Regeringen lægger op til nye arbejdsreformer

ØKONOMISK REDEGØRELSE: Dansk økonomi er ved at være på ret køl efter finanskrisen. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll varmede mandag op til de nye reformer, som ifølge regeringsgrundlaget skal øge arbejdsudbuddet med 60.000 personer.

Foto: Martin Sylvest/Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan

Dansk økonomi er vokset hvert år siden 2009, ledigheden er lav, og det private forbrug stiger.

Derfor bør man i stedet for tidligere tiders kriseretorik nu begynde at tage alvorligt, at dansk økonomi kan være på vej mod en mulig overophedning. Sådan lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), der mandag har fremlagt den første økonomiske redegørelse, siden den nye trekløverregering er kommet til magten.

“Der har været en lang genopretning efter den globale finanskrise og gældskrisen i Europa, men nu kan vi for alvor se en ende på det. Det betyder, at vi vil lægge kriseretorikken bag os og vende os mod nye udfordringer,” siger Simon Emil Ammitzbøll.

Dokumentation

Hovedpunkter fra den økonomiske redegørelse

  • Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten i BNP skønnes at tiltage fra knap 1 pct. i år til 1,5 pct. og 1,7 pct. i henholdsvis 2017 og 2018.
  • Væksten drives i de kommende år i betydelig grad af større privat forbrug. Grundlaget er fortsat stærk jobvækst, som sammen med en meget lav prisudvikling medfører en betydelig realfremgang i husholdningernes indkomster.
  • Det private forbrug ventes at vokse lidt hurtigere end indkomsterne de kommende to år. Der skønnes en vækst i privatforbruget på op mod 2 pct. om året fra 2016 til 2018.
  • Den internationale handel ser ud til at vokse langsommere, end det var tilfældet før finanskrisen. Det lægger en dæmper på eksportvæksten. Der er på den baggrund skønnet en forholdsvis behersket vækst i den samlede eksport på godt ½ pct. i år, tiltagende til 2½–2¾ pct. i 2017-2018.
  • Øget efterspørgsel ventes at få virksomhederne til at få behov for både mere arbejdskraft og ny kapital. Beskæftigelsen stiger allerede i hastigt tempo, og der er udsigt til fortsat fremgang, så der i 2018 vil være næsten 100.000 flere i job sammenlignet med 2015.
  • Med stigende produktion og beskæftigelse vil output-gabet gradvist lukke. Den stærke beskæftigelsesudvikling har allerede medført, at der meldes om tiltagende mangel på arbejdskraft. I takt med at der bliver stadigt færre ledige hænder, øges risikoen for, at der kan opstå flaskehalse, og at virksomhederne må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.
  • Lønstigningerne vurderes – trods den tiltagende kapacitetsudnyttelse – at forblive forholdsvist lave i et historisk perspektiv på omkring 2½–2¾ pct. Det hænger blandt andet sammen med en behersket fremgang i produktiviteten, men også at lave prisstigninger dæmper lønpresset i dansk økonomi.
  • De stærkere konjunkturer styrker isoleret set den faktiske offentlige saldo, som ventes at holde god afstand til 3 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Det strukturelle underskud anslås til 0,3 pct. af BNP i 2016, mens der i 2017 skønnes et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00