Høring over forlængelse af gyldigheden af VA-godkendelser for de sundhedsmæssige egenskaber

Høring over forlængelse af gyldigheden af VA-godkendelser for de sundhedsmæssige egenskaber

 

Trafik- og Byggestyrelsen har udarbejdet en  ændringsbekendtgørelse, der forlænger gyldigheden af vand- og afløbsinstallationsgodkendelser (VA-godkendelser), udstedt før den 1. april 2013.

Bekendtgørelsen sendes hermed i høring med svarfrist den 6. maj 2016.

 

Den 1. april 2013 blev VA-godkendelsesordningen erstattet med ’godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand’ (GDV). Trafik- og Byggestyrelsen vurderer imidlertid, at det er nødvendigt at forlænge VA-godkendelserne frem til 1. juli 2017, da det på grund af bl.a. sagsbehandlingstiden har vist sig vanskeligt for virksomhederne, at nå at få godkendt deres byggevarer efter GDV-ordningen inden 1. juni 2016. Forlængelsen skal derved sikre, at virksomheder har tidmæssig mulighed for at opnå en godkendelse.

Formålet med ændringsbekendtgørelsen er således at forlænge den eksisterende overgangsordning i § 23, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 666 af 20. maj 2015 for udstedte VA-godkendelser frem til 1. juli 2017.

Det foreslås, at bekendtgørelsen træder i kraft den [1. juni 2016].

Myndighed: Trafik- og Byggestyrelsen
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 06-05-2016
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget