30. september 2016 kl. 05.45

S vil skærpe krav til private børnepassere

POLITISK SPLID: Private børnepassere skal ikke leve op til de samme pædagogiske krav som kommunale dagplejere. Bekymrende, mener Socialdemokratiet. Venstre vil ikke blande sig i forældrenes frie valg.

De private børnepassere er hverken underlagt de samme regler for pædagogiske lærerplaner eller tilsyn som de kommunale tilbud (Rune Evensen/Scanpix). — De private børnepassere er hverken underlagt de samme regler for pædagogiske lærerplaner eller tilsyn som de kommunale tilbud (Rune Evensen/Scanpix).

Mette Pabst

Journalist

Flere og flere børn bliver afleveret hos private børnepassere, når mor og far tager på arbejde. Det viser tal fra analyseinstituttet Bureau 2000.

Mens der i 2007 var 3.868 børn, der blev passet af private børnepassere, var tallet i 2016 steget til 8.504. Det er mere end en fordobling, siden VK-regeringen i 2005 pålagde kommunerne at dække mindst 75 procent af udgiften til den private pasning.

Udviklingen vækker stor bekymring hos Socialdemokratiet. Partiets familieordfører, Julie Skovsby, peger på, at private børnepassere ikke er underlagt de samme regler om tilsyn og kvalitetssikring som de kommunale tilbud, og dermed ved kommunerne reelt ikke, om kvaliteten er god nok.

Dokumentation

Privat børnepasning

Muligheden for at ansætte private børnepassere blev indført som forsøg i 1993, da der var ventelister til offentlig pasning. Ordningen blev gjort permanent fra 1997.

I 2007 var der 3.868 børn, som blev passet hos private børnepassere, ved nytår 2016 var tallet vokset til 8.504 børn.

I samme periode er antallet af kommunalt ansatte dagplejere faldet med 47 procent, fra 19.070 i 2007 til 10.146 i 2016.

Fra 2003 indførtes et lovpligtigt mindstetilskud til privat børnepasning. De fleste steder beregnes tilskuddet som 75 pct. af den kommunale andel af en børnehaveplads hhv. en dagplejeplads. Kommunen kan dog give et højere tilskud.

59 pct. af de private børnepassere har tidligere været kommunal dagplejer. 15 pct. er uddannede pædagoger, og 4 pct. har den pædagogiske assistentuddannelse. Blandt resten har ca. halvdelen en erhvervsmæssig uddannelse inden for et andet fag.

Ifølge rundspørge ved nytår 2016 foretog mindre end halvdelen af kommunerne tilsyn med de private børnepassere i samme omfang som med dagplejen.

De private børnepassere oplyser selv, at de får 3 årlige tilsyn i gennemsnit. De fleste steder er en del af disse tilsyn uanmeldte.

54 procent af de private børnepasningsordninger, som kun bygger på én voksen, har 5 børn hele året. De kommunale dagplejere er normalt kun godkendt til 4 børn (bl.a. fordi man skal varetage gæstepleje).

Kun 5 pct. af de private børnepassere tilbyder pasning til barnet, hvis de selv bliver syge, og kun 10 pct. tilbyder pasning i ferier. I den kommunale dagpleje skal der være gæstepleje.

I alt tjener en børnepasser i en ordning med én voksen i gennemsnit 34.698 kr. per måned. En stor del heraf kan de private børnepassere – lige som de kommunale dagplejere – fradrage på selvangivelsen som udgifter.

Til sammenligning havde kommunale dagplejere i maj 2016 en gennemsnitlig månedsløn på 25.171 kr. Hertil kommer imidlertid pension, således at bruttolønnen er 29.254 kr. per måned.

Knap halvdelen af de private børnepassere har ingen pensionsordning.

Kilde: FOA-rapport om private dagtilbud, Bureau 2000, september 2016