Robotter og jurister baner vejen for automatisk sagsbehandling

DIGITALISERING: Avanceret sagsbehandlings-software udråbes til det næste store kvantespring inden for digitale effektiviseringer. Men juraen skal først afklares, og leverandørmarkedet skal modnes.

Kommunale kontoransatte og statslige sagsbehandlere kan godt begynde at forberede sig på en fremtid, hvor stadig flere af deres opgaver løses af såkaldte kontorrobotter.

Med afsæt i regeringens fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra maj 2016 arbejder Digitaliseringsstyrelsen på højtryk for at bane vejen for at billiggøre den offentlige sektor med automatisk sagsbehandling.

Endemålet er ikke blot at understøtte den enkelte sagsbehandlers arbejde, men på sigt helt at kunne overtage det på udvalgte områder.

”Når vi taler om automatisering, tænker vi lille eller ingen involvering af sagsbehandlere,” siger Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Ordene faldt på en konference om forholdet mellem digitaliseringsring og jura, som kursusvirksomheden JUC afviklede tirsdag.

Omskrivning af lovgivning
Rikke Hougaard Zeberg understreger i samme ombæring, at mindre end fuldautomatisk sagsbehandling også kan gøre det.

For revolutionen kommer ikke fra den ene dag til den anden. Både juridiske benspænd og tekniske begrænsninger tager tempoet ud af de finansministerielle effektiviseringsambitioner.

For det første kræver automatisk sagsbehandling en enkelt lovgivning med stringent brug af begreber, og at brugen af skøn begrænses til fordel for mere objektive kriterier, som en computer uden videre kan svare ’ja’ eller ’nej’ til.

”Derfor må vi se på, om vi kan fjerne nogle af de skønsmæssige elementer i lovgivningen og gøre dem objektive,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Som eksempel peger hun på, at man som lovskribent bør holde sig fra at formulere sig med en vending som ”størstedelen af året”, når man måske lige så godt kunne skrive ”200 dage om året”.

Software i støbeskeen
Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har regeringen oprettet et stående embedsmandsudvalg forankret i Digitaliseringsstyrelsen.

Udvalget skal blandt andet skal gennemgå nuværende lovgivning for at luge ud i elementer, som kolliderer med ønsket om at digitalisere sagsbehandlingen.

I første omgang er forvaltningsloven kastet under en grundig granskning med fokus på centrale principper som partshøring, oplysningspligt og afgørelsesbegrebet.

Sideløbende med den juridiske sanering af lovgivningen skal teknikken bag de såkaldte kontorrobotter også sofistikeres.

Det er erfaringen fra Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Her besluttede man for et halvt år siden at iværksætte en lille håndfuld forsøg med robotteknologien i praksis.

”I dag findes der klart mest simpel automatisering, og leverandørmarkedet er relativt umodent,” siger Cecile Christensen, centerchef for digitalisering og innovation i Københavns Kommune.

Københavns første skridt
Mens fuldautomatisk sagsbehandling sigter mod en mere eller mindre overflødiggørelse af den menneskelige komponent, så er de mere simple løsninger rettet mod at understøtte en sagsbehandlers arbejde.

Det kan eksempelvis være med automatiske opslag i forskellige registre. Eller sortering af henvendelse i kommunens digitale indbakke med automatisk genereret svarbreve, som sagsbehandlere efterfølgende kan sende afsted.

Sådanne mere simple løsninger skal imidlertid ses som et første livtag med en teknologi, der på sigt kan udvikle sig til meget mere, lyder det fra Cecile Christensen.

”Det er et første skridt, men det kan være fundamentet for, at de mere avancerede løsninger kan komme til efterfølgende,” siger hun.

Forrige artikel Arbejdstilsynets direktør stopper med øjeblikkelig virkning Arbejdstilsynets direktør stopper med øjeblikkelig virkning Næste artikel Fire nye frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet - se dem her Fire nye frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet - se dem her