Professor: Nye problemer med platformsøkonomi

Af Bent Greve
Arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet

Ligesom der er mange muligheder for at levere nye produkter, skabe bedre kontakt mellem køber og sælger, så betyder anvendelse af platforme også en lang række nye problemstillinger og udfordringer for et velfærdssamfund som det danske.

Her kan kun kort berøres to elementer – skat og beskæftigelse.

Underminerer skattegrundlaget
Et centralt problem har allerede vist sig at være, at mange platforme forsøger at beskrive sig selv som netop en platform, der alene formidler kontakt, og dermed påstår, at de er uden ansvar for den kontakt/handel, der er mellem køber og sælger.

Det betyder, at de ikke mener, at de skal indberette til skat eksempelvis indtægten ved udlejning af en bolig, indtægter ved at transportere en person rundt fra a til b eller værdien af at sælge en række andre varer og tjenester. Dermed øges risikoen for, at en større del af aktiviteterne i samfundet forsvinder ned i den sorte økonomi. Det skyldes, at som udgangspunkt er denne type af aktiviteter skattepligtige, med mindre lovgivningen har taget stilling til, at de ikke er det, eller fordi der er et bundfradrag (som eksempelvis ved udlejning af sin bolig).

Samtidig med, at aktiviteter på platforme sandsynligvis kun i mindre udstrækning kommer til beskatning, så er en række af platformene samtidig placeret med hovedsæde i andre lande, herunder i skattely, og det overskud, der skabes på platformene kommer dermed ikke i tilstrækkeligt omfang til beskatning i Danmark.

Der er derfor, også af hensyn til andre producenter og for en fair konkurrence, brug for at sikre, at aktiviteter på platforme beskattes på helt samme måde som andre aktiviteter i det danske samfund. Men naturligvis også for, at det danske velfærdssamfund fortsat kan finansieres.

Dårligere arbejdsvilkår- og rettigheder
Tilsvarende er der brug for, at sikre lønmodtageren, der gerne vil arbejde på disse platforme. Det kan der være mange grunde til: mere fleksibelt, bedre mulighed for arbejds-og familieliv, bedre mulighed for varierende arbejdsopgaver, supplerende indtægten fra et fast job m.v..

Problemet er bare, at grænsen mellem at være lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende ikke altid er klar, at der kan være risiko for, at når der arbejdes på et platform så er der ikke løn under sygdom, ingen indbetaling til pension, ingen feriepenge og i visse tilfælde risiko for, at den pågældende slet ikke får sin løn, fordi opdragsgiver ikke vil acceptere arbejdet og dermed nægter at udbetale løn.

Da de fleste mennesker har brug for en vis form for økonomisk og social tryghed (så eksempelvis huslejen kan betales), kan det være et problem, at de rettigheder, som ellers er kendetegnet ved det danske arbejdsmarked, let risikerer at forsvinde, fordi området ikke i tilstrækkelig grad er reguleret – og samtidig, at den grundsten, som kollektive aftaler har været på det danske arbejdsmarked, forsvinder.

Det er muligt, at der skal en ny kategori til på det danske arbejdsmarked – mellem lønmodtager og selvstændig, men selv det vil også indebære nye problemer og brudflader. Det ændrer dog ikke på, at der er brug for, hvis det skal være interessant på længere sigt og ikke medføre en negativ udvikling på arbejdsmarkedet, at området kommer i mere klare rammer end det, der er kendt i dag