Om  
Karsten Hønge

Karsten Hønge bliver politisk ordfører for SF

ROKADE: Karsten Hønge overtager posten som politisk ordfører for SF. Den er indtil nu blevet delt mellem Pia Olsen Dyhr og Jacob Mark. 

Kirsten Ida Enemark

Karsten Hønge får fremover ansvar for, at SF "ikke falder i med det kedelige grå politiske tapet," udtaler han til Fyens Stifttidende.

Ordførerskabet har hidtil været delt mellem formand for SF, Pia Olsen Dyhr, og gruppeformand, Jacob Mark, der begge har andre opgaver, som bedre kan løses frigjort af rollen som politisk ordfører. 

Karsten Hønge er uddannet tømrersvend, tidligere fagforeningsmand og nok mest kendt for sin direkte modstand over for daværende formand for SF Annette Vilhelmsen i forbindelse med salget af Dong. 

Ud over det nye ordførerskab er Karsten Hønge ordfører mod social dumping, transportordfører, beskæftigelsesordfører, landdistriktsordfører og ordfører for Grønland og Færøerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Hønge

MF (SF), medlem, SF’s landsledelse og daglige ledelse, 3. næstformand, Folketingets Præsidium
tømrer (Aarhus. 1983), journalist (DMJX 2013)

0:000:00