Om  
Søren Asp Mikkelsen

Ny erhvervschef til Favrskov Erhvervsråd

Fra årsskiftet er Søren Asp Mikkelsen ny erhvervschef i Favrskov Erhvervsråd. Han har tidligere været ambassadesekretær på den danske ambassade i Zimbabwe og Iran. 

Sara Ridder

Favrskov Erhvervsråd har ansat Søren Asp Mikkelsen som ny erhvervschef. Han kommer til at afløse Dan Skovgaard, som i sommer blev erhvervschef i Vesthimmerland. Det skriver Århus Stiftstidende.

Søren Asp Mikkelsen (47) kommer fra en projektlederstilling i Væksthus Midtjylland.

Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har blandt andet været ambassadesekretær på den danske ambassade i Zimbabwe og Iran, hvor han også var leder af handelsafdelingen. I fem år var han souschef og leder af handelsafdelingen på den danske ambassade i Sydafrika, og siden 2012 har han arbejdet med vækstvirksomheder og internationalisering i regi af Væksthus Midtjylland.

0:000:00