Neergaards første år som minister: 22 trofæer og ét vådeskud

ÅRET DER GIK: Målt på antal vedtagne lovforslag er Jørn Neergaard Larsen regeringens mest effektive minister. Den slebne diplomat har fjernet flere store knaster, som baner vej for regeringens politik, men går også på ferie med flere hængepartier.

Tre hovedrolleindehavere i det beskæftigelsespolitiske folketingsår 2015/16: Jørn Neergaard Larsen (V), Bent Bøgsted (DF) og Joachim B. Olsen (LA). Året har dog også budt på store tværpolitiske aftaler med deltagelse af Socialdemokraterne og en trepartsaftale om integration.  
Tre hovedrolleindehavere i det beskæftigelsespolitiske folketingsår 2015/16: Jørn Neergaard Larsen (V), Bent Bøgsted (DF) og Joachim B. Olsen (LA). Året har dog også budt på store tværpolitiske aftaler med deltagelse af Socialdemokraterne og en trepartsaftale om integration.  Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Egentlig var Jørn Neergaard Larsen gået på pension. Det sagde han i hvert fald, da han få uger før folketingsvalget sidste år trak sig tilbage efter 19 år i spidsen for Dansk Arbejdsgiverforening.

Men da Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede sin nye regering, dukkede Neergaard op som en af de helt store overraskelser på ministerlisten.

Siden har der langt fra været tale om en rolig pensionisttilværelse for den 67-årige beskæftigelsesminister, som i løbet af sit første år har gennemført en politisk iron-man, som nok kan udløse selvværdsproblemer hos flere ellers veltrænede forgængere.

Med 22 vedtagne lovforslag - alle fremsat af regeringen selv - og et enkelt forkastet, er han målt i kvantitet regeringens mest effektive minister - og giver baghjul til lovbegejstrede kolleger som justitsminister Søren Pind (V) og udlændinge-, integrations-, og boligminister Inger Støjberg (V).

For Neergaard må det med andre ord være en tiltrængt sommerferie, som står for døren.

Altinget: arbejdsmarked gør her status over det beskæftigelsespolitiske folketingsår 2015/16.

Dagpengeaftalen
Selv om kun Radikale havde aktier i dagpengereformen fra 2010, blev konsekvenserne af den halverede dagpengeperiode og længere genoptjeningsperiode et tungt kors at bære for Thorning-regeringen.

Efter flere forgæves lappeløsninger og redningsplanker satte den tidligere regering en kommission på sagen. Og da først kommissionen udkom med deres anbefalinger i oktober, tog det den nye beskæftigelsesminister tre dage at lande et politisk forlig med deltagelse af Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Med aftalen kan ledige forlænge dagpengeperioden til tre år, hvis de undervejs får sat nok ind på den 'beskæftigelseskonto', hvor én dags arbejde udløser to dages ekstra dagpenge. Til gengæld er der skruet ned for dimittendsatsen, så nyuddannede får mindre i dagpenge, og der indføres tre årlige 'karensdage', hvor man ikke får dagpenge.

Kontanthjælpsloftet
Mindre end en måned senere var der igen breaking news fra Beskæftigelsesministeriet, da Neergaard præsenterede et moderne kontanthjælpsloft, som genindførte det loft over kontanthjælpen, som S-R-SF-regeringen afskaffede i 2011 - og dermed indfriede et af regeringens mest markante valgløfter.

Formålet er at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Aftalen blev forhandlet på plads med Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance, og lægger et loft over den samlede mængde af ydelser, som ledige på kontanthjælp kan få, samtidig med, at rådighedsreglerne strammes.

Det blev dog noget mere bøvlet at få loven vedtaget, end regeringen nok havde håbet på. Da det gik op for Dansk Folkeparti, at kontanthjælploftet betød farvel til boligydelse for handicappede, som derfor ikke havde råd til at betale husleje, måtte loven ad to omgange justeres, så handicappede i handicapboliger helt er undtaget fra kontanthjælpsloftet.

Oppositionen fastholder dog en skarp kritik af kontanthjælpsloftet, som de mener gør ledige fattigere - og de har især rettet skytset mod Dansk Folkeparti for deres deltagelse i aftalen.

Trepartsaftale om integration
Folketingsårets tredje store aftale på det beskæftigelsespolitiske område blev ikke forhandlet med Folketingets partier, men omkring trepartsbordet.

Det danske samfunds evne til at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet var i forvejen ikke noget at prale af, men den eksplosive tilstrømning af flygtninge og migranter har gjort problemet til en tikkende økonomisk bombe under velfærdssamfundet.

I sin nytårstale indbød statsministeren derfor arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om bedre integration på arbejdsmarkedet. Trepartsforhandlingerne var til stor skændsel for den røde regering ellers kollapset kort før startlinien i 2011, og blev dengang erklæret stendød af nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Integration stod næppe øverst på ønskesedlen over emner, som arbejdsmarkedets parter ønskede at afgøre om trepartsbordet, men Lars Løkke gjorde forhandlingerne til adgangsbillet til en eller flere runder af forhandlinger om andre temaer.

Kort før påske - som teknisk set var sidste chance, hvis følgelovgivningen skulle vedtages i dette Folketingsår, landede regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne en integrationsaftale.

Aftalens krumtap er såkaldte integrations-grunduddannelser (IGU). Et to-årigt kombineret uddannelses-og praktikforløb målrettet 18-40-årige flygtninge, som undervejs får løn svarende til overenskomsten.

Efter ophedet debat, som nærmest fik forhandlingerne til at kollapse på forhånd, havde regeringen på forhånd droppet indslusningsløn, som skulle gøre det mere attraktivt at ansætte flygtninge. Den endelige aftale har dog mødt stærk modstand i fagbevægelsens egne rækker, hvor især forbundet FOA kritiserer, at flygtninge under IGU-forløb i det offentlige må nøjes med en timeløn på 49 kroner som følge af aftalen.

22 love vedtaget
På den beskæftigelsespolitiske hovedscene har de store trækplastre været dagpengereformen, kontanthjælpsloftet og trepartsforhandlingerne. Men derudover har Neergaard også gjort sit til at holde lovmøllen kørende.

Med 22 vedtagne lovforslag har Beskæftigelsesministeriet folketingsårets højeste lovfrekvens blandt de 17 ministerier.

Ressortmæssigt har Neergaard dog også fået en del mere på sin tallerken end tidligere. Ved regeringsdannelsen valgte Løkke at overføre en række ydelser fra Social- og Indenrigsministeriet til Beskæftigelsesministeriet. Udover ledighedsydelser har Neergaard også ansvar for folkepension, førtidspension, boligstøtte og børnetilskud. Så det er måske ikke helt uberettiget, at hans ministerium har fået øgenavnet 'Ydelsesministeriet'.

Neergaard kan nu se tilbage på et folketingsår, hvor han blandt andet har nået at:

  • Rulle lov om barselsfond for selvstændigt erhvervsdrivende tilbage (oprindeligt vedtaget af S, R, SF og EL).
  • Rulle lovkrav om kønsopdelt lønstatistik for mindre virksomheder tilbage (oprindeligt vedtaget af S, R, SF og EL).
  • Begrænse brugen af ansættelsesklausuler (kun LA var imod).
  • Indføre færre krav til mentorstøtte for ledige (som følge af finansloven).
  • Hæve folkepensionsalderen til 68 år med virkning fra 2030 (udmøntning af velfærdsaftalen fra 2006 ml. V, K, S, DF og R).
  • Gennemføre omlægning af arbejdsmiljøindsatsen til risikobaseret tilsyn (som følge af aftale fra foråret 2015 mellem S, R, V, DF, R og K), samt besparelser på arbejdstilsynet aftalt i finansloven.
  • Vedtage lov om overdragelse af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til en ny enhed under ATP (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring).

En enkelt anmærkning i ministerbogen blev det dog også til, da Neergaard på vegne af regeringen måtte forkaste lovforslag om ændring af boligstøtten. Det var ellers klappet af i finansloven, men Dansk Folkeparti fik senere kolde fødder, da det stod klart, at den 90 millioner kroner store besparelse på boligydelserne også ville ramme en stor gruppe pensionister. Status er fortsat, at regeringen mangler 90 millioner på finansloven, som efter planen stadig skal findes på boligydelserne.

Flere tunge EU-sager
Det er næsten umuligt at sige beskæftigesespolitik, uden samtidig at sige Bruxelles. EU har fyldt meget på Neergaards skrivebord i det forgangne folketingsår.

Implementering af håndhævelsesdirektivet var en bunden opgave, da der var deadline i juni 2016.

Direktivet handler groft sagt om, hvordan man sikrer bedre kontrol med samt overholdelse af rettigheder for udenlandsk arbejdskraft. Men det har været en udfordring for Danmark, at direktivet stiller krav om direkte kædeansvar på byggeriets område.

Læs også: Regeringen snor sig for at undgå krav om kædeansvar

For at leve op til direktivet har regeringen valgt at følge et fælles forslag fra LO og DA om at oprette en fond til sikring af udenlandske arbejdere, som alle danske virksomheder er forpligtet til at indbetale til.

I starten af marts præsenterede EU-Kommissionen sit forslag til en revision af udstationeringsdirektivet - som håndhævelsesdirektivet i øvrigt er en del af - som hviler på princippet om 'lige løn for lige arbejde på samme sted'.

Men selv om regeringen som udgangspunkt bakkede op, måtte Neergaard modstræbende overlevere et gult kort til Kommissionen, da et alternativt flertal bestående af S, DF, EL, SF og Alternativet valgte at trække i nødbremsen.

Læs også: Danmark afsporer EU-Kommissionen i uhellig alliance med østlande

Det alternative flertal mener, at direktivet er et brud på nærhedsprincippet, fordi det kolliderer med medlemslandenes ret til selv at fastsætte løn - og dermed den danske model. Neergaard deler bekymringen, men havde foretrukket dialogens vej.

Udover Danmark har 10 østlande også trukket det gule kort, hvilket tvinger Kommissionen til at genoverveje forslaget.

Hængepartier
Selv om Beskæftigelsesministeriet har været en flittig myretue, mangler der et par flueben på lovkataloget.

Først og fremmest en reform af pensionssystemet, som ifølge regeringsgrundlaget skulle være forhandlet i foråret 2016. Pensionskommissionen, som blev nedsat af den tidligere regering, blev oven i købet aflivet med henvisning til, at reformen hastede så meget, at der ikke var tid til at vente på kommissionens anbefalinger.

Nu forlyder det, at pensionsreformen kommer til at indgå i den vifte af reformer, som regeringen vil sætte igang efter sommerferien.

Et andet hængeparti er en reform af arbejdsskadesystemet, som politikere og arbejdsmarkedets parter længe har været enige om, er hårdt tiltrængt. Ikke mindst efter afsløringerne i 2014 om vilkårlig og fejlbehæftet sagsbehandling i styrelsen.

Folketingsåret har dog stadig budt på store forandringer for Arbejdsskadestyrelsen, der som led i regeringens udflytningsplan skal overdrages til en ny enhed under ATP, som fremover placeres i Haderslev, Hillerød og Vordingborg.

Trepartsaftale skal lukkes efter ferien
Så er der anden etape af trepartsforhandlingerne, hvor det stadig står åbent, om det lykkedes at nå til enighed om en aftale, der sikrer kvalificeret arbejdskraft og flere praktikpladser. Her skal Neergaard sørge for at få underskrifterne i hus på den anden side af sommerferien, da opstarten af overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked danner en naturlig bagkant til efteråret.

Den planlagte skattereform lægger også beslag på en del af Neergaards kalender efter ferien. Ikke fordi det er hans ressortområde, men fordi lettelser i bundskatten udgør anden del af den samlede 'jobreform', som startede med kontanthjælpsloftet, og som skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Et sted i Neergaards papirbunker ligger også et levn fra dagpengereformen, som mangler afklaring. På grund af tidsnød måtte dagpengekommissionen droppe at udtænke anbefalinger for atypiske ansættelser, vikarer og freelancere. Den politiske lynaftale i kølvandet på kommissionen efterlod problemet i en ministriel arbejdsgruppe, som siden har levet et meget stille liv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Holbraad

Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, afgående bestyrelsesformand, PFA Pension (31/3-2024)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

Jørn Neergaard Larsen

Formand for Metroselskabet, fhv. beskæftigelsesminister (V), fhv. adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1975)

Lizette Risgaard

Fhv. formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
kontorfunktionær (Handelsskole), lederuddannelse, MPA

0:000:00