Staten risikerer fortsat sagsanlæg om forsørgerpligt

Selvom regeringen, Enhedslisten og SF er blevet enige om at udfase den gensidige forsørgerpligt for samlevende, kan den danske stat fortsat få et sagsanlæg på halsen.

Sådan lyder det fra Line Barfod, advokat i Advokaterne Foldschack & Forchhammer.

Hun fører en sag mod den danske stat for at have begået grundlovsbrud i forbindelse med indførelsen af den omstridte regel om gensidig forsørgerpligt, der var en del af kontanthjælpsreformen.

”Det er vigtigt at få fastslået, at man ikke bare kan indføre en forsørgerpligt for samlevende på den måde. Reglen har haft katastrofal betydning for mange familier, uden at juraen overhovedet var på plads,” siger Line Barfod, der også er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten.

Reglen har haft katastrofal betydning for mange familier, uden at juraen overhovedet var på plads.

Line Barfod
Advokat for Gruppen mod Samleverforsørgelse

Sagen føres for Gruppen mod Samleverforsørgelse, der vil stævne Beskæftigelsesministeriet for brud på grundlovens paragraffer om ret til hjælp fra det offentlige, om ejendomsrettens ukrænkelighed og for brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel om ret til beskyttelse af et familieliv.

Skal have penge tilbage
Sagen vil ifølge Line Barfod handle om, at familierne skal have de penge tilbage, som de ikke har fået som konsekvens af forsørgerpligten.

”Man kan ikke bare gå ind og pålægge nogle mennesker, at de pludselig har en forsørgerpligt overfor andre, som de ikke har påtaget sig. Hvis man indgår et ægteskab, så ved man, hvad der følger med af rettigheder og pligter.”

Men det er i sidste ende klienterne, der afgør, om sagen fortsætter, fastslår Line Barfod:

”Mange par har jo mistet penge i år, hvor de kun har fået halv kontanthjælp. Og det fortsætter også i 2015. Derfor har det for mange haft meget store omkostninger. Derfor kan det være, at mine klienter vil fortsætte sagen.”

Først i 2016 er den gensidige forsørgerpligt for samlevende par fuldt udfaset.

Går ud over børnene
Line Barfod peger på, at reformen har haft store personlige konsekvenser for de familier, der har mistet penge – ikke mindst for børnene.

”Der er masser af børn, der er blevet ramt. Mange af de her par har syge eller handicappede børn, som har brug for tryghed og ro. Men familierne har gået i uvished og ikke vidst, om de skulle gå fra hinanden. Og det har påvirket dem meget,” siger hun.

Regeringen blev i dag, den 13. november, sammen med Enhedslisten og SF enige om at droppe den omdiskuterede gensidige forsørgerpligt af samlevere, som blev vedtaget i forbindelse med kontanthjælpsreformen fra 2013.

Dermed kan kontanthjælpsmodtagere, der lever i et parforhold, igen modtage fuld kontanthjælp, selvom deres samlever tjener over et vist beløb.

Corydon: Samme rettigheder
Under præsentationen af finansloven udtrykte finansminister Bjarne Corydon (S) fortsat tilfredshed med, at man dengang havde indført en gensidig forsørgerpligt for samlevende.

”Derfor har det også været passende at give de samme rettigheder for samlevede som ægtefæller, som f.eks. at dele skattefradraget,” sagde ministeren.

Men det argument holder ikke, mener Line Barfod.

”De har ikke samme forpligter. Så må han (Corydon, red.) lave en lov om det. Det har han ikke gjort.  I stedet har man sagt, at man har skrevet i loven på kontanthjælpsområdet, at hvis den ene i det samlevende par søger kontanthjælp, så er der pligter. Men i det øjeblik man ikke søger kontanthjælp, så er der ikke de pligter. Derfor har man ikke lavet en ligestilling med ægtefæller,” siger hun.

Den gensidige forsørgerpligt blev indført den 1. januar 2014. Dengang skønnede man, at ca. 12.000 samlevende par, hvor den ene er på kontanthjælp, skulle forsørge hinanden, selv om de ikke er gift eller på anden vis er knyttet retligt til hinanden.