Unge fravælger EUD: De lukker muligheder og er ufleksible
EUD: De unge kan se fordelen i, at erhvervsuddannelser giver hurtig adgang til job og indkomst. Alligevel vælger de dem i høj grad fra. Uddannelserne lukker for tidligt muligheder og er for ufleksible, lyder begrundelsen ifølge en ny undersøgelse.
Tyson W. Lyall
RedaktørNår de unge efter grundskolen takker nej til erhvervsskolerne og ja til gymnasierne, skyldes det i høj grad overvejelser om ”muligheder” og ”fleksibilitet”.
Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Ungdomsuddannelser, som har set på de unges og deres forældres opfattelse af fleksibiliteten i uddannelsessystemet.
Selvom de unge ifølge undersøgelsen er ”meget bevidste” om, at Danmark kommer til at mangle faglærte, og kan se fordelen i erhvervsuddannelsernes hurtige vej job og indkomst, vælger de fleste dem fra.
Undersøgelsens datagrundlag:
Undersøgelsen er baseret på en kombination af deskresearch af lovgivning og rammer, gruppeinterviews med 45 elever fra 9. klasse, individuelle interviews med 20 forældre til elever i 9. klasse og endelig registeranalyser af årgangene, der gennemførte en ungdomsuddannelse i enten 2006, 2011 eller 2016, samt de personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i 2016.
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.