Regeringen vil ændre beskæftigelsestilskud

REFORM: Regeringen vil nu ændre udligningsordningen og beskæftigelsestilskuddet for at sikre mere lighed mellem landsdelene. Se finansieringsudvalgets anbefalinger her.
Anders Jerking
Der skal være større økonomisk lighed mellem landsdelene. Det er udgangspunktet for regeringen, og derfor lægger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) nu op til at justere dels udligningsordningen og dels beskæftigelsestilskuddet, der kompenserer kommunerne for udgifter til beskæftigelses-indsatsen.

Siden 2009 har et finansieringsudvalg set på mulighederne for at ændre ordningerne. Udvalgets arbejde har vist, at der er store forskelle i, hvordan beskæftigelsestilskuddet fordeles. Margrethe Vestager siger på den baggrund:

"Landsdelen 'København og den østlige del af Sjælland' står til at opnår en gevinst på 177 millioner kroner på beskæftigelsestilskuddet for 2011, fordi de får flere penge, end de har udgifter til dagpengemodtagere. Omvendt koster systemet Nordjylland 95 millioner kroner. De tal kan jeg ikke sidde overhørig, og det tror jeg heller ikke, kommunerne ønsker. Vi skal have systemet rettet op, så tilskuddet bliver fordelt sådan, at landsdelene bliver fuldt kompenseret for deres udgifter til dagpengemodtagere, som det blev forudsat ved systemets indførelse," siger hun i en pressemeddelelse.

Regeringens mål er at få en aftale om udligningsordningen og fordeling af beskæftigelsestilskud, så justeringerne af ordningerne kan træde i kraft fra næste år.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00