Vælgerne ser skeptisk på forslag om variabel dagpengesats

Der er bred skepsis hos vælgerne i forhold til at indføre en mere variabel dagpengesats, sådan som vismændene i Det Økonomiske Råd ellers har foreslået.

I deres efterårsrapport foreslog vismændene at øge dagpengesatsen med 25 procent i de første tre måneder af dagpengeperioden, og at pengene skulle findes ved at skære ti procent af satsen i den resterende del af den to-årige dagpengeperiode.

Vismænd: Højere dagpengesats i starten af ledighedsperioden

Men kun lidt under hver tredje vælger (31 procent) støtter forslaget, mens 48 procent er modstandere af en sådan omlægning. Det viser en meningsmåling, A&B Analyse har foretaget for Altinget.

Krise øger vælgernes skepsis
Den økonomiske krise betyder, at vælgerne er ekstra kritiske over for vismændenes såkaldte trappemodel. Det vurderer Asbjørn Sonne Nørgaard, der forsker i velfærdsstatens historie og arbejdsmarkedspolitik.

”Folk afviser især modellen på grund af den nuværende lavkonjunktur. Den gør, at mange frygter selv at havne i længerevarende arbejdsløshed. Her skal de holde de tre måneder med en højere sats op imod de 21 efterfølgende måneder med en lavere sats. Hvis man frygter at ende i langtidsledighed, kan man hurtigt se, at det er en dårlig deal,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.

Han peger på, at der ville have været større opbakning til sådan et forslag i opgangstider.

”Hvis man havde spurgt om det samme i 2007, da vi havde en bragende højkonjunktur, havde mange formentlig svaret anderledes. Dengang ville de unge jo ikke engang melde sig ind i en a-kasse, fordi de ikke kunne se formålet med det. De kunne jo altid få et nyt job, hvis de blev arbejdsløse,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Også blå vælgere er skeptiske
Vælgernes skepsis over for trappemodellen er bredt funderet i dag. Modstanden er størst hos de røde partiers vælgere, men den findes også i blå blok hos især Venstres vælgere. Kun hos Det Radikale Venstres vælgere er der en klar opbakning til trappemodellen.

Ideologisk set burde de borgerlige vælgere være mere begejstrede for ideen. Derfor tyder meget på, at vælgernes holdning er præget af deres egen jobsituation og lønniveau.

Meningsmålingen viser, at der kun er flertal for forslaget blandt højtlønnede med en husstandsindkomst på over 700.000 kr. om året.

”Det handler formentlig mere om folks lønniveau og jobsikkerhed. Hvis ideologi var afgørende, skulle Venstres vælgere jo mene det samme som Radikale og Liberal Alliances vælgere, men det gør de ikke. Venstre har med 25 procent af vælgerne så bred en vælgerskare, at den rækker langt ud over de højtlønnede,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Højtlønnede mest positive
Han er ikke overrasket over, at vælgere hos netop R og LA er de mest positivt indstillede over for vismændenes forslag.

”Når Radikale og Liberal Alliance har de mest højtlønnede vælgere, så er det helt naturligt, at opbakningen er størst hos disse partiers vælgere. De højtlønnede har som regel den største jobsikkerhed. Selvom højtlønnede mister deres job nu og da, har de ofte langt bedre mulighed for at finde et nyt job end de lavtlønnede,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Fra politisk hold har især de borgerlige partier udtrykt sig positivt om vismændenes forslag.
Både Venstre, Konservative og Liberal Alliance har udtalt støtte til vismændenes forslag, som også de Radikale har kaldt for interessant.

Derimod minder både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om, at forslaget har en social slagside, fordi de lavestlønnede og dem med høj risiko for langtidsledighed bliver dårligere stillet. Ingen af de to partier vil dog helt afvise ideen om et trappesystem for dagpengesatsen.