem i dommen, hvor det blandt andet lyder “The notion that Uber in London is a mosaic of 30,000 small businesses linked by a common platform is to our minds faintly ridiculous”, ligesom at kontrakterne med ”partnerne” (de ansatte) omtales som ”fictions” og ”twisted language”. Sagen er dog appelleret, men beskeden er klokkeklar.

Der findes andre platforme end Uber, som er indrettet anderledes. Og der vil være platforme, som blot vil være at sammenligne med ”Den Blå Avis” for selvstændige. Men mange platforme vil sandsynligvis reelt være arbejdsgivere og typisk at sammenligne med vikarbureauer.

Ordnede rammer kan få platformsøkonomien til at trives
Platformsøkonomien kan blive godt for alle, hvis vi i fællesskab bliver enige om at skabe en ordentlig version af den.

Det kræver tidssvarende lovgivning, men vigtigst af alt en hurtig og effektiv håndhævelse. Særligt skal det sikres, at der er styr på skatteindbetalinger, forsikringer, autorisationskrav, persondata og gennemsigtighed – og gerne på EU-niveau. Det, håber vi, vil fremgå af den længe ventede strategi fra regeringen.

Allerede nu går nogle af de nystartede, danske platforme i den rigtige retning, når det gælder løn og arbejdsforhold. I fagbevægelsen har vi for eksempel en konstruktiv dialog med mange platforme, såsom Happy Helper, MePloy, Burd, Chabber og Hilfr – om end vi langtfra er i mål.

De nystartede danske platforme har nemlig set, at forbrugerne først tager forretningsmodellen til sig, når der kommer ordnede forhold.

Det kræver tre ting:

1. Politikerne skal sikre ordenlige rammer
2. Arbejdsgiverne skal komme i omdrejninger og organisere de nye platformsvirksomheder
3. Vi i fagbevægelsen skal organisere dem, der arbejder på platformene

Fagbevægelsen er klar, som Børsen tidligere har bemærket i lederspalterne. Er regeringen og arbejdsgiverne?