Debat

Uddannelse og samarbejde er vejen frem

DEBAT: Regeringens beskæftigelsesudspil er den rette medicin i en tid, hvor vi skal have alle med og samtidigt være skarpe i konkurrencen med udlandet. Med en målrettet indsats og øget samspil kan vi indfri alles ønsker: Job til de ledige og kvalificeret arbejdskraft til arbejdsgiveren, skriver Per Christensen, formand for 3F.
"Jobformidlingen bliver løftet bedst i flok, når kræfterne bliver brugt på de styrker og fordele, hver aktør har," skriver Per Christensen, formand for 3F.
"Jobformidlingen bliver løftet bedst i flok, når kræfterne bliver brugt på de styrker og fordele, hver aktør har," skriver Per Christensen, formand for 3F.Foto: Pressefoto
Nikolaj L. Simonsen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Man kan ikke tvinge en ledig til at få de rette kompetencer gennem formålsløs aktivering. Indsatsen skal målrettes den enkelte ledige mod det behov, arbejdsgiverne har.

Per Christensen
Formand for 3F
Fakta
Bland dig!

Send dit debatindlæg til [email protected] og deltag i debatten!

Af Per Christensen

Formand for 3F

Fremgang og vækst er så småt ved at bide sig fast. Men efter krisen er der ændrede forudsætninger for at komme ind på arbejdsmarkedet, især hvis man er ufaglært. Mange arbejdspladser står over for en heftig konkurrence fra udlandet.

For at bevare arbejdspladser i Danmark er vi nødt til at være bedre end dem, der er billigere. Det kan vi gøre ved at imødekomme de ønsker, arbejdsgiverne har og tilbyde dygtige og kvalificerede medarbejdere.

Samspillet mellem jobformidlere og arbejsgivere halter
Men samspillet mellem jobsøgende, jobformidlere og arbejdsgivere halter. Beskæftigelsesindsatsen skal målrettes, så ledige får de kompetencer, virksomhederne efterspørger.

Udspillet til den nye beskæftigelsesreform lægger da også op til, at indsatsen for at hjælpe ledige tilbage i arbejde tager en anden retning. De over 300.000, der årligt kommer igennem dagpengesystemet, er ikke ens. Når jobcentre hver dag skal hjælpe både ledige ufaglærte og ledige akademikere, er det klart, de skal favne bredt. Alt for bredt.

Regeringen ønsker at få de ledige hurtigt tilbage i et varigt arbejde gennem a-kassen. Det er rigtigt set, for a-kasserne kender de ledige, de relevante brancher og uddannelsesmuligheder og har gennem et tætmasket net af tillidsvalgte føling med, hvor og hvornår der er jobåbninger på virksomhederne.

Jobcentrene er særligt gode til at hjælpe de langtidsledige og de ledige, som også har andre udfordringer end det at være ledig. Her kan kommunerne i højere grad trække på det øvrige kommunale system. Fordeler vi rollerne rigtigt, kan vi altså både hjælpe de nyledige og langtidsledige og dermed opfylde det, der er hovedmålet med reformen: At give alle ledige de bedste chancer for at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet.

Opkvalificering til ledige  job
For at nå det mål skal vi også opkvalificere de ledige til de jobs, der er på arbejdsmarkedet. Når der ikke længere er et job at få inden for det, den ledige er bedst til, så skal der også være mulighed for at blive bedst til noget andet. Vi ved, det giver jobs.

Selvom den ufaglærtes job fx bliver overtaget af en robot, så kan robotten ikke arbejde alene. Vi har bl.a. set det i Hjørring hos Novo Nordisk, som har uddannet deres medarbejdere til at styre de robotter, der udfører deres tidligere arbejde. Robotterne skal startes og indstilles, også derfor er uddannelse og opkvalificering vigtig.

I 2013 var hver tredje i dagpengesystemet ufaglært. Det var de ufaglærte, der røg først, da krisen kom, og det er de ufaglærte, som har sværest ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Samtidig er der brancher, der har svært ved at få kvalificeret arbejdskraft.

Man kan ikke tvinge en ledig til at få de rette kompetencer gennem formålsløs aktivering. Indsatsen skal målrettes den enkelte ledige mod det behov, arbejdsgiverne har. Her kan a-kasserne igen anvise den korteste vej mellem ledighed og arbejde.

At gøre hvad der er brug for
Det er godt at gøre det, man er bedst til, men det er også nødvendigt at være god til det, der er brug for. Det kræver hurtig indsats og målrettet uddannelse. Vi skal have løftet flere ufaglærte til faglært uddannelse, og vi skal have flere målrettede kurser, der giver mulighed for jobs.

Allerede i dag kan vi se, at et stærkt samarbejde og uddannelse giver resultater. For eksempel er der i 3F’s transportafdeling i Esbjerg et godt samarbejde med offshorebranchen, som er i rivende vækst og har et stort behov for dygtige medarbejdere, der kan klare jobbet på havet.

Udover de faglige og sociale kompetencer medarbejderne skal have, skal de også have gennemgået sikkerhedskurser. 3F i Esbjerg ved, hvem der er ledige, hvilke kompetencer de har, og hvem der vil kunne klare et job på en borerig 14 dage i træk. Oven i det kan afdelingen hjælpe med at sende ledige på det nødvendige sikkerhedskursus.

Også Falck har et godt samarbejde med 3F, der viser, at samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og opkvalificerende uddannelse er effektivt. Alene i hovedstadsområdet har 3Fs samarbejde med Falck betydet, at omkring 100 ledige er kommet i arbejde det seneste år.

Samarbejdet er med andre ord allerede i gang. Derfor er det ubetinget godt, at det anerkendes, at det her samarbejde er frugtbart. A-kasserne har de bedste forudsætninger for at hjælpe ledige i job hurtigt, fordi de kender den lediges kompetencer og behovet for opkvalificering. Jobcentrene er gode til at tage hånd om de ledige, der har brug for lidt mere hjælp.

Jobformidlingen bliver løftet bedst i flok, når kræfterne bliver brugt på de styrker og fordele, hver aktør har.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00