LO-medlemmer siger ja til nye overenskomster

Gærkrise og storkonflikt er aflyst, efter at LO's medlemmer har stemt ja til nye overenskomster.

Torsdag præsenterede arbejdsmarkedets parter, LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) sammen med forligsmand Ole Hasselgaard resultatet af en urafstemning om nye overenskomster blandt privatansatte lønmodtagere.

Og et flertal stemte for, og dermed kan de nye overenskomster for over 500.000 privatansatte LO-medlemmer træde i kraft og gælde de kommende tre år.

LO-formand Lizette Risgaard glæder sig over resultatet.

”Det er en god dag for lønmodtagerne, for der er rigtig mange forbedringer, blandt andet når det gælder børnefamilierne, seniorerne, lønstigninger, efteruddannelse og bekæmpelse af social dumping,” siger LO’s formand Lizette Risgaard.

Historisk høj stemmeprocent
56,5 procent stemte ja til overenskomsterne, mens 43,5 stemte nej. 51,8 procent af de stemmeberettigede stemte, og det er en historisk høj stemmeprocent.

”Det glæder mig, at stemmeprocenten denne gang er historisk høj og ikke mindst, at der er et pænt flertal for ja. Det viser, at medlemmerne har et stort engagement i deres overenskomst, og at de bakker op om resultatet,” siger Lizette Risgaard. 

Læs også: Enighed om ny overenskomst: Pæne lønstigninger på vej

I marts accepterede LO og Dansk Arbejdsgiverforening en såkaldt mæglingsskitse fra forligsmand Ole Hasselgaard. Den indeholder de vilkår, der skal gælde for de overenskomster, hvor det ikke har været muligt at forhandle sig til et forlig, og den har siden da været til afstemning hos LO's medlemmer.

Sejr for den danske model
Ole Hasselgaard hæfter sig særligt ved den historisk høje stemmeprocent.

”Det er et rigtig godt signal, når vi taler om den danske model,” siger Ole Hasselgaard og fortsætter:

”Hvad enten om man har stemt ja eller nej, så betyder det en vigtig opbakning til den danske model, og jeg synes, at det i dag er en sejr for vores danske model.”

De nye overenskomster betyder cirka syv procent mere i lønposen for de omkring 500.000 privatansatte lønmodtagere over de næste tre år. Det svarer til en forbedring af reallønnen på godt to procent.

Dyrere aftale end de seneste
Ud over lønstigningerne giver den nye aftale også forældre bedre mulighed for at holde fri, når børnene er syge, og fuld løn under forældreorloven for rigtig mange. Det skal medvirke til, at flere mænd får mulighed og incitament til at holde mere af orloven.

Ældre lønmodtagere med under fem år til pensionsdatoen får med den nye aftale mulighed for at holde en ugentlig fridag med løn. Det sker ved at de får mulighed for at veksle en del af pensionsindbetalingen til frihed med løn.

Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, er glad for, at LO-medlemmerne har stemt ja til de nye overenskomster. Han peger på, at den nye aftale er dyrere end de foregående overenskomstaftaler.

”Aftalen har været dyrere end de sidste gange, hvor man har lavet overenskomster efter krisen. Nu er vi kommet mere fri af krisen og laver en overenskomst, som er en kende dyrere, end det vi har set de seneste gange,” siger Jacob Holbraad og fortsætter:

”Men den afspejler fint konjunkturerne, og samtidig er den økonomisk ansvarlig og sikrer, at vi har en god og sund konkurrenceevne til udlandet,” siger han

Debat om arbejdstid
Arbejdsgiverne får med den nye aftale større adgang til at kræve overarbejde, og fremover kan der dikteres periodevis overarbejde, som kan resultere i en 42-timers arbejdsuge. Gennemsnitsarbejdstiden i løbet af et år skal dog fortsat være 37 timer.

Siden mæglingsskitsen blev præsenteret, har der været en nej-kampagne, som særligt har handlet om udsigten til periodevis overarbejde på op til 42 timer om ugen. Lizette Risgaard hæfter sig dog ved, at arbejdstiden i Danmark stadig er 37 timer om ugen.

"På enkelte områder er der lavet en aftale om, at man kan komme op på 42 timer over en periode. Men man skal hæfte sig ved, at det er når lokalforhandlingerne ikke er lykkedes. Og jeg vil gerne se, hvor mange af de arbejdsgivere og lønmodtagere ude på arbejdspladserne, som ikke kan lave de aftaler, som de plejer at gøre," siger Lizette Risgaard.