Overenskomst på plads: Politikadetter kan begynde arbejdet

POLITI: Moderniseringsstyrelsen og Politiforbundet er nået til enighed om en overenskomst for de nye politikadetter. Overenskomsten kommer efter en længere konflikt mellem de to parter.

Politikadetter på deres første dag under uddannelsen.
Politikadetter på deres første dag under uddannelsen.Foto: /ritzau/Tobias Nicolai
Kristoffer Kvalvik

Den omdiskuterede forhandling mellem Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen er overstået, og parterne er blevet enige om en overenskomst, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at politikadetterne kan begynde deres arbejde, der blandt andet består i bevogtning af den danske grænse.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har en overenskomst for politikadetterne. Nu hvor aftalen er i hus, kan politikadetterne trække i arbejdstøjet og være med til at løse de vigtige opgaver, som de er uddannet til,” siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

Også hos Politiforbundet er der tilfredshed over den indgåede overenskomst.

Vi er nu enige om, at politikadetterne har ret til at strejke som andre overenskomstansatte, samtidig med at de i tilfælde af en arbejdskonflikt kan løse opgaver af væsentlig betydning for Danmarks sikkerhed.

Sophie Løhde (V)
Innovationsminister

”Det er glædeligt, at kadetterne nu kan komme i arbejde. Vi har sikret, at de får lov til at strejke som alle andre overenskomstansatte, og samtidig tager vi selvfølgelig ansvar for landets sikkerhed i en konfliktsituation,” udtaler forbundsformand Claus Oxfeldt på forbundets hjemmeside.

Strejke
Et centralt punkt i uenigheden mellem parterne har været kadetternes ret til at strejke.

”Vi er nu enige om, at politikadetterne har ret til at strejke som andre overenskomstansatte, samtidig med at de i tilfælde af en arbejdskonflikt kan løse opgaver af væsentlig betydning for Danmarks sikkerhed,” siger innovationsminister Sophie Løhde.

Ud over retten til at strejke indeholder overenskomsten aftale om løn- og forsikringsvilkår, arbejdstider og ret til optagelse på politiets basisuddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Oxfeldt

Områdechef for sikkerhed, Kriminalforsorgen Hovedstaden, fhv. formand, Politiforbundet
politiassistent (1990), diplomuddannelse i ledelse (UCC. 2012)

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00