Høring af bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen

Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen i høring. Hele udkastet kan downloades nedenfor.

Bekendtgørelsen er en del af solvens II-pakken, hvoraf en række bekendtgørelser allerede er sendt i høring eller udstedt, og har til formål at gennemføre hele eller dele af artiklerne 103-109 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EU af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som ændret ved direktiv 2014/51/EU (Omnibus II).

Bekendtgørelsen skal ses i sammenhæng med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II- og omnibus II-direktivet), samt artiklerne 83-221 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). I henhold til artikel 109a, stk. 1-2 og 4, artikel 111, stk. 2, og artikel 308b, stk. 13, i solvens II-direktivet, som ændret ved omnibus II-direktivet, vil der blive vedtaget regulerings- og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende standardformlen samt godkendelsen af anvendelsen af selskabsspecifikke parametre og bekendtgørelsen vil derfor også skulle ses i sammenhæng hermed.

Med bekendtgørelsen erstattes reglerne om beregning af solvensbehovet på grundlag af standardmodellen, jf. bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1313 af 8. december 2014 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber. Gruppe 1-forsikringsselskaber vil fremover skulle opgøre et solvenskapitalkrav ved anvendelse af en af Kommissionen fastlagt standardformel. Sikkerhedsniveauet vil, ved opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen, fortsat være 99,5 pct.

I de tilfælde hvor selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for opgørelsen af solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen har Finanstilsynet mulighed for at påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at erstatte en delmængde af standardparametrene med selskabsspecifikke parametre eller at kræve at selskabet anvender en godkendt intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet for de relevante risikomoduler. Sidstnævnte mulighed fremgår direkte af lov nr. 308 af 28. marts 2015.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Udkastet er desuden sendt i høring hos en række organisationer.

Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 21. maj 2015.

eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Mikala Schiellerup.Bemærkninger kan sendes pr. e-mail på [email protected]

Kontaktperson: Mikala Schiellerup

Direkte tlf.nr.:+45 33 55 83 79

Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på Høringsportalen. Svarene kan læses i 5 måneder efter høringsfristen er udløbet.

Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervs- og Vækst­ministeriet. Fi­nans­til­sy­nets pri­mære op­gave er at føre tilsyn med den finan­sielle sek­tor. Des­uden deltager Fi­nans­til­synet inden for sit an­svarsområde i lov­giv­nings- og EU-arbej­de om den finansielle sektor.

Myndighed: Finanstilsynet
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 21-05-2015
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget