Råd: Inddrag civilsamfundet når svage ledige skal i job

Af Søren Carøe
Næstformand i Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats har i sin rapport ”Nye veje mod job” et godt bud på, hvad der skal til for at øge beskæftigelsen blandt borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er, om rapportens mange solide analyser gør os klogere, eller om vi blot har fået mere information om noget, vi vidste i forvejen.

Carsten Koch-udvalget løber nok åbne døre ind i et vist omfang, men ekspertgruppens rapport har også gjort os klogere, fordi det fremgår, hvordan man konkret kan gribe sagen an, så flere borgere, der alt for længe har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet, får en chance for at blive selvforsørgende.

Forsiden af rapporten viser tre kokke i et køkken. De har travlt, men ser bestemt ikke ud til at tilhøre den sammensatte målgruppe, som Koch-udvalget beskæftiger sig med. Man må ikke håbe, at kokke opfattes eller opfatter sig selv som udsatte. Billedet med de tre kokke er måske valgt, fordi det også signalerer fællesskab, hvilket er en bærende idé i rapporten, der fremhæver, at arbejde kan have en rehabiliterende betydning for langvarigt ledige med komplekse problemer. Det er også til gavn for samfundsøkonomien.

De tre kokke er det nærmeste, vi kommer mennesker med ansigter i rapporten. Den indeholder selvfølgelig en definition på borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, nemlig modtagere af førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, revalidering, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge plus nogle andre. Ifølge ekspertgruppen drejer det sig alt i alt om godt og vel en halv million mennesker.

Problemet med sådanne udredninger er, at de kan være tilbøjelige til at bunke vidt forskellige mennesker i et tal. Så glemmer man nemt, at mennesker ikke behøver at være socialt udsatte, selv om de har et fysisk eller psykisk handicap. Ekspertgruppen er imidlertid opmærksom på denne fare. Det er nemlig ikke standardløsninger, der lægges op til.

Koch-doktrinen
Man kommer ingen vegne ved at betragte ledige med sammensatte problemer som en grå masse. Det gør ekspertgruppen heller ikke, men fastslår, at vi har at gøre med mennesker med store problemer, der kan gøre vejen til arbejdsmarkedet lang.

Det er en god erkendelse, for det dur ikke at basere beskæftigelsesindsatsen på stereotyper. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet er forskellige med hensyn til alder, uddannelse, erhvervserfaring, sociale vilkår og tilknytning til det danske samfund. De skal derfor behandles individuelt ud fra deres respektive forudsætninger - også når det drejer sig om deres muligheder for at få et job.

Og så er vi ved pointen: Ekspertgruppen foreslår nemlig at erstatte endeløs aktivering med virksomhedsrettede tilbud. ”Koch-doktrinen” udfordrer dermed et mangeårigt dogme om, at aktivering i form af forskellige former for vejledning, opkvalificering og diverse kommunale projekter fører til beskæftigelse:

”Disse tilbud har ikke i gennemsnit positive effekter og hjælper derfor ikke borgerne frem mod beskæftigelse, selv om de kan være virksomme for nogle borgere og hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet," skriver Koch-udvalget.

Det havde vi nok en mistanke om. Det nye - og det, der gør os klogere - er, at ekspertgruppens anbefaling baseres på analyser af erfaringer fra det virkelig liv.

Vi har nu fået et samlet overblik over indsatser, hvor formålet har været at hjælpe langvarigt ledige med mangfoldige problemer ud af arbejdsløshedskøen, og som har haft held med det. Man kan derfor også læse ud af rapporten, hvad der skal til for at få en større andel borgere i udkanten af arbejdsmarkedet i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse eller mere eller mindre direkte i arbejde.

Jobcentermedarbejderne får travlt
Hvad er så svagheden ved den foreslåede nye orientering af beskæftigelsesindsatsen? Er det virksomhederne? Næ, rapporten fastslår, at de er med på at give det rummelige arbejdsmarked et konkret indhold.

Der er også mange af dem. I Danmark er der ca. 200.000 virksomheder med flere end én ansat. Godt og vel 90 pct. har færre end 20 ansatte, så jobcentermedarbejderne får travlt med at opsøge de utroligt mange små og mellemstore virksomheder og motivere dem til at åbne dørene for en ledig borger, der også har andre problemer end ledighed.

Her kan de med fordel inddrage erhvervsskolernes erfaringer med at markedsføre deres uddannelsestilbud over for virksomhederne.

Svagheden er nok, at virksomhedsstrategien i modsætning til aktiveringsstrategien er meget langsigtet. Til gengæld vil den med større sandsynlighed føre til, at langt flere ledige i målgruppen opnår selvforsørgelse og bedre livskvalitet.

Inddrag civilsamfundet
Det vil tage lang tid at rulle ekspertgruppens forslag ud. Der skal gøres en betydelig ledelsesmæssig indsats i jobcentrene for at ændre kulturen, så jobkonsulenterne ser sig selv som virksomhedskonsulenter, som skal rådgive virksomhederne i forbindelse med inklusion af langvarigt ledige.

Her vil de kunne hente værdifuld viden hos frivillige foreninger og sociale institutioner som for eksempel Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS), Kofoeds Skole, Hans Knudsen Instituttet, Huset Venture, Handicapidrættens Videnscenter - og en socialøkonomisk virksomhed som Skovsgård Hotel ved Brovst, som man kan stifte bekendtskab med på DR 1 i udsendelsen ”Halløj på hotellet”.

De har alle fingrene nede i ”klisterpotten” og ved, hvordan man bliver værdsat i stedet for udsat.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet er en frivillig forening, tænketank og NGO, der arbejder for, at psykisk sårbare får bedre muligheder for at opnå eller fastholde et job.