Vejledning om ændring af vejledning nr. 5 og 6 til serviceloven

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold fremsender hermed udkast til henholdsvis vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) og vejledning om ændring af vejledning om hjælpemidler biler, boligindretning mv. (vejledning nr. 6 til serviceloven) i høring.
Vejledningsændringerne indeholder præciserende beskrivelser af, hvordan ledsageordningen, jf. servicelovens § 97, og hjælp til anskaffelse af hjælpemidler, jf. servicelovens § 112, kan understøtte forældre med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i deres varetagelse af forældrerollen.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold skal anmode om, at eventuelle bemærkninger sendes senest 5. maj 2015 kl. 10 til [email protected].

Myndighed: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Type: Vejledning
Høringsfrist: 05-05-2015
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget