Trepart: Billig rengøring til private skal få flygtninge i job

HJEMMESERVICE 2.0: Akademikerne foreslår at genindføre hjemmeserviceordningen, som Nyrup brugte til at sætte skub i beskæftigelsen i 1990'erne. Forslaget vinder gehør på flere sider af trepartsbordet.

Hvid rengøring løber hurtigt op i en timepris på over 250 kroner, og det er mere, end de fleste danske familier vil betale. Men hvad nu, hvis staten betalte halvdelen?
Hvid rengøring løber hurtigt op i en timepris på over 250 kroner, og det er mere, end de fleste danske familier vil betale. Men hvad nu, hvis staten betalte halvdelen?Foto: Colourbox
Søren Elkrog Friis

Lønmodtagere er så hårdt beskattet i Danmark, at man fra politisk side er nødt til at bane vejen via en bedre fradragsordning, som man har gjort i Sverige.

Bodil Nordestgaard Ismiris
Direktør, Lederne

Flygtninge skal gøre rent, pudse vinduer og klippe hæk. Vel at mærke til en pris, der gør det attraktivt for private danskere at betale sig fra nogle af dagligdagens sure pligter.

Forslaget kommer fra Akademikerne, som dermed skyder et nyt kort ind i det spil, som starter med trepartsforhandlingerne på torsdag.

Hovedorganisationen har fundet et af Nyrup-regeringens hemmelige våben frem fra glemmekassen og foreslår en genindførelse af hjemmeserviceordningen som et af de tiltag, som kan åbne arbejdsmarkedet for flygtninge.

Dokumentation

Det foreslår Akademikerne

Akademikerne har stillet 10 forslag til at skabe hurtigere og bedre integration på arbejdsmarkedet. Et af dem lyder:

En hjemmeserviceordning 2.0, som kan lette flygtninges adgang til arbejdsmarkedet

Akademikerne foreslår, at der etableres en ny hjemmeserviceordning, der har fokus på at løse serviceopgaver i hjemmene. Ordningen kan anvendes af alle på arbejdsmarkedet, men kan særligt bidrage til at lette adgangen til arbejdsmarkedet for flygtninge og asylansøgere med ingen eller kort uddannelse. En sådan ordning vil øge udbuddet af arbejdskraft, både fordi de dårligst uddannede flygtninges kompetencer vil kunne bringes i spil til serviceopgaverne – og fordi det vil gøre det muligt for personer med erhvervsrettede uddannelser på alle niveauer at øge deres arbejdsudbud, når deres arbejdskraft ikke i så høj grad er bundet af serviceopgaver i hjemmet. Desuden vil en hjemmeserviceordning vil kunne skabe mere fleksibilitet og mindre stress i familierne. En hjemmeserviceordning vil således ud over at styrke flygtninges jobmuligheder også sikre en bedre arbejdsdeling i økonomien til gavn for produktivitet og vækst.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00