Udkast til bekendtgørelse om oplysningspligt i patienterstatningssager
Oplysningspligten i patienterstatningssager trådte i kraft den 1. juli 2015 og fremgår af § 29, stk. 4 – 6, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Således skal regionsråd indberette til Sundhedsstyrelsen, hvis regionen som følge af patientskader ved behandling på regionens sygehuse, i den præhospitale indsats eller på et privat sygehus, klinik eller speciallægepraksis, hvor behandlingen sker som en del af regionens planlagte behandlingskapacitet, har været erstatningsansvarlig ud over det gennemsnitlige.Ligeledes påhviler det private sygehuse m.v. via deres forsikringsselskab at indberette til Sundhedsstyrelsen, hvis behandlingsstedet som følge af skader ved behandlinger, der vedrører det udvidede frie sygehusvalg, eller som er betalt af borgeren selv eller af en sundhedsforsikring, har været erstatningsansvarlig ud over det gennemsnitlige.Oplysningerne indgår i Sundhedsstyrelsens tilsyn efter sundhedsloven og skal ses som en ekstra brik i det samlede puslespil af oplysninger, der kan ligge til grund for tilsynet.Bekendtgørelsen fastlægger de nærmere regler for oplysningspligten, herunder hvornår man anses for at være erstatningsansvarlig udover det gennemsnitlige.
Myndighed: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 07-08-2015
Status: Igang