Debat

Vognmænd: Flygtningekrise kan underminere dansk løn

DEBAT: Flygtningekrisen handler ikke kun om vores pligt til at hjælpe. Vi er også nødt til at forholde os til, hvordan millioner af nye borgere i EU skal blive en del af arbejdsmarkedet, skriver Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.

Tilstrømningen af flygtninge kan presse den danske arbejdsmarkedsmodel, skriver Erik Østergaard, adm. direktør i DTL. 
Tilstrømningen af flygtninge kan presse den danske arbejdsmarkedsmodel, skriver Erik Østergaard, adm. direktør i DTL. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Østergaard
Adm. dir. i DTL – Danske Vognmænd

De seneste måneder har helt forståeligt stået i flygtningekrisens tegn. Katastroferne i verden er store, og man kan dårligt fortænke mennesker i at søge mod fredeligere egne og bedre perspektiver for tilværelsen.

Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så er tilstrømningen ikke kun et spørgsmål om pligten til at hjælpe, eller hvordan vi kan hjælpe bedst – vi er også pinedød tvunget til at forholde os til, hvordan millioner af nye borgere i EU i de kommende år skal blive en del af det europæiske arbejdsmarked.

I år ventes det, at Tyskland alene tager imod én million flygtninge og indvandrere. Heraf er mange selvfølgelig børn, som ikke umiddelbart skal på arbejdsmarkedet. Men der er mange kvinder og mænd imellem i den arbejdsdygtige alder.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Minimumsløn i flere lande
Fra januar i år har Tyskland indført en minimumsløn. Det gjorde man af to grunde: Den ene var for at modvirke de voksende problemer med social dumping, hvor billig arbejdskraft fra især EU’s nye medlemslande i stigende grad overtager en række jobs til langt lavere løn – og dermed presser tyske statsborgere ud af arbejdsmarkedet.

Den anden grund var, at lønniveauet i mange brancher i forvejen er så lavt, at man faktisk ikke kan forsørge sig på det, men derimod er tvunget til at have både to og tre jobs for at forsørge sig selv og sin familie i et land som Tyskland.

Flygtninge skal være velkomne i transportbranchen. Men det bliver nødt til at være på vilkår, som lever op til danske løn- og overenskomstforhold, så vi ikke slår bunden ud af markedet. 

Erik Østergaard
Adm. direktør i DTL

Både i Frankrig og Norge er der nu også på transportområdet indført krav om minimumsløn, der samtidig gælder for udlændinge under midlertidigt ophold. Kun mangler det at blive implementeret. Fænomenet breder sig altså, og det kan vi blot tage til efterretning, så længe EU ikke selv gør noget for at ændre situationen.

Flere flygtninge til EU
Nu står vi så over for den udfordring, at der kommer mange mennesker til EU. Intet tyder på, at de konflikter og livsvilkår, de flygter fra, vil forbedres, så langt øjet rækker. Vi må derfor lægge til grund, at de mange flygtninge kommer til at forblive i Europa.

Og de vil gennem familiesammenføringsregler blive endnu flere. Og flygtningestrømmene vil desuden fortsætte. Alt i alt vil Europa – vurderer jeg – på få år få et ganske anseligt antal nye borgere.

Der er et politisk krav – i alt fald i Danmark – om, at disse mennesker skal i arbejde og forsørge sig selv. Det er et glimrende princip og passer fint med de nordiske velfærdsmodeller med solidarisk, skattefinansieret velfærd.

Jeg møder undertiden det synspunkt, at vi som samfund bør lave indslusningsordninger, hvor flygtninge og indvandrere kan sluses ind på arbejdsmarkedet på andre – og altså dermed lavere – økonomiske vilkår. Det virker ud fra en umiddelbar betragtning måske hensigtsmæssigt, fordi flere nytilkomne hurtigere dækker egne udgifter. Helt så enkelt er det dog ikke.

Underminerer danske vilkår 
I virkelighedens verden vil der derimod ske dét, at den nye, billigere arbejdskraft vil erstatte en række job, som i dag udføres på danske løn- og arbejdsvilkår. Ufrivilligt, men uafvendeligt, vil de nye borgere underminere vilkårene for både de selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere.

Jeg repræsenterer en stor gruppe danske vognmænd. Mange af dem er selvstændige, som arbejder alene, og som derfor vil opleve en løndumping direkte: Hvis den større konkurrent kan ansætte en for eksempel syrisk chauffør til at køre et læs fra A til B til halvdelen af, hvad en dansk chauffør i dag ville få, så rammes den selvkørende vognmand i sit énmandsfirma direkte. Det kan han ikke konkurrere med. Det er hans egen indtjening, der direkte påvirkes. Og han vil være tvunget til at dreje nøglen om.

De lidt større medlemsvirksomheder vil blive presset på samme måde af de største. De vil ende med at måtte fyre deres dansk-lønnede chauffører for at holde udgifterne nede og vinde ordrerne. De vognmænd, der må dreje nøglen om – og de chauffører, som vil blive fyret i processen – vil vi som samfund skulle holde hånden under. Skatteprovenuet vil falde, der skal ryddes op efter konkurser, flere kommer på dagpenge, vi skal ud i omkostningstunge beskæftigelsesprogrammer osv. osv. Det er en dårlig forretning for Danmark.

Tag ikke fejl. Jeg plæderer ikke for, at Danmark ikke skal tage imod flygtninge, og jeg er en varm tilhænger af, at de, der kommer og skal blive, hurtigt bliver sluset ind på arbejdsmarkedet. Men jeg er arg modstander af, hvis det bliver på vilkår, der er ringere end dem, vi har forhandlet hjem i den danske model mellem arbejdsmarkedets parter.

Knæsæt principper mod social dumping
Gennem en årrække har DTL – Danske Vognmænd sammen med søsterorganisationer i Sverige, Norge og Finland kæmpet imod den sociale dumping og den unfair konkurrence, som allerede huserer i vidt omfang i EU.

Flygtningesituationen har den utilsigtede sideeffekt, at den potentielt kan skubbe hårdt på den udfordring. Og derfor er det nu, at Danmark som nationalstat og EU som overnationalt samarbejde skal knæsætte nogle bæredygtige principper for inklusion på arbejdsmarkedet for flygtninge og sikre de eksisterende modeller mod social dumping, konkurrenceforvridende beskæftigelsesforhold. Ja, i det hele taget sikre, at flygtningesituationen ikke bliver noget, der nedbryder vores arbejdsmarkedsmodeller – men at flygtningene derimod bliver et aktiv for vores vækst og beskæftigelse. Det vil desuden være det bedste værn mod fremmedhad og konflikter afledt af dette.

Jeg ved godt, at der ikke er nogen nemme løsninger. Men der er stadig forskel på de bedre og de mindre gode løsninger. Og derfor en stærk appel herfra til vores beslutningstagere om at kende deres besøgelsestid og få sikret vores arbejdsmarkedsmodeller i Europa og ikke mindst i Danmark.

Brug for flere chauffører 
Vi vil i de kommende år få et større behov for chauffører i transportbranchen. Der ligger helt åbenlyst muligheder for beskæftigelse i transportsektoren – også for flygtninge og indvandrere. Og flygtninge skal være velkomne i transportbranchen. Men det bliver nødt til at være på vilkår, som lever op til danske løn- og overenskomstforhold, så vi ikke slår bunden ud af markedet og sender allerede herboende hen i arbejdsløshedskøen.

Hurtig sprogundervisning, mentorforløb i virksomhederne, et minimum af offentligt bureaukrati og en kort, hurtig indslusning med mulighed for at erhverve sig stort kørekort samt de nødvendige kvalifikationsbeviser – og derefter ansættelser på lige og fair vilkår – det kan være en fornuftig vej ind på det danske arbejdsmarked for flygtninge og indvandrere. Det vil samtidig imødekomme et reelt behov for flere chauffører, og så vinder det danske samfund på flere niveauer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Østergaard

Adm. direktør, DTL Danske Vognmænd
civiløkonom, MBA (GSB Chicago)

0:000:00