Socialrådgivere: Vores faglighed drukner i regler

Af Rasmus Balslev
Regionsformand for Dansk Socialrådgiverforening, Region Øst

Omfanget af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) er et problem, som kun kan løses med politisk vilje. Derfor er vi glade for, at regeringen og KL har aftalt at forenkle reglerne, så både borgere og ansatte på beskæftigelsesområdet får lettere ved at forstå loven. Regeringen lover at fremlægge et udspil inden vinter, og set fra medarbejdernes side kan det kun gå for langsomt.

Forenkling af reglerne er godt, men gør det ikke alene.

Dele af lovgivningen, som for eksempel retten til en koordinerende sagsbehandler eller tværfaglige og helhedsorienterede forløb for borgere med komplekse problemer, udmøntes desværre ikke i alle kommuner. Derfor skal lovgivningen sikre, at borgeren har ret til ordentlige forløb med høj kvalitet – ja, en revision af LAB giver kun mening, hvis politikerne er villige til at sikre kvalitet og faglighed i arbejdet med de ledige.

Overordnet set betyder det, at loven skal overlade et langt større rum til fagligheden for de medarbejdere, der hver eneste dag arbejder for at give ledige borgere de bedst mulige chancer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig skal det fremgå af loven, at borgerne har ret til ordentlige forløb.

Plads til faglighed og borgernes ønsker
Først og fremmest skal de 14 forskellige målgrupper, loven inddeler de ledige i, reduceres kraftigt. De mange målgrupper er en væsentlig årsag til regeljunglen, fordi der til hver målgruppe hører forskellige rettigheder og pligter, men mange af grupperne ligner hinanden og kan derfor med fordel samles i færre kategorier. Vi foreslår fem:

• Sygedagpengemodtagere
• Dagpengemodtagere
• Jobparate kontanthjælpsmodtagere
• Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
• Unge mellem 15-25 år

Hvis politikerne gerne vil hjælpe de ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet, skal de erstatte detailreguleringen med det faglige skøn.

Rasmus Balslev
Regionsformand for Dansk Socialrådgiverforening, Region Øst

Samtidig med forenklingen af målgrupperne skal loven give plads til, at borgeren og sagsbehandleren i fællesskab kan finde de tilbud, der passer til den enkelte ledige. Et godt samarbejde mellem borger og sagsbehandler er helt afgørende for den lediges muligheder for job og uddannelse, men i dag dikterer loven helt ned til mindste detalje, hvilke tilbud sagsbehandlerne må give til de forskellige grupper af ledige. Derfor får mange standardløsninger i stedet for forløb tilpasset den enkelte lediges behov. Hvis politikerne gerne vil hjælpe de ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet, skal de erstatte detailreguleringen med det faglige skøn – indsatsen skal gives efter behov, ikke efter målgruppe.

Vi foreslår at opdele tilbuddene i tre kategorier: forbyggende tilbud, beskæftigelsestilbud for alle og tilbud til borgere med behov for en særlig indsats. Med udgangspunkt i en af de tre kategorier skal sagsbehandleren i samarbejde med borgeren kunne vælge det tilbud eller den indsats, der er behov for.

Sammenhæng og fremdrift
En anden årsag til frustration hos ledige borgere er, at deres forløb kan mangle sammenhæng og fremdrift. Det kan for eksempel være, når en borger er i gang med et godt virksomhedsforløb, som så udløber og ikke følges op af jobcenteret med andre tilbud, der bygger på det forrige. Derfor skal det fremgå tydeligere af loven, at et af de vigtigste formål med indsatsen er sammenhæng og fremdrift i forløbene, så de giver mening for den enkelte borger.

Det bliver en opgave at sikre dette ude i kommunerne, hvor vi desværre oplever, at de ledige ikke altid tilbydes den indsats, de har behov for. Derfor mener vi  at det fortsat er nødvendigt med minimumskrav og foreslår blandt andet, at borgerne får ret til tilbud og indsats allerede efter første samtale. Helt overordnet bør det dog være den enkelte lediges individuelle behov, der afgør antallet af samtaler og tilbud.