21. juni 2016 kl. 05.45

Tusindvis af arbejdsløse fejlinformeret om nye regler

UPS: Beskæftigelsesministeren sætter KMD på plads efter pinlig smutter. Kontanthjælpsmodtagere har modtaget varslingsbreve med forkerte oplysninger om 225-timers-reglen.

Beskæftigelsesminister Jørn Nergaard Larsen er ikke imponeret.Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix

Søren Elkrog Friis

Magasinredaktør

Det hører til sjældenhederne, at Jørn Neergaard Larsen (V) taler med store bogstaver.

Men beskæftigelsesministeren har lige nu svært ved at skjule sin irritation over KMD.

Årsagen er, at KMD på vegne af kommunerne har udsendt varslingsbreve til arbejdsløse, som kan blive berørt af 225-timers-reglen, som indeholder alvorlige fejl.

Det ser dermed ud til, at tusindvis af borgere er blevet fejlinformeret om de nye regler, som kan koste dem en betydelig del af deres forsørgelsesgrundlag.

Det er meget uheldigt, og det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med.
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesminister (V)

"Vi har i Beskæftigelsesministeriet stort fokus på implementering af de nye kontanthjælpsregler. Jeg er i dag blevet orienteret om, at KMD har udsendt et brev med en fejlbehæftet beskrivelse af 225-timers-reglen til borgere. Det er meget uheldigt, og det er jeg selvfølgelig ikke tilfreds med," lyder opsangen fra Jørn Neergaard Larsen.

Krav om seks ugers arbejde
225-timers-reglen udgør et centralt element i det såkaldt moderne kontanthjælpsloft, som regeringen under ophedet debat har vedtaget med støtte fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Reelt er der tale om en skærpelse af rådighedsreglerne, som fremover stiller krav om seks ugers arbejde om året, hvis man skal bevare retten til fuld kontanthjælp.

Enlige kan blive trukket omkring 1.000 kroner om måneden, hvis ikke de lever op til 225-timers-reglen, og ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, risikerer at miste hele ydelsen for den ene part.

Men KMD har angiveligt fået reglerne galt i halsen.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet har de ellers modtaget en skabelon til korrekt vejledning om de nye regler, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udarbejdet i samarbejde med KL.

Se skabelonen fra STAR her

Alligevel har KMD den 10. juni udsendt varslingsbreve til kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt med fejl.

KMD giver halv pris på sanktion
I brevet står der blandt andet, at man efter at være faldet for 225-timers-reglen kan generhverve retten til fuld kontanthjælp ved at arbejde 113 timer.

Det er lodret forkert, da der i sagens natur skal 225 timers arbejde til for at opfylde kravet, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Da reglerne skal træde i kraft 1. oktober i år, har KMD nu travlt med at slikke frimærker på en ny stak breve. Nye regler skal nemlig varsles senest tre måneder før, de træder i kraft.

"Jeg forstår, at KMD har oplyst, at der snarest vil blive udsendt nye varslingsbreve med de korrekte informationer," siger Jørn Neergaard Larsen.

Dokumentation

KONTANTHJÆLPSLOFTET

Kontanthjælpsloftet blev opfundet af Fogh-regeringen i 2001, men afskaffet af S-R-SF-regeringen i 2011.

Omkring 150.000 personer modtager kontanthjælp, hvilket er en stigning på 20 procent siden 2011.

I november indgik Venstre-regeringen forlig med K, LA og DF om at genindføre kontanthjælpsloftet i en 'moderne' form for at skabe et øget incitament for kontanthjælpsmodtagere til at arbejde.

Loftet påvirker som udgangspunkt ikke selve kontanthjælpen, men reducerer supplerende ydelser som boligstøtte og særlige ydelser. Børnerelaterede ydelser kan ikke påvirkes af loftet.

Det betyder, at loftet vil få størst konsekvens for eneforsøgere med flere børn.

Derudover indføres 225-timers-reglen, som stiller krav om seks ugers arbejde om året, hvis man skal bevare retten til fuld kontanthjælp.

Enlige kan blive trukket omkring 1.000 kroner om måneden, hvis ikke de lever op til 225-timers-reglen, og ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, risikerer at miste hele ydelsen for den ene part.

Personer med begrænset arbejdsevne kan undtages, hvis kommunen vurderer, at de ikke kan klare seks ugers ordinært arbejde.

Konsekvenser:

For enlige vil kontanthjælpsloftet betyde en forskel på 2.500-3.800 kroner om måneden afhængig af antallet af børn.
For ægtepar vil forskellen være 1.500-2.300 kroner om måneden afhængig af antal børn.
For samlevende vil forskellen være 500-1.600 kroner afhængig af antal børn.

Regeringen omtaler forskellen som den øgede gevinst ved at arbejde, mens oppositionen mener, at kontanthjælpsmodtagere bliver et tilsvarende beløb fattigere.

Under pres fra DF har regeringen under lovbehandlingen to gange ændret forslaget, så handicappede i handicapboliger helt undtages fra kontanthjælpsloftet.

Oppositionen fastholder dog kritik af loven, som frygtes at ramme børnefamilier hårdt og medføre, at flere ledige ender på gaden, fordi de ikke har råd til husleje, og antallet af billige lejeboliger er utilstrækkeligt.

Aftalen vurderes at medføre et provenu på 530 mio. kr. og styrke beskæftigelsen med 700 personer.

Politik har aldrig været vigtigere