Rekordmange flygtninge skal gøres klar til job

INTEGRATION: Aldrig har så mange flygtninge og familiesammenførte været i et integrationsprogram, der især skal gøre dem klar til et job, viser nye tal. Regeringen vil have gruppen endnu hurtigere i arbejde. Men jo flere der er, jo sværere bliver det, mener DF.

Der var næsten 8.000 personer i gang med det såkaldte integrationsprogram i tredje kvartal i 2014, viser nye tal fra Jobindsats.dk – svarende til en vækst på ca. 25 procent på et år og mere end en firedobling siden 2008. 
Der var næsten 8.000 personer i gang med det såkaldte integrationsprogram i tredje kvartal i 2014, viser nye tal fra Jobindsats.dk – svarende til en vækst på ca. 25 procent på et år og mere end en firedobling siden 2008. Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Flygtningecentre er ikke det eneste, flygtningestrømmen mod Danmark har fyldt op.

Også kommunernes integrationsprogram har rekordmange flygtninge- og familiesammenførte på skolebænken for at lære det danske sprog og den danske kultur, der er et krav for at modtage kontanthjælp.

Således var næsten 8.000 personer i gang med det såkaldte integrationsprogram i tredje kvartal i 2014, viser nye tal fra Jobindsats.dk – svarende til en vækst på ca. 25 procent på et år og mere end en firedobling siden 2008. 

Det er en kommunal udfordring, der vil vokse næste år i kraft af et fortsat højt antal nye flygtninge i Danmark og udsigt til en fortsat dæmpet økonomisk vækst til at sætte gang i jobskabelsen, mener KL-næstformand Erik Nielsen.

Jo flere der kommer, jo sværere bliver det at få dem i arbejde. De kommer til at kæmpe om de samme typer af job

Bent Bøgsted (DF)
Arbejdsmarkedsordfører

”Det stigende antal i programmet spiller en rolle og sætter vores ressourcer under pres. F.eks. er arbejdsmarkedsmønstret blandt ikke vestlige-befolkningsgrupper generelt forskelligt fra det danske - og det giver også udfordringer,” siger Erik Nielsen til Altinget.

Staten finansierer dog udgifterne til programmet. Men finansieringen har huller ifølge Erik Nielsen, der påpeger, at det giver overskud i nogle kommuner og underskud i andre.

Også formand for Social- og Arbejdsmarkedscheferne Helle Linnet kalder det en udfordring: ”Vi stiller på alle de knapper, vi kan. Men det er svært at følge med,” siger hun.

I alt kom næsten 15.000 flygtninge til Danmark i løbet af 2014. Det er mere end en fordobling i forhold til 2013.

(Artikel fortsætter under graf)

Kilde: Jobindsats.dk

Gruppe i regeringens kikkert
Netop denne gruppe vil regeringen have hurtigere i arbejde. Det annoncerede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) første gang under årets nytårstale - for at sætte skub i den dagsorden forventes regeringen indenfor to uger at præsentere et nyt lovforslag.

I sig selv er det rekordstore antal, der er i gang med integrationsprogrammet, dog ikke noget problem. Det mener Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo Andersen.

”Stigningen skyldes det store antal flygtninge, der er kommet til Danmark. Men hvis man ser på, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i Danmark i fremtiden, så kan flygtningene jo netop være med til at løse den udfordring,” siger han og fortsætter:

”Men det er vigtigt, at vi ikke begår samme fejl som tidligere, hvor mange flygtninge blev parkeret på overførselsindkomster. Derfor skal de generelt hurtigere i arbejde og i job, der matcher deres uddannelse. Alt for mange højt uddannede ender med at køre taxa.”

Han bakkes op af Erik Nielsen, der mener, at man er nødt til at kigge på den lange bane, fordi man kommer til at mangle arbejdskraft.

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, langer omvendt kraftigt ud efter regeringens ”lempelige flygtninge- og udlændingepolitik”, der ifølge partiet er skyld i, at en mindre andel af flygtninge ender med at få job - og en dårligere integration.

”Mange flygtninge ønsker slet ikke at blive integreret og bliver eksempelvis væk fra sprogundervisningen. Jo flere der kommer, jo sværere bliver det at få dem i arbejde. De kommer til at kæmpe om de samme typer af job,” siger han.

Bent Bøgsted vil hellere sætte flygtningene bag i jobkøen, så ”danskere og folk med varig opholdstilladelse” bliver prioriteret først i forhold til de få job, der er.

Kritiseret program
For at komme i gang med lovgivningsarbejdet om at få flygtninge i arbejde har Carsten Koch-udvalget speedet processen op for sin delrapport, der kom i sidste uge.

Den anbefaler blandt andet, at jobcentrene i højere grad skal sende flygtninge i aktivering på danske arbejdspladser og sænke perioden på integrationsprogrammet, der i dag er på tre år.

Og der er udfordringer nok med det nuværende integrationsprogram. Ifølge Koch-udvalget er det i dag blot en ud af tre flygtninge, der finder vej til arbejdsmarkedet, når de er færdige med det integrationsprogram, hvis formål netop er, at de skal ind på arbejdsmarkedet.

Desuden bliver flygtningene væk fra hver fjerde dansk time under programmet. Det vidste en undersøgelse, som Ankestyrelsen har udarbejdet for Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, i sidste uge.

Regeringens lovforslag til at få flygtninge hurtigere i arbejde forventes at komme indenfor ca. to uger.

Dokumentation

Integrationsprogrammet henvender sig til flygtninge og familiesammenførte udlændinge.

Integrationsprogrammet består af følgende elementer:

·         Én af de tre danskuddannelser (Danskuddannelse 1,2 eller 3) efter danskuddannelsesloven.

·         Beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud.

Derudover kan kommunen tilbyde mentorstøtte i tilknytning til beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud.

Udlændinge, som er omfattet af integrationsprogrammet, har pligt til at deltage i programmets enkelte dele. For udlændinge, der modtager kontanthjælp, indebærer det, at de risikerer helt eller delvist at miste ydelsen, hvis de ikke deltager i programmet.

Omfanget og indholdet af integrationsprogrammets enkelte dele bliver fastlagt i en integrationskontrakt, som kommunen og udlændingen indgår sammen. Integrationskontrakten gælder, indtil udlændingen får tidsubegrænset opholdstilladelse.

Koch-udvalgets 10 anbefalinger til integrationsprogrammet
1. En mere virksomhedsrettet indsats.
2. Et kortere og mere intensivt integrationsprogram.
3. Rehabiliteringsteamet skal sikre en kontinuerlig indsats ved programmets afslutning.
4. Resultattilskud for beskæftigelse og uddannelse skal udvides.
5. Tidlig og grundig kompetenceafklaring.
6. Danskuddannelse skal ske på arbejdspladsen.
7. Mentorstøtte skal opprioriteres.
8. Aktivitetsparate skal have en koordinerende sagsbehandler.
9. Opkvalificering af kommunale medarbejdere.
10. Forsøg med kommunale partnerskaber.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00