Pensionsselskab: Nu må en pensionsreform stå først i køen

Af Torsten Fels
Administrerende direktør i PenSam

Nettoprisen for aftalen er ifølge regeringen 20 milliarder kroner. De penge tages fra det økonomiske råderum, der frem mod 2025 er omkring 40 milliarder kroner ifølge regeringens konvergensprogram.

Den næste opgave i rækken må være en pensionsreform.

Heldigvis har Christiansborg med aftalen om boligbeskatning sendt et tydeligt signal om, at det er ok at bruge af råderummet for at løse den opgave.

Opbakningen til kronjuvel smuldrer
Pensionssystemet er en kronjuvel i det danske velfærdssamfund. Berømmet internationalt som verdens bedste pensionssystem.

Men politikernes handlingslammelse betyder, at danskernes opbakning til pensionsopsparingen forsvinder.

Det er en bombe under pensionssystemet og samfundsøkonomien. Og lunten brænder allerede.

Torsten Fels, administrerende direktør i PenSam

De seneste overenskomster har vist, at det har konsekvens, at politikerne sidder på hænderne i stedet for at sikre, at det kan betale sig at spare op til pension for alle uanset alder og indkomst.

I overenskomsterne er der givet mulighed for at veksle pensionsindbetalinger til fritid. På industriens område har parterne aftalt en seniorordning, der indebærer, at medarbejdere i de sidste fem år før folkepensionsalderen kan vælge at give afkald på at få indbetalt pensionsbidrag (12 procent af lønnen) og konvertere bidraget til op til 32 seniorfridage.

Det stod næppe på politikkernes ønskeseddel. Vi har set den ene reform efter den anden, som har skullet få flere til at arbejde mere.

Pisken svinges med Velfærdsreformen fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra 2011. Folkepensionsalderen sættes i vejret, og efterlønnen beskæres.

Men guleroden er gemt væk. For helt almindelige danskere kan opsparing til pension ikke betale sig i de sidste 10-15 år inden pension. Og det reagerer fagforbund og lønmodtagere på.

En bombe under systemet
Modregning, når man har egen pension, er en bombe under pensionssystemet. Lav- og mellemindkomstgrupperne oplever modregning i sociale ydelser som ældrecheck, folkepension, boligydelser, helbredstillæg og så videre, når man selv har pensionsopsparing.

Pensionsopsparing foretaget i årene umiddelbart før pensionering bliver reelt beskattet med over 100 procent på grund af samspillet mellem de offentlige pensioner og arbejdsmarkedspensionerne.

Det er en bombe under pensionssystemet og samfundsøkonomien. Og lunten brænder allerede.

Der skal findes en socialt afbalanceret løsning
Virkeligheden er, at de sociale ydelser er helt afgørende for mange med lave eller mellemhøje indkomster.
For mange af PenSams pensionsopsparere er der udsigt til, at folkepensionen udgør mere end halvdelen af indkomsten som pensionist. Det kan ikke uden videre erstattes med egen opsparing, og derfor er folkepensionen kommet for at blive – mange år frem.

Folkepensionen giver et vigtigt bidrag til at reducere utryghed og ulighed i pensionsalderen og er derfor helt afgørende for de mange med lave og mellemhøje indkomster – herunder PenSams 400.000 pensionskunder.

Sådan skal det også være efter en kommende reform af pensionssystemet.

Det skal man holde sig for øje, når man søger at løse samspilsproblemet, som betyder, at mange får for lidt ud af at spare op til pension – især i de sidste år frem mod pension.

En løsning skal finansieres, og når omlægningen af boligskatten kan finansieres af det økonomiske råderum, så må pensionsreformen nu stå først i køen.