3F: Velkommen til DI’s omvendte virkelighed

Af Jan Villadsen
Formand for 3F Transport

Danmark skal lukke op for mere udenlandsk arbejdskraft. Social dumping findes stort set ikke. Kædeansvar og skærpede regler kan der kun advares om. Det er dyrt og risikabelt.

Med de meldinger vil DI sætte retning for debat og samfundsudvikling. Senest fra DI’s topmøde og i pjecer og opdateringer på Facebook. Her skærer DI’s direktør, Karsten Dybvad, meningen ud i pap: ”Vi skal være mere gæstfrie over for udenlandsk arbejdskraft”.

Samtidig fortæller DI, at ansatte fra udlandet ikke ønsker at være andenrangs-borgere. Og at vores danske aftalemodel sikrer mod social dumping på bedste vis.  I DI’s virkelighed er der ingen, der snyder eller udnytter andre. Men der er åbenbart for mange uden for DI, der er ugæstfri og skader Danmark.

Jeg synes, jeg er gæstfri. Så det er næppe mig eller mine kolleger i 3F, DI mener. Men jeg forstår ikke DI’s logik. For hvis ingen snyder. Hvorfor er det så et dyrt, risikabelt problem, hvis danske virksomheder omfattes af kædeansvar og krav til underleverandører om at følge danske aftaler?

Tag medansvar for arbejdsmarkedet
Det hænger ikke sammen. Og DI har vist ”glemt” at se indad og tage medansvar for arbejdsmarkedet. Og for de aftaler, vi har lavet sammen via den danske model, som DI roser til skyerne. Vores medlemmer i 3F Transport har taget ansvar gang på gang. 

Desværre har nogle af DI’s virksomheder haft mere travlt med nye kreative ideer end med at overholde intentionerne i vores aftaler. Senest via brug af underleverandører, der nu hyres via entrepriser. Hokus Pokus. Entrepriser er hverken vikarer eller ansatte. 

Jan Villadsen
Formand for 3F Transport

I 2010, da vi aftalte overenskomster med værn mod social dumping. Med sikring af fair ens rammer og vilkår via mulighed for lønkontrol på DI’s virksomheder. 

I 2012, da vi aftalte skærpede krav til virksomhedernes bevisbyrde i sager om løndumping.

Og i 2014, da vi lavede aftaler om fælles ansvar for underleverandører og vikarbureaer.

De seneste aftaler er kun syv måneder gamle. Men desværre har nogle af DI’s virksomheder haft mere travlt med nye kreative ideer end med at overholde intentionerne i vores aftaler. Senest via brug af underleverandører, der nu hyres via entrepriser. Hokus Pokus. Entrepriser er hverken vikarer eller ansatte. Dermed kan DI’s virksomheder påstå, at de ikke er omfattet af vores aftaler mod løndumping. Og virksomhederne får bistand fra jurister og eksperter i DI.

Men hov. På den måde er det jo DI, der aktivt understøtter underbetaling af udenlandsk arbejdskraft. Er det ikke dét, der er ugæstfri behandling? Eller diskrimination og unfair uansvarlig opførsel? Både overfor udenlandske ansatte, det danske samfund og de aftaler, vi har skrevet under på.

Virksomheder skyld i forskelsbehandling
Jeg vil gerne sige både velkommen, bienvenue og witamy, som DI gør i overskrifter om udenlandsk arbejdskraft. Men man er hverken gæstfri eller åben, hvis familie, venner og ansatte mødes med forskelsbehandling. DI advarer om, at udenlandsk arbejdskraft føler sig som andenrangsborgere.

Det gør jeg også. For det er dét, en række virksomheder er skyld i, når de gør forskel på nationalitet. Og når de byder polske, bulgarske og rumænske ansatte i danske virksomheder ringere løn og arbejdsvilkår end danske kolleger via brug af entrepriser, smarte konstruktioner og bureauer og datterselskaber fra andre lande. 

Kære Karsten Dybvad og kære DI. Den slags kan man ikke være bekendt.