Offentlige overenskomstforhandlinger går ok

OK2015: Årets overenskomstforhandlinger i det offentlige skrider frem i god ro og orden. Der ser dog ud til at være visse knaster på det kommunale område, hvor den to år gamle lærerkonflikt stadig spøger.

Anders Bondo Christensen er chefforhandler for lønmodtagerne i de centrale overenskomstforhandlinger med KL. Samtidig repræsenterer han Danmarks Lærerforening ved de decentrale forhandlinger.
Anders Bondo Christensen er chefforhandler for lønmodtagerne i de centrale overenskomstforhandlinger med KL. Samtidig repræsenterer han Danmarks Lærerforening ved de decentrale forhandlinger.Foto: Ulrik Jantzen/Danmarks Lærerforening
Lasse LangeMichael Hjøllund

Der er ingen, der ønsker en konflikt, men vi kan ikke se til, mens vores kolleger bliver langtidssygemeldt på stribe, og skoler slår stillinger op uden at få nogen ansøgere. Noget skal der ske, og det er KL nødt til at indse.

Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening og chefforhandler for Forhandlingsfællesskabet

Efter en dramatisk omgang med lockoutede lærere og et efterfølgende regeringsindgreb, sidst de offentlige overenskomster skulle fornyes, skrider forhandlingerne denne gang frem i ro og mag.

Parterne udvekslede krav før jul, og forhandlingerne på blandt andet det kommunale område er nu i fuld gang. Her er det Anders Bondo Christensen, der som leder af Forhandlingsfælleskabet repræsenterer lønmodtagerne i forhandlingerne med KL.

”Der er en god stemning omkring forhandlingerne, og det betyder rigtig meget. Selvfølgelig er der nogle udfordringer. Det ville være mærkeligt andet. Men vi er i en god gænge,“ siger Anders Bondo Christensen.

Dokumentation

Køreplanaftale for overenskomstforhandlingerne 2015 - indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet

15. december: Udveksling af krav.

16. december: Forhandlingerne på de enkelte overenskomstområder starter. Første møde med organisationerne skal afvikles inden 22. januar 2015, medmindre parterne aftaler andet.

7. januar: 1. politiske møde mellem KL og Forhandlingsfællesskabet (de generelle forhandlinger), hvor parterne præsenterer de udvekslede krav for hinanden.

23. januar: 2. politiske møde mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.

13. februar: Afsluttende politiske forhandling mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, dvs. der forudsættes indgået forlig med Forhandlingsfællesskabet omkring dette tidspunkt.

28. februar: Forhandlingerne på de enkelte overenskomstområder forudsættes afsluttet.

Kilde: KL


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00