Neergaard: Næsten alle på kontanthjælp kan arbejde

Et nyt kontanthjælpsloft og strammere rådighedsregler for ledige skal flytte flere fra passiv forsørgelse til job. Det er i grove træk indholdet i første del af regeringens jobreform, som beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) præsenterede fredag formiddag.

Siden 2011 er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med knap 20 procent, så der lige nu  er godt 150.000 personer på kontanthjælp. Især antallet af ægtepar på kontanthjælp er steget. Her er antallet i samme periode steget med 2.340 - svarende til en stigning på 50 procent.

"Udviklingen på kontanthjælpsområdet er helt utilfredsstillende. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget konstant, uanset at vi i de sidste halvandet år har haft en konstant stigning i beskæftigelsen," siger Jørn Neergaard Larsen.

22.800 kan få mindre ydelse
Regeringen foreslår, at der indføres et nyt kontanthjælpsloft, så det bedre kan betale sig at arbejde. Det nye loft skal gælde, så snart man begynder at modtage kontanthjælp. I praksis kommer loftet til at betyde en reduktion i boligstøtten og særlige ydelser, mens der hverken bliver rørt ved selve kontanthjælpen eller børneydelserne.

Vi har uforståeligt mange danskere i den arbejdsdygtige alder, som bliver forsørget af det offentlige. Det er ikke holdbart med den demografi og de balanceudfordringer, vi har i de kommende år.

Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesminister (V)

22.800 fuldtidspersoner forventes af blive berørt af kontanthjælpsloftet, som forventes at skabe et provenu på cirka 370 millioner kroner efter skat.

De penge vil Neergaard og regeringen bruge på at nedsætte indkomstskatten for de lavest lønnede, hvilket kommer til at udgøre anden del af den jobreform, som skal øge forskellen på at være i arbejde og på kontanthjælp.

Samtidig med kontanthjælpsloftet vil regeringen genindføre den såkaldte 225 timers regel, som betyder, at ledige skal arbejde mindst seks uger om året for at bevare retten til fuld kontanthjælp. For en enlig på kontanthjælp vil sanktionen betyde en indtægt på cirka 1.000 kroner mindre om måneden, mens et ægtepar risikerer at måtte undvære den enes kontanthjælp, hvis ikke de lever op til 225 timers reglen.

På pressemødet blev Neergaard udfordret på, hvad der adskiller det moderne kontanthjælpsloft fra VK-regeringens gamle kontanthjælpsloft.

"Der er faktisk en markant effektforskel. Når du ser på effekten, er det her loft cirka tre gange så omfattende," siger ministeren.

Første del af jobreformen vil ifølge regeringen øge arbejdsudbuddet med 1.000 personer.

Nødvendigt for at deltage i festen
Jørn Neergaard Larsen afviser, at forslaget vender brodden nedad, sådan at samfundets svageste kommer til at betale skattelettelser.

"Det er jeg naturligvis helt uenig i. Det, der præger denne regerings handlinger, er at sikre vækst i Danmark. Og vækst i de kommende årtier er ikke noget, der kommer af sig selv. Det er noget, vi skal kæmpe for," siger han.

Ministeren understreger, at Danmark er i ubalance.

"Vi har uforståeligt mange danskere i den arbejdsdygtige alder, som bliver forsørget af det offentlige. Det er ikke holdbart med den demografi og de balanceudfordringer, vi har i de kommende år," siger han.

"Så det bedste, vi kan gøre, er at skabe de klareste incitamenter til, at de hurtigt kommer i arbejde på enten deltid eller fuldtid og at sørge for, at de mennesker, som har behov for en særlig støtte, også får det. Og at de mennesker, som ikke har arbejdsevne på grund af helbredsmæssige forhold, kan leve et godt og anstændigt liv, fordi vi har råd til at finansiere det."

Ifølge Jørn Neergaard Larsen er det ganske enkelt nødvendigt, at flere skal arbejde mere for at sikre væksten i de kommende år.

"Der skal arbejdes markant mere, end der arbejdes nu. Det var en udfordring for den tidligere regering, som de ikke formåede at håndtere. Og det er også en udfordring for os, og hvis ikke vi formår at håndtere den, bliver vores fest i den højkonjunktur, vi er på vej ind i, meget meget kort," siger han.

Han henviser til, at både fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationer allerede nu advarer mod flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Mangel på job er ikke problemet
Ministeren afviser, at skrappere rådighedsregler rummer et paradoks, fordi mange kontanthjælpsmodtagere ifølge kommunerne ikke vurderes klar til at arbejde.

"Kontanthjælp er en midlertidig ydelse. Det må aldrig blive en varig ydelse for mennesker, som kun marginalt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Man skal bruge den periode til at finde vej tilbage i job på enten deltid eller fuldtid, eller også skal der tages stilling til, hvad der helbredsmæssigt skal gøres ved de pågældende mennesker, og hvilken ydelse de i så fald skal have," siger han.

Beskæftigelsesministeren er overbevist om, at de fleste kontanthjælpsmodtagere vil være i stand til at klare et arbejde. 

"En meget stor del af populationen vil være i stand til at tage et arbejde af en eller anden karakter," siger han.

Mangel på job bør ifølge ministeren heller ikke blive et problem. 

"Det, vi kan konstatere, er, at der i hvert fald er rigtig mange svenskere, tyskere og polakker, som har fundet den her type job i Danmark. Så der er masser af job af den her karakter i Danmark," siger han.